The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. oktober 1868
Fra: Mimi Holstein-Holsteinborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Holsteinborg d. 17 Octbr. 1868.

Kjre Etatsraad !

Hvor velgjrende har De talt til os Alle, Brn og Brnebrn ved de kjrlige Ord som De sendte mig og som jeg nok turde dele med de Kjre, hvis Hjerte svulmer af de samme vemodige og dog taknemmelige Flelser som mit, siden frst Bekymring og derefter Savnet stedse paany lgger sig om Hjertet! Jeg var og er vis paa Deres varme Medflelse hvad var Venskab uden denne ! og det var altsaa ogsaa saa naturligt at jeg strax flte ligesom en Lngsel efter at sige Dem hvad der tildrog sig hos os. Men der var blevet talt og skrevet om at man troede Dem i Udlandet, og frst da jeg senere erfoer, at De var i Kjbhv. fortrd jeg, ikke trods alle Formodninger at have skrevet til Dem og adresseret til Deres Bolig paa Kongens Nytorv hvorfra der jo utvivlsomt under Deres Fravrelse besrges mange flere Breve til Dem. Frst af den gamle Excelenz fra Glorup204 hrte jegda vi mdtes paa Jernbanenat De var paa Sjlland og desvrre med et sygt Been endnu og saa saae jeg Dem jo nste Dag paa Gaden da jeg kjrte med Bodildmedens min Mand sgte Dem i Deres Logie og Deres udtryksfulde kjre Aasyn sagde mig at De vidste at vi vare bedrvede! Ja tak, tak for al Deeltagelse. De skjnner saa rigtig: den elskede Bedstemoders Livsaften var lys og mild og kjrligsom hun selv og som det Haab hendes faste Tro lod hende endog med blid Lngsel stunde hen til. Det var ret som om hendes Hjerte lagde sig til Hvile, da hun omsider saae og favnede min Mand, Bodild og mig igjen og da hun syntes at see sit nske opfyldt: nemlig at Soden havde styrket mig lidt. Paa mangfoldig Maade yttrede og viiste hun os denne mme moderlige Kjrlighed og Tilfredshed hvoraf ogsaa for mig det sidste Ecco hendede med hendes Kjrlighed saa rige Liv. Mandag d. 5te kom vi hjem, om Tirsdagen flyttede hun op, yttrede sig srdeles vel og glad taknemmelig for Alt. Pludselig om Eftermiddagen synker hendes flittige Hnder i Skjdet og i samme Nu havde hun misted Mlet og tildeels Bevidstheden. Hun kunde ikke synke, var lam i hele venstre Side og snart efter begyndte og tiltog den sidste Agonie ! Da Holstein om Onsdagen havde lst en Psalme og jeg bedet for hende eller med hende saa gled Sjlen syenlig bort fra denne Jord og kun Legemet blev ligesom endnu en liden Stund tilbage for at kmpe den sidste Strid!

Mandag! Kjre Etatsraad! naar De modtager dette antager jeg at jeg snart maaske tr haabe at see Dem ved at opsge Dem i Deres Bolig. Min Mands Broder med Hustru205 ere endnu her og vi flges nu sammen til Byen for at ordne en Deel af vor elskede Bedstemoders Efterladenskab! Derfor nu kun et hastigt men taknemmeligt Levvel fra Deres hengivne

Mimi Holstein.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost