The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. september 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskjr den 11 Sept 1869

Kjre Fru Melchior!

Endelig kan jeg skrive! det har vret udsat altforlnge, men jeg havde ikke Ro eller Hvile; at imidlertid De og Deres altid vare i min Tanke behver jeg ikke at sige, det veed De. Deres Svoger Hr Israel Melchior lovede mig at mlde Dem hvor optaget min Tid i disse Dage var; han sagde at De havde erholdt "Dagbladet", med Referat af Festen den 6 September, ellers havde jeg sendt det. Tak for Deres trofaste magelse Deeltagelse! jeg nsker at De kunde have vret tilstede, det var en fuldendt Gldesfest. Allerede Lverdag aften, den 50 aarige Dag jeg forlod Odense, begyndte Festen. Jeg lste, som De veed, i Studenterforeningen, den var festligt smykket, en deilig Bouquet laae til mig paa Talerstolen, Digteren P. Hansen talede hjertligt og smukt, min Buste fik Plads ved Ingemanns, vis a vis J.L. Heibergs, et ni Gange rungende Hurra hilsede mig fra de unge hjertefulde Venner. Mandag morgen den 6te havde i Hotel d'Angleterre om Natten forud, Husets Folk smykket Gangen og Dren ind til mig med Grnt og Blomster. Henved et halvhundrede deilige Bouquetter kom til mig den Dag, Telegrammer og Breve, mellem disse Brev og Telegram fra den kjre trofaste Fru Melchior. Frken Zahle kom med flere af Lrerinderne og gav mig en stor Kurv fyldt med Roser og Laurbr, mellem disse laae et stort, deiligt Skrppeblad af Slv med en Snegl paa, Erindring om: Eventyret den lykkelige Familie. Klokken lidt over 5 afhentedes jeg af Conferentsraad Drevsen, der vare 244 Gjster; Listen over dem har Hr Bille afskrevet til mig, jeg skal i nste Skrivelse sende Dem en Afskrift. Det var en aldeles vellykket Fest og gamle Thiele sagde til mig nste Dag, "det var, syntes mig, som var jeg i Himmerrige, for alle Mennesker vare blevne gode og glade; man havde Lyst til at trykke dem Allesammen i Hnderne!"

Dagen derpaa var det H.M. Dronningens Fdselsdag og hele den kongelige Familie gjorde en Landtour, jeg kunde da frst om Onsdagen tage til Bernstorf; Kongen var saa magels elskelig mod mig, ogsaa Dronningen kom til og talte med stor Deeltagelse om Festen; derpaa frte Kongen selv mig om i Haven og gav mig een af de smukkeste Roser, lod derpaa spnde for sin Vogn og gav Ordre at den frte mig til Charlottenlund og var videre til min Disposition til Banegaarden. Kronprindsen og den unge Prindsesse vare saa uendelige milde og elskelige, jeg spiiste Frokost med dem og Kronprindsen frte mig gjennem Haven da jeg skulde til Banegaarden; ved Hjemkomsten fandt jeg en egenhndig Skrivelse fra den gamle Enkedronning, den var saa deeltagende;

jeg udsatte da Afreisen og tog Onsdag Formiddag ud til Sorgenfri; Enkedronningen talte med saa megen Deeltagelse; Taarene stod i hendes ine. Der blev dkket for mig Frokostbord i hendes Vrelse, og en af hendes Vogne ventede at fre mig til Jernbanen.

Frst igaar, den 10de, forlod jeg med Middagstoget Kjbenhavn; en Deel Venner vare paa Banegaarden. Veiret var aldeles sommerligt, ja saa varmt, at jeg som halvkogt naaede Korser hvor Fru Scavenius s Vogn ventede mig; jeg var saa trt, thi i flere Ntter havde jeg ikke kunnet sove; jeg tnkte paa snarest at komme til Ro, men da jeg Klokken lidt over 8 indtraf her paa Basns, var Forgaarden opfyldt af Mennesker, en stor report med kouleurte Lamper var reist ved Borg-Broen, store Dannebrogs Flag vaiede og paa Trappen modtog mig Fru Scavenius med alle Vennerne rundt om fra, Familien paa Borreby, Grev Holsteins fra Holsteinborg. Der var stor Fest, og i Haven afbrndtes et smagfuldt Fyrvrkeri hvor tilsidst mit Navn prangede i alle Farver. Mngden bragte mig et jublende Hurra og Grev Holstein-Holsteinborg holdt en hjertelig Hilsen-Tale. Men hvor var jeg trt, henimod 12 kom jeg til Hvile og sov i Dag til halv 10. Nu er det frste jeg gjr at skrive dette lille Brev til Dem kjre, velsignede Fru Melchior. Min Tanke er hos Dem, Deres Mand og Brn! Gud vre lovet at Efterretninger lyde saa gldelige om den kjre Anna! Hils hende, Louise, Harriet og Deres Mand saa varmt, saa inderligt. Fru Scavenius, som veed at jeg skriver beder mig tilfie sin Hilsen. Hun siger: "jeg maa ved den frste Fdselsdag De feirer i Hjemmet, have en Fest og maa have Fru Melchior og Fru Collin med, jeg holder derpaa og Gud vil nok det skeer!" - Jeg trnger meget til Ro, og bliver her paa Basns til i Dag otte Dage, tager da tre fire Dage til Holsteinborg og da ud i den vide Verden; et Brev til mig fra Dem vil kunde naae mig, helst adresseret "Basns ved Skjelskr", Postmesteren her vil altid vide hvor jeg er, Brevene naae mig her til den 21de September; da flyver jeg ud af Landet, men fr da har De allerede igjen Brev fra mig hvori jeg opgiver atter min Adresse.

Meget glder jeg mig til Gjensynet i Mentone og den deilige Juletid, om Gud vil, skal der rulle op for mig.

Deres taknemlige, rbdige

H. C. Andersen

E.S. Da jeg til Kongen talte om alle mine Kjre og hvormeget der fyldte mig, kunde jeg ikke lade vre at fortlle om hvor magels god Deres Svoger Moses havde vret mod den afdde Jrgensen, Kongen hrte med stor Deeltagelse og talte saa erkjendende om hele Familien. Jeg sagde da, at jeg var vis paa at Melchior vilde vre utilfreds med at jeg omtalte hans smukke Handling, saa sjlden beskeden og god var han. Ja nu skulde jeg maaskee heller ikke fortlle Dem dette. Tilgiv!

Tekst fra: Niels Oxenvad