The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 13. juli 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Georg Brandes
Sprog: dansk.

"Rolighed", sterbro, Kalkbrnderiet. den 13 Juli 1869.

Kjre Ven!

Seent iaftes modtog jeg Deres Brev, De havde sendt det til min forrige Bopl paa Kongens Nytorv, denne har jeg imidlertid opsagt for over en Maaned siden. Jeg underrettede Postvsenet om hvor hen Brevene maatte sendes, naar jeg skulle erholde samme, men "Fodposten", til hvem De afgav Deres, maa ikke have faaet Beskeed. Jeg reiste ud til Basns ved Skjelskjr og kom frst her tilbage forrige Onsdag; jeg boer indtil videre ude hos Gross: Melchiors. Ude paa Landet skrev jeg et nyt Eventyr: Hvad Tidselen oplevede og samlede Materiale til en Historie som lnge har opfyldt mig, denne er i disse Dage blevet nedskrevet og derfor har jeg hverken besgt Udstillingen i Kongens Have eller seet Roefartierne. Jeg var ganske alene hjemme i Sndags. Ud paa Eftermiddagen saae jeg tilfldigvis Illustrerede Tidende og lste hvad der stod om "Andersens Eventyr". Jeg blev glad ved at see Deres Mrke derunder, idet jeg lnge har nsket at De udtalte Dem om eet eller andet af mine Arbeider, De veed med hvilken Glde jeg altid har lst og lser Deres Kritik, idet jeg i den fornemmer Aand og Hjerte, ja altid lrer Eet og Andet. Dette har jeg nok ogsaa udtalt for Dem. De har med Klgt og Ungdommens Inderlighed seet lige ind i Hjertebunden hos mine smaa aandelige Brn og jeg flte under Lsningen en Glde, som jeg nsker maa af Gud blive Dem gjengjldt. Deres Udtalelse om min Maade at fortlle paa er saa rigtig og betydende fremsat at jeg igaar i et Brev til min Forlgger i New-York omtalte samme og lovede ham de omtalte Nummere tilsendt i Krydsbaand. Iaftes, som sagt, modtog jeg Deres Skrivelse, ogsaa hjertelig Tak for den; dog maa jeg, med Hensyn til dens Begyndelse, sige, at jeg antager at denne er Skjemt og ikke Alvor. Ingen er mere end jeg, i en tidligere Tid, blevet haardt og skaanselslst behandlet af hvad man kaldte Kritik, den gjorde Alt for at udslette og delgge mig, jeg taug og leed. Hvorledes har ikke Heiberg, Hertz og Paludan-Mller bidt fra sig, ved Angreb hvor man dog viiste dem Agtelse. Hauch roste mig engang for den Taalmod, hvor med jeg taug. Hvor uretfrdig og ond var ikke Maanedskriftet for Literatur mod mig; ls engang derom, alene een af Anmrkningerne til Paludan-Mllers Trocher og Jamber. Hvor tidt sagde ikke min eneste opmuntrende Ven H.C. rsted "Man er i hieste Grad uretfrdig mod Dem, og det er forbausende hvorlnge det varer ved, men jeg har den fulde Forvisning om at der vil komme en Tid, der udtaler sig ganske anderledes og at De vil blive tilfreds med Kritiken i Hjemmet, som De nu kan vre med den fra Udlandet." Den Tid er kommet. Den unge Slgt gjr godt hvad den ldre forbrd, og De kjre Ven, er mellem de unge Mnd jeg skatter og stter Priis paa. Den tomme, slette, ondskabsfulde Kritik har jeg slaaet til for dens Bjf, og det vil jeg endnu gjre, gammel Regning maa afbetales, men naar De / lser mit Livs Eventyr vil De see med hvilket varmt Hjerte, men hvilken Taknemlighed jeg erkjender og bevarer hver mild Dom, hver Opmuntring. Mit Hjerte er ikke snvert for Taknemlighed!

Vi ville en Dag tale sammen om Alt hvad jeg her har berrt, men nu frst og fremmest vil jeg takke Dem for det Hjertelag og de Aandens ine hvor med De lser mig; det Lys De for Mange lader falde over mine Digtninger. De tager ikke Digterens Arbeide, for ved dette at belyse Deres egen Aandrighed og Overlegenhed, men for at glde Dem og Andre over det Skjnne deri, og saa pille et og andet vissent Blad bort, som ikke skal vre der, men hrer med i Menneskenes Vrker. -

Jeg glder mig srdeles til at lse Afhandlingen i sin Heelhed, og vil sener tale med Dem om Eet og Andet. Gud give Dem Fremtid, som han har givet Dem rige, lykkelige Evner.

Deres Ven H.C. Andersen

Til Hr Cand. m. Brandes.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus