The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. juni 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskr den 17 Juni 1869

Kjre Fru Melchior!

For et Par Timer siden kom jeg her til Basns, og min frste Skrivelse herfra maa flyve til Rolighed. Jeg kan frst aflevere den imorgen Formiddag, og den naaer frst Byen overmorgen, saaledes ligger Basns udenfor Hovedlandeveien; men ikke udenfor Telegraph-stationen. Naar jeg imorgen sender dette Brev til Skjelskjr, vil jeg sende en Hilsen gjennem Telegraphen, den har De da imorgen paa Bryllupsdagen, jeg er dog saaledes synlig tilstede! Gud glde og velsigne Dem, Deres Mand og Brnekredsen! De ere Alle saa magelse gode mod mig; jeg gjemmer hvert Indtryk heraf dybt i mit Hjerte. Nu gad jeg vide hvorledes Dagen glider hen, hvilke Venner der mde, hvilke Skaaler [der] blive bragte; ja jeg hrer j[o om] ikke lnge, fra "Roligheds" Hjemmet.

Nu skal jeg fortlle om min korte, farvelse Fart herud. Jeg var saa trt at jeg saae kun lidt og oplevede slet Intet. Allerede fr fire, imorges, stod jeg op, snart efter kaldte jeg paa Pigen og hun paa Frken Hallager, Klokken fem stod Kaffen paa Bordet og lidt over sex var jeg paa Banegaarden; ene sad jeg i Vognen lige til Slagelse, Deligencen som optog mig der til Skjelskjr, havde jeg det Held med, at den ikke havde nogen Pasageer uden jeg; det bidrog til at jeg laae og som om jeg kun vegeterede i Vognen; jeg kom ganske svnig til Skjelskjr, herfra gik det i herskabelig Flugt, med vel muntre Heste til Basns, hvor jeg fik den hjerteligste Modtagelse; Fru Scavenius var meget glad ved at see mig, jeg har ikke vret her siden Datterens Bryllup, det er snart to Aar siden. De vil erindre at mit stdte Been forhindrede mig senest fra at komme her. Paa min Stue havde Fru Scavenius stillet et Glas med smukke Roser, Frken Brandes og Enken Fru Hohlenberg, som begge ere her, havde givet [overstreget: stillet] smukt ordnede Markblomster. Veiret er klart, Sen blaagrn, Rdtjrnen blomstrer i Haven og Grsset er som et Fliel, i det samme iaar bliver tromlet og behandlet paa samme Maade som Grnsvret paa Glorup. For Enden af Haven er, siden jeg var her sidst, opreist et Mindesmrke for den afdde Scavenius, det staaer under en heel Gruppe ldgamle Trer, hvert vistnok, et Par Hundred Aar gammelt, det er en Obelisk med Indskrift ;

"Den oplyste, dygtige og hjlpsomme Godseier Jacob Brnnum Scavenius rejstes denne Mindesttte i Taknemlighed og Erkjendtlighed af Godsets Beboere, den 19de Mai 1868".

Indskriften har jeg leveret, anmodet derom af Beboerne.

Fru Scavenius sagde strax ved min Ankomst: "Veed De hvad, Andersen, jeg er glad veed at De iaar frst kommer til mig og ikke til Melchiors, thi der har De det saa godt, bliver saa forkjlet at jeg ikke kan gjre det saaledes, uagtet De veed jeg vil gjre det efter bedste Evne!" hun talte med saa megen Inderlighed om Dem, Deres Mand og Svoger Moses Melchior og beklagede at det ikke havde faldet hendes Ftter Moltke-Hvitfeldt ind, at indbyde hende engang hos sig, naar De og Deres vare hos ham. Naar De ved en tilstundende Hoffest mdtes, sagde hun, bad hun een af Deres flles Bekjendter at presentere [overstreget: hilse] hende for Dem. Hun kjender saa godt til al Deres Elskvrdighed, ja veed endogsaa Beskeed om Frken Jette Melchiors magelse Godhed. Den nye Kammerjomfru, hun har faaet fra Henriques er hun srdeles glad ved og siger at hun allerede er kommet til at holde meget af hende; hun er ogsaa srdeles vel lidt af hele Gaardens Folk. Jeg saae hende og bragte hende en Hilsen fra Henriques som det var paalagt mig. Og nu, tag til Takke med dette lille Brev. Bring de hjerteligste Hilsener til alle Kjre i Hjemmet: "Rolighed"!

Deres taknemlige, rbdige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad