The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. juni 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskjr

den 30 Juni 1869.

Kjre Fru Melchior!

Iforgaars vare vi alle her fra Gaarden til Middag hos Svigersnnen Castenskjold paa Borreby, den gamle Gaard hvor Valdemar Daa engang delagte sig for at lave Guld, Stedet han med sine tre Dttre maatte drage ud fra og de i Fattigdom. Der er doppelte Voldgrave endnu, store mrke Kastanie Aler, eensomt og alvorsfuld; man seer fra Haven Beltet og Skjelskjrs Fjord. Igaar vare vi indbudte til Espe, hvor Enken efter den unge Grev Moltke boer, en ung, ladylike elskvrdig Dame, Sster til Sehested-Juul; Veien var mig for lang og jeg veed at man aldrig kommer hjem derfra fr ved Midnat; jeg blev derfor hjemme og havde da den Glde ved Middagsbordet at Posten bragte mig Brev fra Dem, kjre Fru Melchior. I Brevet laae en smuk lille Bouquet fra Haven og en strre i Sjl og Ord, fra Louise, Harriet, Anna og Frken Kjellerup, ja selv Fru Johanne manglede ikke. Brevet sang, klang og duftede. Vil De bringe Tak og atter Tak, de skulde og burde have Brev hver isr, men det blev i Dag for Mange; de vil forstaae at de have ret inderligt gldet mig, thi det var mere end en givet Hilsen, den jeg tidligere savnede. Jeg glder mig srdeles til at see dem og vre sammen med dem Alle. Nu maa dog den varme Sommer komme, jeg har i det kolde Veir ret tnkt paa den kjre Anna og beklaget hende; jeg har jo her frosset og lbet om i tyk Vinterfrakke. Da vi iforgaars, paa aaben Vogn, kjrte til Borreby, blste Vinden saa kold fra Stranden at jeg flte Gigt i hele den Side der var gjennemblst. Tiden flyver ellers hen herude; nogle og tyve Breve har jeg skrevet og derved lettet baade mit Hjerte og min Samvittighed. Jeg har dernst lst Korrectur paa et ldre Hefte af Eventyr, det hvori Sneemanden staaer, hvoraf skal et nyt Oplag; jeg har lst Korrectur af "Kometen", som kommer i Rasmus Nielsens: "Ide og Virkelighed"; dernst skrevet en Romanze: "Liden Kirsten og Prinds Buris", forTorkilsens Souvenir", men endeligt har jeg skrevet et ret heldigt nyt Eventyr: Hvad Tidselen oplevede.

Det er allerede gjennemskrevet tre Gange og et Exemplar sendt til Frken Raaslff , som er saa elskvrdig at overstte samme for mig til Riverside Magazin i New-York. Igaar skrev jeg det Digt jeg ved Kronprindsens Formling vil sende ham i Stockholm. Man finder herude at det er heldigt. De seer det er en heel Deel i omtrent 14 Dage og i disse har jeg dertil frste Gang lst Bjrnstjerne Bjrnsons"Arne".

Fra Odense er sendt mig en Bog jeg endnu ikke kjender, men som seer ret interresant ud: "Romanen om Rosen, allegorisk Digtning fra Middelalderen". Af et Brev jeg fik fra Carl Andersen, seer jeg at om et Par Uger udkommer "Eleonore Ulfeldts Fngselserindringer", jeg vil haabe at disse ikke ere digtede, men virkeligt skrevne af hende selv; da glder jeg mig til at lse samme. Carl Andersen var saa tilfreds med Romanzen om Liden Kirsten og Prinds Boris, har han lst den for Dem? Haven her mylrer med Roser, isr ere de gule prangende. Rdtjrnen er nu gulnende og styg, men paa Engen pranger det vinterlovende Hjertegrs, jeg har samlet en Haandfuld, en heel Urtekost, til Dem. Imorgen have vi stort Selskab, de hierestillede af Godsets Folk, saaledes Forvalter, Forpagter, && med deres Fruer, paa Fredag har jeg lovet Fru Scavenius at lse et Par Eventyr for Gaardens Folk, fra Kammerjomfruen ned til Hnsekonen, denne sidste havde jeg megen Glde af da jeg engang lste "Det er ganske vist" , hun troede bestemt at det var oplevet i hendes Hnsehuus. Dette er paa Basns en egen nydelig, ottekantet Bygning paa en i Haven. Konen boer midt derinde, med Lysning fra Loftet; Side-Gemakkerne vende for Gjs og nder ud til Kanalen, Hnsenes Stuer til smaa Hnsegaarde, hvor de japanske Hns og de kalkunske have deres srlige Opholdssteder. Da jeg skrev "Valdemar Daa", tnkte jeg paa at gjre Konen her til een af hans Dttres Decendenter, men opgav det og blev ved det historiske Sagn. Fru Scavenius har spurgt mig om jeg ikke havde Lyst at komme herud igjen paa Basns, naar jeg i August forlod "Rolighed", men det er for lang en Vei frem og tilbage, da Jernbanen ligger saa langt fra os, at jeg ikke tager mod Tilbudet, uagtet det vil blive en noget lang kjedsommelig Tid, efter det smukke, hjemlige Ophold paa "Rolighed", at ligge drivende i et Hotel i Kjbenhavn, ene og alene for den sjette September, som dog vist vil og maa blive en temmelig henglidende Dag. De vil altsaa forstaae, at veed jeg ikke noget bedre, flyver jeg vist tidligere afsted, og da kan jeg lgge Veien over Basns, det er da ikke frem og tilbage og atter ud. I Odense har jeg lovet at lse eengang naar jeg reiser der gjennem; Fru Serre besger jeg i Maxen og faaer neppe Lov at slippe derfra fr efter nogle Dage. Jeg indretter derimod Reisen saaledes at jeg mod Juul kan naae Nizza og bliver der og i Omegnen flere Uger; det vil blive deiligt at mdes med Dem og Deres, jeg betragter det som et Glandspunkt paa Reisen! og den kjre Anna vil blive forfrisket i den milde Luft, blomstre og vre den raskeste af os Allesammen; hun vil glde sig ved det blaa Middelhav, ved den sydlige Vegetation og de sneebedkkede Bjerge. Hils hende hjerteligt! Hilsen til hele Brnekredsen, Thea, Emil, Carl ikke at forglemme. Af Aviserne seer jeg at "de rde Hunde" grasserer i Kjbenhavn, da de nu eengang have vret paa "Rolighed" haaber jeg at de senere gaae Porten forbi. Vil De hilse Deres Mand, hans Brdre, ligesaa ogsaa den hjemvendte Frken Sophie "im Grnen"; Torsdagsgjsterne, hver isr, et venligt god Dag! Fru Bloch, antager jeg, fik min Brev Hilsen paa hendes Fdselsdag. Tirsdag aften den 6te, om Gud vil, kommer jeg med Banetoget fra Korser og kjrer lige til Rolighed. Brevet er i Dag voxet doppelt, mod Sdvane; tilgiv!

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad