Dato: 21. september 1869
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

628. Fra Henriette Collin.

Aalsgaard 21de Septbr. [1869]

Jeg kan saa godt forstaa, kjere Andersen, at De maatte blive forstemt ved den Draabe norsk Malurt som faldt i Deres Glædes Bæger, men nu maa jo det være glemt, og den sidste Dag De var samlet med saamange gamle og nye Venner, maa dog have efterladt et rigtig venligt og smukt Billede i Deres Erindring, thi det var virkelig en glad Fest og jeg har kun hørt Een Mening om den ...

Jeg har med stor Fornøielse læst hvad Brandes skrev om Dem i Illustre? ret Tidende, og kunde have Lyst til at tale med ham derom hvis jeg iøvrigt havde Lyst til at tale med ham, hvad jeg imidlertid ikke har'ndash;Han er et forunderlig begavet og uhyggeligt Menneske, det er som om en Engel og en Djævel strede om ham, naar Englen regjerer faar jeg en næsten moderlig Følelse for ham, men naar Djævlen sidder paa Tronen bliver jeg oprørt over de Ting han kan sige. – Hvad han skrev om Dere Eventyr » Skyggen« glædede mig særligt, jeg har altid fundet det saa fortræffeligt og det er aldrig bleven paaskjønnet efter Fortjæneste.–

Om Slægt og Venner veed jeg kun at Alt er ved det gamle. Nu lakker det ad den lange kolde mørke Vinter, jeg gaaer den altid imøde med Angst for hvad den vil bringe, naar man ældes er man altid nærmere ved enhvær Adskillelse og Vintertiden bringer Nød paa saamange Maader.

Lev vel kjere Andersen, drag med glad sind mod Syd og Solskin, men glem ikke dem derhjemme!

Med mange Hilsner fra Edvard og Børnene er jeg

Deres hengivne

Jette Collin.

[I Margen: ] Jonas beder mig sige at han strax skrev til Mørch om Ordensbaandet.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost