The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. september 1838
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Marslev

d: 18de Septb [1838]

Kjre Andersen ! Jeg har flere Gange greben Pennen, og igjen lagt den, jeg har sagt mig selv, at De skylder mig Brev, og maaskee vil finde det underligt igjen at see nogle Linier fra mig; men jeg har forkastet disse Tanker som overfldige, skulde Ssteren ikke kunde skrive til Broderen uden saadanne Skrupler, uden Frygt for at miskjendes af ham, saa maatte De vre anderledes end jeg troer at kjende Dem, eller jeg maatte mistvivle om mig selv ! Jeg er saa indbildsk at troe, at ydere Omstndigheder, og ikke Ulyst til Underholdning med de fyenske Venner saa lnge har ladet os savne Efterretning fra Dem. De er dog rask gode Andersen? Veiret er jo nu saa smukt, saa De endnu kan benytte Deres Vandkuur! Jeg er bedre, Landluften styrker mig, jeg fler mig saa vel her, derfor er mit Ophold ogsaa bleven forlnget fra 8 Dage til over 3 Uger, Tante Jane vil slet ikke give slip paa mig; men nu maae det dog en af Dagene blive Alvor med Hjemreisen ! Kalkars tillige med Sstrene tilbragte sidste Sndag hos os. Doctoren sagde mig at der var udkommet en Bog en Slags Recension over "Kun en Spillemand'&138 , jeg tnkte mig strax at det maatte vre den Kritik De i Deres sidste Brev til mig omtaler, jeg bad Kalkar skaffe mig den nste Dag som og skede. Fr. K havde bladet lidt i den og sagde mig at hun havde rgret sig over den, det fordrvede mig min Aften, de Andre vare alle saa muntre, o, hvor jeg nskede at det skulde blive Morgen for at jeg kunde see med mine egne jne, det hjalp ogsaa, jeg lod mig ikke imponere af de mange fornemme philosophiske og lrde Ord hvormed denne saakaldte Afhandling er udspkket, jeg gjennemlste Alt ret nje, og flte at Gjennemlsningen af denne Bog vel maae foraarsage Dem rgrelse; men ogsaa give Dem ret megen Selvflelse. Den vil sikkert ikke have nogen Indflydelse paa noget fornuftigt Menneskes Dom, jeg frygter ingen af dens Virkninger, uden den jeblikkelige Bitterhed som den hos Dem maae bevirke, thi jeg frygter enhver rgrelse som Givt for Sind og Helbred, og naar en saadan rammer en af mine Kjre nskede jeg altid at have en Modgivt tilrede for at tilintetgjre dens Virkning! men jeg ejer desvrre ingen saadan, ellers vilde jeg give Dem den min kjre kjre Boder. Naar jeg tnker mig Dem bedrvet, trster jeg mig altid ved: Louise Collin vil sige ham nogle hjertelige ssterlige Ord, Jette Wulff vil bortspge hans Griller, Fr lesse vil fle moderligt med ham, jeg nsker da, at jeg var Dem nrmere, engang imellem kunde see Dem, og ogsaa i nogle venlige Ord sige Dem, at jeg mener Dem det saa godt som en af disse; troer jeg Dem derimod fornjet og lykkelig er jeg tilfreds ved denne Tanke, min Lngsel og min Brevdue flagrer da sieldnere mod Hovedstaden, thi jeg fler at baade jeg og den da kun kan vre meget lidet for Dem! Da jeg sidst skrev var jeg saa egoistisk opfyldt af min egen Sorg og Sygelighed at jeg ikke som ellers kunde glde mig med Dem over den Paaskjnnelse, Tydskland saa udelukkende viser Dem, thi hvem af vore danske Digtere hve de saaledes - Jeg kjender ikke Novalis Osterdingen139 , men har hrt den meget omtale, og ofte nsket at lse den, isr siden Duften af den blaa Blomst gjennem Heines livlige og dog saa veemodige Skildring140trnger ind i mit Hjerte, og siden den sttes i Klasse med: "Spillemanden". At Tieks Phantasier den maae vre beslgtet med Deres kan jeg tnke mig; men han giver os ikke Deres Skildringer af Folkelivet som jeg finder saa trffende, og som tiltale mig saa meget.At de tydske Damer Alle ville eje Stumper af Deres klippede Figurer beviser at hver ogsaa gjerne ville give et Blad til Deres Digterkrands, og at denne bliver flttet af smukke Hnder, vil vist ikke vre Andersen imod! Mon de danske Sstre ville blive skinsyge? Jeg vil vande hans Krands med Gldestaarer Jeg skulde fortlle Dem lidt fra Hjemmet ! De kjre Forldre skrante bestandigt dog ere de Begge for jeblikket i Bedring. Blom141 har under mit Ophold her havt Nervefeber det har ret vret trist i det lille graa Huus, og jeg fler det som en Samvittighedsskrupel, at jeg har havt det saa godt herude, og ikke deelt de mrke Timer med mine Kjre men de vilde ikke have mig hjem, og da jeg fler hvor godt Opholdet her har virket paa mit Helbred, takker jeg dem nu derfor. Jeg har vret endeel omkring her i Egnen, den 13de September den frste Dag vi igjen havde Sommerveir vare vi paa Selleberg142det er saa smukt der, jeg listede mig en kort Tid fra de Andre til et Sted hvor der er en smuk viid Udsigt, Skyerne vare saa deilige, og jeg nskede, at jeg blot for nogle jeblikke kunde vlge min Staffage, have alle mine Kjre samlede paa denne Plt; jeg har fra Barndommen af havt en underlig lidt overtroisk Forkjrlighed for d: 13de Septb. det har forekommet mig, som om der altid maatte mde mig noget behageligt paa denne Dag hvilket ogsaa oftere har vret Tilfldet, eller jeg har idetmindste ofte tilbragt den paa en behagelig Maade. Da jeg for 6 Aar siden var i Kjbh. saae jeg Deres: "Brud fra Lammermoor" paa denne Dato ! Vist er det, at jeg vilde fle en Sorg dobbelt der rammede mig paa denne Dag; men jeg veed ikke hvor jeg kommer til at fortlle Dem denne Barnagtighed ! Her er Travlhed i denne Tid. Piger og Karle ere bestandig i Marken, hver Formiddag hjlper jeg Tante i Kjkkenet, det er morsomt paa Landet, hvor der ere saa mange forskjellige Ting at sysle med; jeg er ikke vandt til sligt hjemme og forekommer mig selv ret vigtig derved; om Eftermiddagen sys og spadsere vi, om Aftenen bliver her lst hjt og af Lecture er her nye og gode Ting. Imorgen skal jeg hjem! Jeg fylder mit Brev med saa mange Ubetydeligheder; men jeg har jo intet at besvare og maae gribe hvad der ligger mig nrmest; jeg vilde have skreven til den kjre Fr. Lesse herude; men da jeg for nogle Dage siden fik den uventede Efterretning, at min lille Bog alt udkommer mod Slutningen af denne Maaned, vil jeg hellere bie og skrive med den. Det frapperede mig ret at lse Paludan Mllers Givtermaal143 i Thomsens Avis hans Familie her have ikke anet dette Skridt, han tilskrev Broderen her: " den og den Dato reiser jeg og tager min Kone med !" Adj. Mller144lo deraf: "dermed mener han da sin Musa", sagde han "den Reiseflle skal ikke koste ham meget at medfre!" men det blev dog Alvor, og hele Familien, isr hans gamle Fader er meget bekymret derover da Fr. Borch jo var betydelig ldre, og hvad der er vrre skal vre meget svagelig, ingen af dem ere Oeconomer, og de have jo desuden aldeles intet at oeconomisere med. Har Jfr Andersen debuteret145? Jfr Lichtenstein gjr vel endnu samme Lykke som forrige Saison? Jeg bragte Kalkar Deres Hilsen i Sndags, han foreslog Deres Skaal, og bad os hilse Dem ret meget naar vi skrev. Der bliver kaldt paa mig Posten gaaer nu til Byen ! Lev derfor vel min kjre Broder Andersen, lad mig snart hre lidt fra Dem ; og tag tiltakke med disse udjagede Linier som jeg maatte skrive, som De ikke vil mistyde; men betragte som en venlig Hilsen fra

Deres trofaste Sster

Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost