The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. oktober 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Wien den 23 October 1869

Kjre Ven!

Det har vret mig en stor Skuffelse ikke at trffe sammen i Wien med Dem og Deres Frue. Jeg hrer af Breve, at De har vret syg, men, Gud skee Lov, nu i nskelig Bedring. Jeg kom lige i Messetiden til Leipzig og havde min nd fra at faae et Vrelse; det nye Theater saae jeg og kunde nske os hjemme et saadant. Hvor var det srgeligt i Dresden at see det smukke Theater staae som en nedbrndt Ruin, heller ikke her, som paa hele Reisen, flte jeg mig hyggelig; efter en Dags Ophold skyndte jeg mig ud paa Landet ved den bhmiske Grndse, hvor Fru Serre, der altid har vret mig en trofast deeltagende Veninde ventede mig. Det er nok 9 Aar siden jeg var her, hun var ldet, hun var svag, Gud veed om jeg oftere oplever at see hende. Hun holdt mig om Halsen og brast i Graad, der laae mange / tunge Tider imellem, siden vi mdtes. Det Fyrretr jeg for en Snees Aar siden plantede her staae i fuld Kraft, ligesaa en Eeg, der da jeg satte den kunde skjules inde i mine to Hnder, nu er den hiere end jeg. En Uge blev jeg i Maxen hos Fru Serre og gik saa over Prag, Portubitz og Brunn til Wien, men Veiret var raat og koldt; jeg kjrte strax til Hohe Frankforth hvor jeg troede at finde Dem og Frue; de vare der ikke, og hele Hotellet saa optaget af Reisende at jeg maate sge andetsteds. Jeg kjrte fra Hotel til Hotel, endeligt i Hotel Mller am Graben var et eneste lille Vrelse af faae ud til Gaarden. Der har jeg boet fra i Sndags til igaar Fredag, og blev i en Grad melankolsk ved at sidde som i et Kldeskab og stirre ned i en mrk Gaard. Kun to Graders Varme havde vi og ude regnede og blste det, som i December hjemme. Jeg har her derved paadraget mig en strk Forkjlelse, vilde helst afsted, men turde dog ikke. Da endelig blev igaar et srdeles godt Vrelse ledigt her i Hotellet men for den uhrte Priis 5 Gylden daglig altsaa over 2 Skilling Dansk i Dgnet. For et Par Dage har jeg imidlertid taget det, thi her er Sol, nu den i Dag er brudt frem, her er Udsigt til hele den store Plads og uagtet jeg rgrer mig over den utilladelige Priis, kommer jeg dog igjen til mig selv efter Opholdet i Kldeskabet. Forresten er det interessant at see den Udvikling og Skjnhed Wien har faaet. Da jeg sidst var her laae Byen selv klemt inde mellem hie Volde, disse ere nu forsvundne, den ene Praktbygning lfter sig her ved den anden, og prgtigst er den nye Opera, en saadan Bygning har jeg intet Steds seet. Den er nu nsten for praktfuld. Intendanten Hr. Hofraad Dingelsted har strax indbudt mig til hver Forestilling saalnge jeg er her, fra Kassen kan jeg daglig afhente min Parquet-Billet, Excellensen Munck-Bellinghausen, har viist mig samme Opmrksomhed for Burgtheater. Begge have strax venligt gjengjldt mit Besg; jeg har dernst fundet en engelsk Ven, en Sn af Lutton Bulver, han var en Tid ved Legationen i Kjbenhavn, senere mdtes vi i Cintra, nu er han med sin nydelige Frue her i Wien. Kammerraad Falbe og Frue er srdeles opmrksomme og / elskvrdige mod mig og af Landsmnd har jeg her truffet Etatsraad Marstrand og Professor Skougaard, (de reiste hjemad igaar). Vor dygtige landsmand Theophilus Hansen har jeg seet og ligesaa Julius Price der indtager en betydende Plads ved Balletten. Iaftes blev jeg overrasket ved at finde i min Stue en stor deilig Bouquet med smukke Roser og Violer, den havde Price lagt paa mit Bord med sit Vesitkort. Min hele Reiseplan var srligt stillet saaledes at Glandspunktet skulde vre en to Maaneders Samliv med Melchiors i Mentone, men ogsaa heri er jeg blevet skuffet. En Dr: Dor i Vevay har faaet dem derfra og raader til et Ophold i Barcelona, hvorhen jeg ikke kommer. Jeg kan ikke tro at den Mand kjender Barcelona, der er koldt om Vinteren, Lytton Bulver, somlnge har opholdt sig i Spanien, siger det samme, Vinden blser iiskold ned fra Monzerat; Malaga vilde vre mer at anbefale. Glder De mig, om ikke lnge, med Brev, da send det kun til Wien poste restante, jeg vil da faae det herfra, er jeg reist. Hils nu Deres Kone, Brn, alle kjre og bevar Deres Venskab for Deres taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 240-43)