The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. november 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Melchior
Sprog: dansk.

Linz den 4 November 1869.

Kjre Frken Louise!

For et Par Dage siden modtog jeg i Wien Deres Moders Brev fra Hyres Brev, hvori De sendte mig venlige Hilsener og hvorfor De nu ogsaa skal have Brev og det det lngste; Deres Forldre og Sstre lste vel ogsaa det Skrevne og saaledes er jeg hos Dem Alle i det varme, solklare Africa; men at De maatte derhen har bedrvet mig mere end De troer. Jeg havde lagt min hele Reiseplan saaledes at Opholdet i Sydfrankerige skulle vre der hvor Familien Melchior var, det vilde have blevet Glandspunktet af hele Reisen. Det er en uendelig tung Skuffelse og da jeg endnu egenlig slet ikke har nydt denne Reise men flt mig trykket og ilde stemt vil De forstaae min Stemning. Til Africa kommer jeg ikke, vi samles ikke denne Vinter; hvor let og snart henveires dog vore smukke Planer. Gid vi nu Alle maa have den Glde at see den kjre Anna aldeles frisk i det nye Aar. Imorges forlod jeg Wien efter et Ophold der af atten Dage; det har vret meget dyrt, dyrere end et Ophold i Paris selv under Udstillingstiden, dertil et ganske forfrdeligt slet Veir, een Dag Skylregn, en anden Dag Snee og altid en kold gjennemtrngende Blst. Hver Aften besgte jeg imidlertid Operaen eller Burgtheater hvor der var forundt mig en Friplads i Parquettet; hos Falbes og den engelske Minister Lytton, Sn af Digteren Bulwer, har jeg tilbragt et Par behagelige Middagstimer, men de kjreste i min Erindring staae dog i de to sidste Dage, Timerne hos den svensk-norske Minister Due. Jeg havde i 20 Aar ikke seet ham og hans elskvrdige aandfulde Frue, jeg havde ikke Tanke om at de levede i Wien; da kommer jeg for tre Dage siden til Kammerherre Falbe for at sige Lev vel og her trffer jeg Excellensen Due ; jeg maatte strax kjre hjem med ham, jeg blev der Resten af Dagen og maatte forlnge mit Ophold i Wien to Dage til for at vi kunde samles; det var virkeligt fornieligt. Her traf jeg Professor Dietrichson og Frue fra Norge. Een af de sidste Aftener i Wien, jeg kom seent fra Operaen, Klokken var over elleve, da bankede det paa min Dr og hvem traadte ind: Fru Jerichau ; hun var nylig indtruffet, vilde besge mig og kom med sin Sn, i den natlige Time; to Dage efter reiste han alene til Rom, hun derimod til Konstantinopel og derfra, maaskee - til gypten. Jeg misunder hende ikke Reisen, har i Grunden ikke heller Mod paa disse store Farter, men det ligger vistnok i en Forstemthed der ikke vil fordunste da jeg ikke seer en Solstraale. Imorges forlod jeg i Skylregn Wien, Regnen strmmer endnu stadigt ned, men jeg sidder i en deilig stor varm Stue, har et nysseligt lille Sovevrelse nr ved, seer venlige Opvartere og rgrer mig ikke over de utrolige hie Priser jeg prvede i Wien. Imorgen, vil Gud, reiser jeg til Salzburg hvor jeg bliver to Dage og flyver saae til Mnchen, meest for at mdes med Kaulbach, hos ham haaber jeg at hre om den danske Malerinde, Deres Forldre interessere sig for; desvrre har jeg ikke beholdt i Erindring hendes Navn. Fra Bille fik jeg et rart Brev; han talte deri endnu saa varmt om min Jubilarfest, fortalte mig om sin nye Eiendom i Hellebk, som nu skal vel indrettes til nste Aar. "Rolighed" vil til den Tid ogsaa udvide sig og forskjnnes. Give Gud at vi Alle der maa mdes i Sundhed og Glde. Deres Moder, som Brevet er adresseret til faaer denne Gang kun eet beskrevet Blad, Deres Fader og Sstre vil De bringe Hilsener. Jeg kan ikke tnke mig at Algier har det africanske Prg som Tanger; Frankerige lufter vist hen over Algier og man seer lige saa mange Franker som Indfdte.- Jeg er nu begjrlig efter at hre hvorledes Sreisen derhen har vret, hvorledes De ere indqvarterede og befinde sig og hvorlnge Deres Fader bliver hos Dem, naar og hvor han i Foraaret afhenter Dem. Med al min Tanke er jeg hos Dem i rkenlandet, gid det nu lufte Sundhed ind i den kjre lille Sster, som jo maa vre lykkelig ved at see sine Kjreste og Bedste kun leve for hende.

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad