The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. august 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 21 August 1838

De har Tillid til mig, det har Deres sidste Brev, meer end alle tidligere lrt mig. Stakkels Sster Jette, hvor gjerne vilde jeg trste Dem, hvor gjerne sige noget Oplivende, idet De miskjender Deres Kraft. De har hvad Millioner ikke har, De er saa begavet, at De idetmindste deler Smerterne med de strste Aander. Troer De ikke at disse have deres svnlse Ntter, deres Mistvivl til egen Kraft, til Verdens Dom - Lad kun i Guds Navn Novellen komme ud, den retfrdige Kritik vil ikke sige noget strngere end hvad jeg har sagt Dem, og de ubillige Dommere, ja, disse give os en svnls Nat og en stor Portion Selvflelse. Enhver Bog har, ligesom Mennesket, sin Skjbne128 , ingen vide hvorledes det kan gaae Tante Anna, har hun Lykke, da oplives De , maaskee, da springer der en rigtig frisk grn Green ud, dog, det forudsiger jeg Dem, om De indleverede et Mesterstykke, De vilde dog have ieblikke hvori De tvivlede om Deres eget Vrd. Troer De ikke jeg har det, i hvor forfngelig jeg end kan regnes for at vre. O Dem vil jeg skrifte hvad jeg bekjmper for hele Verden, maaskee fler dybest, idet jeg meest egoistisk trder frem. Mon jeg har leveret et eneste Arbeide der vil svmme paa Tiden - Jeg har ieblikke hvori Meislings Ord: Du har ingen Forstand, Du er dum, overfladisk ! lyder for mine re, og der hre min hele Kraft, min hele Opmrksomhed paa Andre om mig, for at finde Beroligelse. Ethvert Arbeide jeg sender ud, er det for mig, som jeg stod paa Retterstedet! Jeg frygter et Publicum, af hvilket hvert enkelt Menneske er mig i det hieste, ikke af afgjrende Indvirkning. For ieblikket skal jeg efter Alle de der komme fra Tydskland og som et Brev, jeg nys fik fra Chamisso stadfster129 , staae verst af alle danske Digtere. Frken Jessen, der kommer fra Dresden130 har fortalt Jette Wulff at hun maatte klippe i smaae Stykker til Damerne, de Billeder hun havde udklippede fra min Haand. Alt dette, i hvor uvsentligt det kan vre, gjr godt, og dog lider jeg endnu, som De lider, som De har lidt for at give os en Novelle. Al Digter Lyksalighed have vi idet vi skabe, men fra det ieblik Verket er fuldendt komme Qvalerne; vi ere som Prometeus, det Guddommelige smeder os just i Lnker. Den Uro og Angest De nu kjender, har i mange Ntter vret min Hovedpude og tro mig de strste Sjle kjende den. Victor Hugo og Scribe stille lide, selv den fornemme Gthe forraader sin Qval i Digtet: Wer nie sein Brott mit Thrnen ass. St nu ogsaa at Deres Moder blev skuffet i sit smukke Haab, at Deres Novelle ikke blev lagt Mrke til, eller en velskreven Kritik behandlede den, som Hverdagsgods, hvad var der da saa skrkkeligt? Rrer der sig noget i Dem, da kommer det frem ved en anden Leilighed og gjr der ikke, da har Gud dog givet Dem saa meget, at det maa modnes for et andet Liv ! Husk paa, vi have en Evighed at leve i; hvorfor strax rutte med sit Pund? Her paa Jorden ere vi Alle kun i frste Classe, den som udmrker sig der, falder tidt sammen i de Andre, der er en anden Verden hvor nye Aander maa fremtrde. O, gjr Dem ikke selv Livet bittert! grib de faae Solstraaler! gid at dette mit Brev maa kunne kaste blot een eneste i Deres Hjerte, kjre, gode Sster Jette! Deres Novelle staaer over hundrede andre, behager mig mere end meget af vore store Digtere, men jeg nskede noget Indgribende, noget ret Originalt og derfor har jeg sagt hvad jeg flte. Lad mig hre noget mere om Novellen, hvad De faaer for Arket, hvor den trykkes og naar den er ivente. Jeg faaer da et Exemplar? Jeg vil stte Pris derpaa, megen Pris, naar De skriver at det er til mig og saa smukt Deres Navn derunder; jeg vil nok vente til et Exemplar har vret i Odense. Jomf: Andersen, Skuespillerinden, er indtruffet, hun bragte mig et Brev fra Thomsen og jeg gik strax op til hende; hun behager mig, det er en vakker Pige, gid hun maa have Talent og gjre Lykke! jeg nskede nok at hun var i et mere dannet Huus, end hos Christian Bruun131 ! det Portrait Thomsen har af hende er jo infamt, siig ham det. Jeg sagde hende det samme. Bag efter er det faldet mig ind, at Bruun vist har tegnet det; jo, saa har jeg baaret mig net af! jeg gjorte Nar af det for ham; sig mig noget derom. Jeg talte saa varmt om Jomf:Andersen at Louise Collin blev ssterlig heed, thi hun tillader ikke jeg forelsker mig i en Theaterdame; dog denne Gang kan hun vre rolig, kun Fru Heiberg og maaskee Jomf. Grann ( NB dersom hun havde Forstand og Dannelse; men det har hun ikke) kunde jeg blive forlibt i. Af nye Operaer indstuderes Belinis Gli Puritani, Sahlerts, Faaborg, Jomf. Holst og Mad Simonsen udfre Hovedpartierne. ehlenschlger har skrevet en Tragedie: Knud den Store132 , men det bliver vist ikke noget for mig, jeg er kjed af denne Nordiskhed, vor Tid vil have mere, end hvad der interesserer et Hjrne af Verden. Hartmanns Opera: Ravnen133 er bestemt til at udgives nste Aar af Musikforeningen.

Tserning bragte mig forleden en ung Berliner, som Chamisso anbefalede mig134 , vi kjrte ud og saae en Deel af Byens Omegn, den unge Mand fortalte mig mange Behageligheder, bragte mig Hilsener fra en Mngde Damer som "elskede" Improvisatorens og Spillemandens Digter. Denne sidste Roman synes meest af alle mine at gjre Lykke; ls Gersdorffs Repertorium, det sidste Hefte, der skal De see hvor utilladeligt hit man stter Spillemanden, ved Novalis Offerdingen og Tiecks tidlige bedste Arbeider135 . Ivrigt bliver de Danske der medtaget fordi de have "nedrevet spottet og forhaanet en Digter, der, " som Tydsken siger, "neppe [er] 32 Aar og dog har hvet sig til en Udmrkelses Spids der sikkrer ham enhver Forandring af Skjbnen". Jo Skjbnen vil nok vide at finde mig. Kritikkens Giganter her hjemme veed jeg arbeide i Stilhed paa at bestorme min Olymp. Sommeren slber srgeligt afsted, jeg gaaer daglig i Vandet for at holde Kulden ud, en Gang om Ugen henter Fru Bgels Vogn mig ud i Skoven og 3 Dage har jeg ligget hos Drevsens i Torbek. Mulatten har jeg ikke havdt i Haanden endnu, derimod er nu snart et lille Hefte Eventyr endt, det vil indeholde Gaaseurten, den standhaftige Tinsoldat og de vilde Svaner136 . I Lverdags var jeg til stor Middag hos Heibergs, vis a vis for mig, ved Bordet, sad min Uven Molbeck; vi talte meget nydeligt sammen, trykkede hinanden i Haanden og det var srdeles intimt. Vi svmmede i en Mngde kostbare Vine, aldrig havde jeg troet at en dansk Digter havde sliig en Viinkjlder. Tak Deres Moder for hendes smukke, hjertelige Brev til mig, gid hun med Deres Fader snart maatte blive mere oplivede; en Reise til Kjbenhavn kunde vist gjre godt. Septembermaaned bliver rimeligviis, hvad vi kalde smuk; lad de to gode Mennesker tage hinanden under Armen og saa ere de her. Mit Brev til Baronesse Stampe, som jeg lste for Dem, har srdeles mishaget; jeg skrev deri: "Frken Schwartsens kloge ine'&137 . Denne Tirade har saaret Baronessen og det er gaaet ud over den stakkels Frken Schwartsen. Jette Wulff og hendes Broder ere komne herind fra Nys, men de reise i nste Uge der ud igjen. Fra Fru Lesse har jeg mange Hilsener, hun spurgte med megen Kjrlighed til Dem og alle Deres. De maa selv med Deres Tante afgjre at De i Dag faaer Brev fra mig og ikke hun, men jeg syntes at De fortjente det meest. Hils hende ret hjerteligt, iligemaade alle Sstrene. Nu lev vel,

med broderlig Hengivenhed H. C. Andersen.

Min Compliment til Frken Schleppegrell og mange Tak for den tiltnkte Chocolade !

Hils Kalkars, jeg fandt hans Vesitkort ved min Hjemkomst.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus