The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. oktober 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Wien den 26 October 1869

Kjre Fru Melchior!

Daglig gaaer jeg paa Posthuset for at hre om Breve, jeg lngtes saa srdeles efter eet fra Dem for at hre, hvorledes det stod til med Anna og hvorledes Reisen stillede sig; frst i Dag, for neppe en Time siden fik jeg Deres Brev dateret Hyres den 21 October, det har altsaa vret hele fem Dage underveis. De kunde altsaa ikke have modtaget min Skrivelse, den jeg strax ved min Ankomst her til Wien, efter Modtagelsen af Deres Brev, afsendte den 19de October, men nu vil jeg haabe at det er i Deres Hnder. Tak for hvert Ord De skriver; uendelig glad bliver jeg om det virkeligt stiller sig saa, at vi ind i December mdes i Hyres, der er jeg naturligvis heller end i Mentone hvorhen jeg kun kom for Familien Melchiors Skyld. Jeg kan ikke forstaae at man har raadet Dem til Barzelona, hvor Vinden kan blse saa koldt fra Monzerat. Min Ven Lytton, Sn af Digteren Bulwer er her ved Gesandtskabet; han kjender godt Spanien og yttrede ogsaa at der i Barzelona ikke kunde vre saa stadigt mildt som i Mentone, Cannes og Hyres.

Siden jeg skrev sidst har jeg nu vret en Ugestid i Wien i eet af de frste Hotteller, men Huset er gammelt og snvert, aldeles overfyldt og jeg maatte i fem Dage finde mig i at boe i et mrkt lille Vrelse ud til Gaarden. Veiret var slet som i de vrste Efteraarsdage hjemme; Vinden gik gjennem Marv og Been, jeg blev aldeles forkjlet, fik ondt i Hoved og Hals, Tungen brndte med Blegner, og jeg tnkte paa at blive alvorlig syg. Endelig blev der sagt mig, at jeg kunde faae et godt Vrelse ud til Pladsen og det i frste Etage, men det kostede 5 Gylden om Dagen, altsaa omtrent 4 Rdlr dansk. Jeg var saa fortvivlet ved det Kldeskab jeg boede i at jeg uagtet den uhrte Priis tog det dyre Vrelse; og da jeg kom her ind, kom ogsaa Solskin. Jeg varmede mig op og er nu i god Bedring, ja forsmmer ikke Theatrene. Til disse er fra Excellensen Mnch Billinghausen (Forfatter til "rkenens Sn") sendt mig Efterretning om at jeg ved at aflevere mit Visitkort ved Kassen, erholder en Nummerplads i Parquettet hver Aften, saa vel i den nye store Opera, som i Burgtheater. Igaar fik jeg mit dyre Vrelse ombyttet med et mindre, meget smukt, men ud til en snever Sidegade, dog her har jeg Mennesker og Luft, betaler kun 3 Gylden: c:15 [mark] daglig, det er da rimeligere. Ministeren Falbe og hans unge Frue vise mig megen Velvillie, jeg har vret der et Par Gange til Middag og seet en lille Kreds ogsaa Lytton Bulwer, der boer ganske deiligt og hvor en Deel af den fornemme Verden kommer, er Opmrksomheden selv mod mig, der var jeg igaar Middags og kom saaledes frst i Operaen hen ved Klokken 9, idet jeg aflgger mit Overti, hrer jeg en Dame-Stemme, i Garderoben, tilraabe mig, "god Aften Hr Etatsraad!" det var Fru Frnkel! nu kom Manden og Datteren, min lille Veninde fra "Rolighed", de vare i Reiseklder strax taget i Operaen, men saa trtte at de toge bort, da jeg kom. De vilde snarest til Italien, da de frs her! - Imidlertid holde Theatrene mig, kun maa jeg beklage, at den nye Opera gaaer op i bar ienlyst.

Jeg vil finde det tilladeligt i Balletten, thi her ere Decorationer som var man i Naturen selv. Dog har jeg stdt mig over Eet og Andet i den afholdte Ballet Flick & Flock hvor man paa Havets Bund seer dandsende Frer, samt dandsende rde Hummere, men disse ere kun rde naar de ere kogte. I denne Ballet udfrer vor Landsmand Julius Price Hovedpartiet; han synes et net ungt Menneske og overraskede mig forleden ved at bringe i min Stue en deilig stor Bouquet af Roser og Violer. Vor Landsmand Theophilus Hansen gjr vort Land re ved sin Dygtighed her i Wien, den ene prgtige Bygning reiser sig ved ham og forskjnner Keiserstaden. Skuespiller Hartmann ved Burgtheater, en Ven af Eckardt, indbd mig forleden Aften og havde samlet en Deel af de Betydende ved Burgtheater, saaledes Lewinsky og Frster og den fortrffelige gamle Fru Haizinger, hun er henrykt over mine Eventyr og vil nu fortlle disse, ligesom det skeer hjemme. Imorgen, Onsdag, skal den svenske Sanger Labatt debutere i den store Opera, som Fra-Djavolo; han var ngstelig, sagde han mig.

I Burgtheater er gaaet et nyt Stykke af Mosenthal Issabella Orsini, det giver Huus, men roses ikke i Bladene; hjemme vilde det heller ikke tiltale. Veiret er nu blevet klart, vi have Solskin, men kun to Graders Varme i Skyggen. Hvorlnge jeg bliver her er ikke afgjort, dog neppe meer end en Uge endnu, dog beder jeg Dem dersom De glder mig med Brev at sende dette her til Wien poste restante, er jeg afreist vil man paa Posthuset vide hvor jeg er at finde. Jeg veed endnu ikke om jeg gaaer over Venedig eller om jeg ikke tager over Mnchen Genf og Lyon syd paa, dog om dette vil mit nste Brev mlde, ligesom jeg haaber at Deres bekrfter at De overvintrer i Syd-Frankerige og da, vil Gud, mdes vi. Fra Kjbenhavn har jeg i otte Dage ikke hrt et Ord, Vennerne der ere ikke saa trofaste med at skrive, som De, kjre Fru Melchior. Gid nu dette Brev maa finde Dem og Deres i bedste Velgaaende, hils dem hver isr; det er deiligt at Deres Mand er fulgt med og kan blive hos Dem til De er stillet i roligt Vinterqvarteer. Idag har jeg skrevet til Deres Svigerinde Fru Henriques og deri lagt Brev til Sophie Melchior, som altid saa venligt erindrer mig og havde skrevet i Fru Johannes Brev.

Hils hjerteligt Deres Mand; den kjre Frken Louise, Harriet og Anna! De vandre i orangefyldt Sommerluft, jeg gaaer i Vinterklder og med tykt Halsklde, forfrosset i den skarpe kolde Wienervind, det er en Forskjel. Gid De Alle ret fle sig vel og bevare Deres Venskab for Deres af Hjertet hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad