The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. oktober 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

633. Til Henriette Collin.

Wien den 18 October 1869.

Kjre Fru Collin !

Igaar Eftermiddags kom jeg her til, kjrte fra Hotel til Hotel, overalt var optaget, endeligt am Graben, inde i selve Byen fik jeg et Vrelse til Gaarden, med stadigt Tusmrke, for omtrent 10 U Dansk; her er srdeles dyrt, koldt Veir og efter een Dags Ophold at dmme ikke hjemligt. Siden jeg fornam de varme danske Hjerter den 6te September har jeg faaet Forvisningen om, jeg groer bedst Hjemme, og det er allerede en deilig Vinding af denne Reise, som, mellem os sagt, endnu ikke har fyldt mig som tidligere.–Med veemodig Flelse forlod jeg Maxen, jeg troer ikke at jeg seer Fru Serre meer, hun er saa svag, altid var hun mig en tro Veninde og hun har tilvisse lidt, da jeg [i] Krigens tid ikke skrev hende til; Grevinde Holstein, fdt Zahrtmann, havde givet mig et Brev med til hende, jeg var nysgjerrig efter Indholdet, det var saa velmeent, saa deeltagende, og dog overraskende, om jeg tr tro Fru706 Serre, der syntes ngstelig fordi jeg reiste denne Gang alene, hun sagde Fru Holstein vilde at hun skulde see til jeg fik en opmrksom og tro Ledsager, der kunde jo let hnde mig Noget,–jeg er altsaa blevet saa gammel'ndash;, Fru Serre vilde overlade mig sin Tjener der var opmrksom og tro, men jeg afslog det naturligviis, det bliver dyrt nok at gjre Reisen alene. De skal imidlertid ikke tale videre derom, da der vist ligger en Misforstaaelse eller een af Fru Se[r]res Omhyggeligheder for mig til Grund, som hun sttter paa eet eller andet Udtryk i Grevinde Holsteins Brev. Jeg tog imidlertid ind til Dresden, blev der en Dag for at see Galleriet og besge Beaulieu, der allerede i et Par Aar har vret borte fra Weimar og nu lever i Dresden; han er nu Excellense, Geheimerath, meget fornem, men dog ganske den gamle Ven, der fli mig imde. Han spurgte strax efter Deres Mand, som han jo kjender fra Wildbad. Jeg var en Middag hos ham; hans Sn og Datter af frste gteskab, havde jeg ikke seet siden de vare Brn, nu var Snnen Officeer og Flavia en ung stadselig Dame; syv Smaabrn endnu, hilsede mig som Faders gamle Ven. Efter een Dags Ophold skiltes vi, han vilde holde mig lidt endnu, men, ja det er en Stemning, som paa hele denne Reise har fulgt707 mig, jeg var trykket, jeg var uhjemlig i Tydskland, jeg tnkte saa meget paa tunge Prvelsens Dage, flte ret jeg var det danske Barn, som man nu ret hjemme erkjendte mig for! Man var imidlertid overalt i Tydskland saa velstemt, saa hjertens god, de gamle Venner, saa velsignede. I Prag blev jeg halvanden Dag, reiste saa til Brnn, her spurgte jeg i Hotellet efter Nerudas Forldre, men man vidste kun at Svigersnnen Hr Normann havde boet, hvor jeg boede.–Nu er jeg da i Wien, har i Dag besgt Falbe, Digteren Mnch Bellinghausen, der er Excellense, Geheimerath Keiserlig, kongelig Theaterintendant; vi talte om rkenens Sn og Griseldis, ved hvis frste Forestilling i Kjbenhavn, Thorvaldsen dde i Theatret. Jeg finder ogsaa her i Wien en engelsk Ven Lytton, Bulvers Sn, Forfatteren til flere Romaner. Jeg sger ham imorgen, sidst saaes vi i Cintra. Fru Melchior fandt jeg Brev fra Lyon, de gaae til Barcelona, der som Bevgelserne i Spanien tillade det og vi faae ikke mdes, det jeg nsten havde lagt min Reiseplan efter. Hun skriver at i Genf traf de sammen med O Neils fra Portugal som besgte mig hos dem paa Rolighed, at de havde taget Coupe sammen til Lyon og ret havdt Glde deraf. O Neils besgte hele Jylland, fra Silkeborg til Skagen og vare meget forniede over denne Udflugt. Det har bedrvet mig at hre om Bergses Prvelse! hils ham hjerteligt fra mig. Hvorfor er Jonas ikke gaaet til Suez, han kunde vel ogsaa som Bergse faaet fri Reise. Jeg undte ham det. Hils ham, Louise og alle Kjre.

Hjerteligst

H. C. Andersen

[I Margen: ] Nste Gang skriver jeg til Deres Mand.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter