The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. oktober 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Maxen i Sachsen den 5 Oktober 1869

Kjre Fru Henriques!

Fra Basns, om jeg husker ret, skrev jeg senest til Dem og Deres Mand; nu er jeg alt ved Foden af Bjergene i det sachsiske Schweiz, hvor dog Tiden flyver! - Fra Basns tog jeg til Holsteinborg og blev der nogle Dage hos de kjre, hjertelige Venner; derfra reiste jeg til Fyen og blev en halv Uges Tid paa Glorup hos Grev Moltke Hvitfeldt, Alt der er rigt og smagfuldt. Den engelske Park med sine Grsplner og Hngebro, Udsigt til Dyrehaven, frer Tanken til Englands store Haveanlg, den franske Deel af Haven pranger med et mange Favne hit Springvand, dets Straaler falder ned i de hje Bgetoppe. Bronze-Statuer fra Frankrige ere opstillede, jeg havde nu hellere seet bermte danske Mnds Buster, men de have vel ikke passet ind i det "Louis IVXdes Have-Anlg". I Salene ere prgtige Malerier af Juel og Dahl. Blochs Niels Ebbesen tager sig effectfuld ud ved det kunstige Lampelys det om Aftenen stilles i. Da jeg forlod Glorup for at forlade Hjemmet, traf jeg i Nyborg den franske Lrde Martin, som blev glad ved Mdet og vi fulgtes til Hamborg. Der blev jeg et Dgn, og besgte Ingen uden Deres [Mands] Broder og hans elskvrdige Frue. Jeg tilbragte hos dem Middagen. Saa gik jeg til Braunschweig, besgte Ingen, overnattede og naaede Dagen derpaa Leipzig, midt i Messetiden; alle Hoteller vare overfyldte; frste Nat sov jeg hit oppe under Taget, nste Nat fik jeg en god Stue paa frste Sal. Det var trykkende varmt. Byen saae ud som en overlsset Flttedags-Omnibus; dog morede det mig at gaae om i denne Tummel og [jeg] blev her paa tredie Dag, dog srligt for det prgtige nye Theaters Skyld; hele den Uge blev kun givet Operaer: Rienzi, Preciosa, Stradella, & i Sndags var jeg i Dresden, hvor det ret er en Sorg at see det smukke Theater staae som Ruin; utilladelig Skjdeslshed er Skyld i Branden. Mandag Formiddag kom fra Maxen Fru Serres Vogn efter mig; jeg naaede der ud og sidder nu med Vinter-Frakke i den kolde Bjerg-Luft. I 9 Aar har jeg ikke vret her, hvor var Fru Serre blevet ldet og svag, hun blev strk bevget ved at see mig, faldt mig om Halsen, brast i Graad og var nr ved at synke om. Hun talte til mig om Hr og Fru Henriques, beklagede at de ikke havde tilbragt Aftenen hos hende da de vare i Dresden, de havde taget mod Indbydelsen, ikke sendt Afbud og hun havde for at fornie dem indbudt flere musikalske Personligheder. Jeg forklarede at der maatte vre indtruffet en Misforstaaelse, eller et Afbud var sendt og hun troede mig og bad mig sende Hilsener og det nske, naar De igjen kom til Dresden da komme til Hende. Hun er hjertensgod, men meget svagelig, Gud veed hvor lnge hun lever, jeg er glad ved at have, paa en Maade, afbetalt mit Lfte, dog engang endnu at komme til Maxen, naar Aar vare gaaede; jeg bliver her et Par Dage, reiser da til Wien, og der haaber jeg at finde Brev poste restante fra Dem eller Deres Mand, helst fra dem begge To. - Jeg befinder mig ret vel, legemlig, men skal jeg vre rlig, det er frste Gang jeg ude paa Reise, synes at jeg har det ligesaa godt hjemme, jeg har ikke den glade Flelse jeg tidligere havde ved at reise i Tydskland, Alle komme mig venligt og hjerteligt imde men - jeg var gladere i Holland, Frankrige og Portugal. Jeg tnker stadigt paa at jeg er blevet ldre, at dette Jordliv snart er faret hen. - Dog maaskee i det folkelivlige Wien, naar Solen skinner varmt en Dag, eller jeg hrer smuk Musik, lfter Sindet sig igjentil Urigdom. Fr jeg forlod Basns overdrog jeg Kammerjomfruen, som tidligere var hos Deres Mands Svigerinde, at bringe med til Kjbenhavn, Toppen af den Krandsekage der ved min Fest paa Basns bar mit Navn, den skulde bringes til den kjre lille Marie, som "en sd Hilsen!" - Og nu lev vel! hils Mand og Brn, de elskvrdige Frkner Price, den fortrffelige Professor Hedt, Hr Magnus og alle kjre Venner fra

Deres hengivne

H. C. Andersen.Ere Billes endnu i Byen, anbefal dem da i Wien Hotel Wandl eler Frankfurth.

Af Brev fra Fru Melchior, seer jeg til min Sorg at de gaae til Barzelone og ei til Mentona; vi mdes da slet ikke.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 230-33)