Kjøbenhavn den 21 Mai 1869.
Kjære Fru Henriques!
Tak for al Deres Hjertens Godhed, Deres venlige Sind for mig! jeg var glad ved at samles med Dem Deres Mand og Børn Pintsedag, men jeg bar mig galt ad med saaledes at sætte mig hen, da jeg var træt, og falde isøvn. Jeg har været meget daarligt siden, først i Dag er det betydeligt bedre. Det var vel at jeg tog afsted saa tidligt, thi neppe naaede jeg Byen før jeg var aldeles ilde, Maven ikke menneskelig meer og næste Dag maatte jeg kalde Collin, saa blev det bedre, men op ad Dagen, i Onsdags fik jeg saa voldsomme Hals-Smerter at jeg tænkte, tager det til, da holder jeg ikke den Pine ud. Det jog som Knivstik gjennem Halsen heelt ned i Brystet. Igaar var det bedre, jeg tog til "Rolighed" men maatte tidlig hjem og i lukket Vogn. Endelig er jeg saa temmeligt Menneske igjen og fortæller Dem min Jobsiade, Følgerne af at sove paa "Petershøi" som jeg nu troer er et Slags Elverhøi. Iaften skal jeg høre Liden Kirsten, det er sidste Gang i denne Saisson den gives, gid at De var her og hørte den. - Vil De fra mig takke "Jomfruen" fordi hun venligt erindrede mig om at hun var i Byen for at pakke ind og jeg da fik sendt mine Sopha-Puder til hende. Deres Mand har jeg slet ikke seet siden vi mødtes i hans landlige Hjem, hils ham hjerteligt og som ham, alle Børnene, den kjære lille Marie ikke at forglemme! Hvorledes har De det selv? Det er ikke godt landligt Veir, De maa jo fryse dersom De ikke lægger i Kakkelovnen. - Seer De til Naboerne, Familien Suhr, vil De da hilse fra mig, men fremfor Alt bevare i venlig Erindring
Deres meget hengivne
H. C. Andersen.
