Kjøbenhavn 11 Juni 1869
Kjære Fru Henriques!
Tak for de smukke Dage De og Deres Mand undte mig, at Veir og Vind ikke var mig saa velstemt, der til er Intet at sige. Jeg havde saa smukt Følelsen af at være velkommen, og lille Marie var jo Elskværdigheden selv! hils hende og hele Børnekredsen, dernæst Frøken Stolpe og dernæst alle i Omgivelsen. Jeg kom i god Behold hjem, har sovet godt, men har et Hold i Brystet lige paa Hjertestedet, jeg haaber det imidlertid fløtter ud af Leiligheden, til jeg selv skal fløtte. Imorges glædede Hr Morits Melchior mig med Besøg, igaar (Thorsdag) vare Billes der til Middag, man havde savnet mig og venter i Dag at erfare af Lægen at det ikke er Skarlagens Feber; da ønskede man mig derud, thi rimeligviis reise de i August; men nu kan jeg ikke anden Gang orogjøre det med Besøget paa Basnæs, der maa jeg først hen og kommer saa en tre Uger efter tilbage til "Rolighed" hvor jeg bliver til Familiens Afreise; Omstændighederne bestemme saa senere min. I Dag er det endnu koldt, dog ikke saa slemt som paa Strandveien. Solen skinner ind i min Stue, jeg tænker paa Dem Allesammen og synger til lille Marie:
"Som en Høg, som en Gjøg, som en Kukkukuk,
Fløi lille Marie saa peen og smuk,
Til "Peters Høi", til sin lille Have,
For at plante og grave, fylde sin Mave,
Gaae i Bad, spise Mad, være rigtig glad,
Her er Brev og Hilsen, hvorom Du bad,
Lad mig see Du kan Brevet stave!"
--
Og hermed kjære Fru Henriques lev hjertelig vel!
Deres meget hengivne
H. C. Andersen.
