Marslev
d: 18de Septb [1838]
Kjære Andersen ! Jeg har flere Gange greben Pennen, og igjen lagt den, jeg har sagt mig selv, at De skylder mig Brev, og maaskee vil finde det underligt igjen at see nogle Linier fra mig; men jeg har forkastet disse Tanker som overflødige, skulde Søsteren ikke kunde skrive til Broderen uden saadanne Skrupler, uden Frygt for at miskjendes af ham, saa maatte De være anderledes end jeg troer at kjende Dem, eller jeg maatte mistvivle om mig selv ! Jeg er saa indbildsk at troe, at ydere Omstændigheder, og ikke Ulyst til Underholdning med de fyenske Venner saa længe har ladet os savne Efterretning fra Dem. De er dog rask gode Andersen? Veiret er jo nu saa smukt, saa De endnu kan benytte Deres Vandkuur! – Jeg er bedre, Landluften styrker mig, jeg føler mig saa vel her, derfor er mit Ophold ogsaa bleven forlænget fra 8 Dage til over 3 Uger, Tante Jane vil slet ikke give slip paa mig; men nu maae det dog en af Dagene blive Alvor med Hjemreisen ! Kalkars tillige med Søstrene tilbragte sidste Søndag hos os. Doctoren sagde mig at der var udkommet en Bog en Slags Recension over "Kun en Spillemand'&138 , jeg tænkte mig strax at det maatte være den Kritik De i Deres sidste Brev til mig omtaler, jeg bad Kalkar skaffe mig den næste Dag som og skede. Fr. K– havde bladet lidt i den og sagde mig at hun havde ærgret sig over den, det fordærvede mig min Aften, de Andre vare alle saa muntre, o, hvor jeg ønskede at det skulde blive Morgen for at jeg kunde see med mine egne Øjne, det hjalp ogsaa, jeg lod mig ikke imponere af de mange fornemme philosophiske og lærde Ord hvormed denne saakaldte Afhandling er udspækket, jeg gjennemlæste Alt ret nøje, og følte at Gjennemlæsningen af denne Bog vel maae foraarsage Dem Ærgrelse; men ogsaa give Dem ret megen Selvfølelse. Den vil sikkert ikke have nogen Indflydelse paa noget fornuftigt Menneskes Dom, jeg frygter ingen af dens Virkninger, uden den øjeblikkelige Bitterhed som den hos Dem maae bevirke, thi jeg frygter enhver Ærgrelse som Givt for Sind og Helbred, og naar en saadan rammer en af mine Kjære ønskede jeg altid at have en Modgivt tilrede for at tilintetgjøre dens Virkning! men jeg ejer desværre ingen saadan, ellers vilde jeg give Dem den min kjære kjære Boder. Naar jeg tænker mig Dem bedrøvet, trøster jeg mig altid ved: Louise Collin vil sige ham nogle hjertelige søsterlige Ord, Jette Wulff vil bortspøge hans Griller, Fr lessøe vil føle moderligt med ham, jeg ønsker da, at jeg var Dem nærmere, engang imellem kunde see Dem, og ogsaa i nogle venlige Ord sige Dem, at jeg mener Dem det saa godt som en af disse; troer jeg Dem derimod fornøjet og lykkelig er jeg tilfreds ved denne Tanke, min Længsel og min Brevdue flagrer da sieldnere mod Hovedstaden, thi jeg føler at baade jeg og den da kun kan være meget lidet for Dem! – Da jeg sidst skrev var jeg saa egoistisk opfyldt af min egen Sorg og Sygelighed at jeg ikke som ellers kunde glæde mig med Dem over den Paaskjønnelse, Tydskland saa udelukkende viser Dem, thi hvem af vore danske Digtere hæve de saaledes - Jeg kjender ikke Novalis Osterdingen139 , men har hørt den meget omtale, og ofte ønsket at læse den, især siden Duften af den blaa Blomst gjennem Heines livlige og dog saa veemodige Skildring140trænger ind i mit Hjerte, og – siden den sættes i Klasse med: "Spillemanden". At Tieks Phantasier den maae være beslægtet med Deres kan jeg tænke mig; men han giver os ikke Deres Skildringer af Folkelivet som jeg finder saa træffende, og som tiltale mig saa meget.–At de tydske Damer Alle ville eje Stumper af Deres klippede Figurer beviser at hver ogsaa gjerne ville give et Blad til Deres Digterkrands, og at denne bliver flættet af smukke Hænder, vil vist ikke være Andersen imod! Mon de danske Søstre ville blive skinsyge? – Jeg – vil vande hans Krands med Glædestaarer – Jeg skulde fortælle Dem lidt fra Hjemmet ! De kjære Forældre skrante bestandigt dog ere de Begge for Øjeblikket i Bedring. Blom141 har under mit Ophold her havt Nervefeber det har ret været trist i det lille graa Huus, og jeg føler det som en Samvittighedsskrupel, at jeg har havt det saa godt herude, og ikke deelt de mørke Timer med mine Kjære men de vilde ikke have mig hjem, og da jeg føler hvor godt Opholdet her har virket paa mit Helbred, takker jeg dem nu derfor. Jeg har været endeel omkring her i Egnen, den 13de September den første Dag vi igjen havde Sommerveir vare vi paa Selleberg142det er saa smukt der, jeg listede mig en kort Tid fra de Andre til et Sted hvor der er en smuk viid Udsigt, Skyerne vare saa deilige, og jeg ønskede, at jeg blot for nogle Øjeblikke kunde vælge min Staffage, have alle mine Kjære samlede paa denne Plæt; jeg har fra Barndommen af havt en underlig lidt overtroisk Forkjærlighed for d: 13de Septb. det har forekommet mig, som om der altid maatte møde mig noget behageligt paa denne Dag hvilket ogsaa oftere har været Tilfældet, eller jeg har idetmindste ofte tilbragt den paa en behagelig Maade. Da jeg for 6 Aar siden var i Kjøbh. saae jeg Deres: "Brud fra Lammermoor" paa denne Dato ! Vist er det, at jeg vilde føle en Sorg dobbelt der rammede mig paa denne Dag; men – jeg veed ikke hvor jeg kommer til at fortælle Dem denne Barnagtighed ! – Her er Travlhed i denne Tid. Piger og Karle ere bestandig i Marken, hver Formiddag hjælper jeg Tante i Kjøkkenet, det er morsomt paa Landet, hvor der ere saa mange forskjellige Ting at sysle med; jeg er ikke vandt til sligt hjemme og forekommer mig selv ret vigtig derved; om Eftermiddagen sys og spadsere vi, om Aftenen bliver her læst højt og af Lecture er her nye og gode Ting. – Imorgen skal jeg hjem! – Jeg fylder mit Brev med saa mange Ubetydeligheder; men jeg har jo intet at besvare og maae gribe hvad der ligger mig nærmest; jeg vilde have skreven til den kjære Fr. Lessøe herude; men da jeg for nogle Dage siden fik den uventede Efterretning, at min lille Bog alt udkommer mod Slutningen af denne Maaned, vil jeg hellere bie og skrive med den. – Det frapperede mig ret at læse Paludan Møllers Givtermaal143 i Thomsens Avis hans Familie her have ikke anet dette Skridt, han tilskrev Broderen her: " den og den Dato reiser jeg og tager min Kone med !" Adj. Møller144lo deraf: "dermed mener han da sin Musa", sagde han "den Reisefælle skal ikke koste ham meget at medføre!" men det blev dog Alvor, og hele Familien, især hans gamle Fader er meget bekymret derover da Fr. Borch jo var betydelig ældre, og hvad der er værre skal være meget svagelig, ingen af dem ere Oeconomer, og de have jo desuden aldeles intet at oeconomisere med. – – Har Jfr Andersen debuteret145? Jfr Lichtenstein gjør vel endnu samme Lykke som forrige Saison? – Jeg bragte Kalkar Deres Hilsen i Søndags, han foreslog Deres Skaal, og bad os hilse Dem ret meget naar vi skrev. – Der bliver kaldt paa mig Posten gaaer nu til Byen ! Lev derfor vel min kjære Broder Andersen, lad mig snart høre lidt fra Dem ; og tag tiltakke med disse udjagede Linier som jeg maatte skrive, som De ikke vil mistyde; men betragte som en venlig Hilsen fra
Deres trofaste Søster
Jette.
