The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. juli 1869
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

620. Fra Henriette Collin.

Aalsgaard Mandag [ 12/7 1869 ]

KjereAndersen ! Det lyder utroligt, men det er den rene Sandhed at dette ieblik er det frste i 12 Dage, hvor jeg med Ro kan stte mig til Skrivebordet og som Deres Gjeldbundne Skyldner takke Dem for Deres sidste Brev. – Grunden til min Taushed har vret afhist forskillig Natur og jeg nvner kun den ene at naar man er Vertinde, saa er man jo ikke Enehersker over sin Tid, men hvem er vel det? – og Ingeborg Drewsen har vret hos os og tog bort i Gaar Aftes.– Ved hende vil De kjere Andersen, hre vort Forslag med Hensyn til Dagen den 6te September, og jeg lnges efter at vide Deres Mening da jeg selv har mange Betnkeligheder derved, men der er jo Tid til at overveie og drfte Sagen og det er saa deiligt at vi kunne Bort det i Forening med Dem selv og derved komme til det bedste resultat, som jeg vil kalde det, der stemmer bedst med Deres eget nske.–

Min stakkels Louise har lidt meget af Tandpine og en Igle som hun i aftes satte sig selv, maa have bidt paa et slemt Sted, thi 5 Minutter efter havde hun en Rosenagtig Hvelse i Hovedet og Hals'ndash;Hun har havt en meget daarlig Nat med strk Feber og mange Smerter, men jeg haaber nu godt af hendes Svn.–

Det er Uret af mig at opholde mig saa lnge ved vort eget lille Sygdoms-Tilflde, naar man veed at Hornemanns, som nu ere flyttede herud, lever i den strste Sorg og Angst med deres stakkels Johannes hvis Tilstand er i hieste Grad srgelig, om end ikke haabls.–

Fru Blom har meddelt mig Deres corrospondence med hende i Anledning af Prindsesse?Tppet og i mit Hjerte har jeg af og til faaet mig lille uskyldig Latter, naar vi sees skal jeg fortlle Dem Anledningen'ndash;Jeg sagde hende strax at det var Altfor sent at bede Dem digte med 3 Dages Varsel'ndash;isr da jeg vidste at Tppet selv med sit Mynster ikke i nogen hi Grad kunde inspirere Dem.–(Det sidste sagde jeg ikke.) Gjennem Fru Lund veedjeg at Alt er ved det Gamle i det Melchiorske Huus, vil De bringe det min venligste Hilsen'ndash;

Vor ldste Digter Hauch seer jeg daglig gaa sin ensomme Spadse[re]? ts tour; – hans Sn tumler sig paa Havet, til de Indfdtes store Forbauselse, i med et Mod, Prikke at sige Dumdristighed, der af en gammel Fiskerforleden blev benvnet som Overgydenhed–forstaar De Tankegangen i dette Ord, ingen af os har kunnet udgranske den.–Vi have aldeles intet med familien at gjre og vort eneste'ndash;men rigtignok brndende Berringspunkt er det at deres Hund er Fengos ddelige fjende; og det kan ikke nytte at ngte det, Overvinder'ndash;der er selvflgelig et Forhold mellem Familierne som jeg nrmest vil sammenligne med Montechecerne og Capolettierne, uden at der dog er nogen Grund til at frygte for en Gjentagelse af disse to Slgters srgelige Historie.–Jeg gjr Lier kjere Andersen, men egentlig er jeg slet ikke i godt humeur'ndash;Gid De maa vre det, det nsker af et oprigtigt Hjerte

Deres hengivne

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost