The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. august 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk.

Holsteinborg den 13 Aug. 1868

Kjre Ven!

Naar jeg er ude i Verden er De altid saa trofast med at give mig Brev; De skal ikke sidde ovre i Lyngen uden ogsaa at hre fra mig. De har det vel ypperligt hos den kjre, elskvrdige Drevsen; bring ham min Hilsen, ligesom ogsaa, i al rbdighed, Husets Bestyrerinde en lignende Hilsen.

Jeg forlod i Mandags "Rolighed", men reiste ikke derfra fr jeg havde vret inde i Byen og ved Nrrevold holdt udenfor N 50 og spurgt om Robert Watt var taget afsted; seer De, jeg er ogsaa trofast. Jeg reiste derpaa til Holsteinborg hvor jeg bliver til Sndag Aften, ligger da i Corser og er, om Gud vil, Mandag paa Frijsenborg hvor jeg ventes. Den gamle Gaard skal vre ombygget i stor Stiil jeg glder mig til at see den og gjenleve en smuk Tid jeg tilbragte her for to Aar siden, jeg haaber ogsaa at finde der et Brev fra Dem under mit Ophold, som bliver til Slutningen af Maaneden, da ventes jeg paa Glorup; saa at De seer, kjre Ven, jeg er en omflaggrende Fugl, men: "med stkket Been" som den store ehlenschlger siger om sin Ven "Hauch" i Fyensreisen. Mit Been er endnu ikke ganske helet, og jeg maa vise stor Forsigtighed og bliver let m og trt deri, naar jeg bevger mig lidt for ungdommeligt. Carl Bloch og hans elskvrdige Frue komme ogsaa til Frijsenborg medens jeg er der, maaskee reise vi sammen derfra, dersom han ikke har andre Planer. Sommeren haaber jeg er endnu ikke til Ende, og nu blomstrer Lyngen paa Heden, det er den deiligste Tid i Jylland. Min Sang om Landet, den jeg for flere Aar siden digtede derovre, da jeg paa aaben Vogn kjrte fra Randers til Viborg, blev sjunget ved Sangerfesten i Kjbenhavn, jeg hrte imidlertid Intet, saae ikke heller Noget af al den Stads, jeg blev paa "Rolighed" i dets Hygge og hos kjre Mennesker. De veed at De ogsaa er velseet der. Moses Melchior kom hjem fra Vestindien i Lverdagsog saae glad og vel ud; han er et ganske herligt Menneske, som jeg ret rer og stter Priis paa. Familien paa Holsteinborg bliver kun denne Uge hjemme, da ledsager Greven Grevinden til Soden og selv gaaer han til Ems; den ldste Sn er for ieblikket i Paris. Derhen gaaer dog nu ikke min Lngsel, i det Hele fler jeg mig vel her hjemme, men naar Vaaren kommer vil det nok krible og krable i mig, Trkfugl Naturen rre sig og saa - ud i den vide Verden! Fortl mig nu lidt om hvorledes De har det, hvorledes De nyder Landlivet, Lyngblomster og Skov-bler! bliv ved at vre ung og elskvrdig! tnk ogsaa imellem paa

Deres hengivne H. C. Andersen

Til Hr. Robert Watt.

Tekst fra: Helge Topse-Jensen

Holsteinborg den 13 August 1868

Kjre Ven!

Naar jeg er ude i Verden er De altid saa trofast med at give mig Brev; De skal ikke sidde ovre i Lyngen uden ogsaa at hre fra mig. De har det vel ypperligt hos den kjre, elskvrdige Drevsen; bring ham min Hilsen, ligesom ogsaa, i al rbdighed, Husets Bestyrerinde en lignende Hilsen.

Jeg forlod i Mandags "Rolighed", men reiste ikke derfra fr jeg havde vret inde i Byen og ved Nrrevold holdt udenfor N 50 og spurgt om Robert Watt var taget afsted; seer De, jeg er ogsaa trofast. Jeg reiste derpaa til Holsteinborg hvor jeg bliver til Sndag Aften, ligger da i Corser og er, om Gud vil, Mandag paa Frijsenborg hvor jeg ventes. / Den gamle Gaard skal vre ombygget i stor Stiil jeg glder mig til at see den og gjenleve en smuk Tid jeg tilbragte her for to Aar siden, jeg haaber ogsaa at finde der et Brev fra Dem under mit Ophold, som bliver til Slutningen af Maaneden, da ventes jeg paa Glorup; saa at De seer, kjre Ven, jeg er en omflaggrende Fugl, men: "med stkket Been" som den store ehlenschlger siger om sin Ven "Hauch" i Fyensreisen. Mit Been er endnu ikke ganske helet, og jeg maa vise stor Forsigtighed og bliver let m og trt deri, naar jeg bevger mig lidt for ungdommeligt. Carl Bloch og hans elskvrdige Frue komme ogsaa til Frijsenborg medens jeg er der, maaskee reise vi / sammen derfra, dersom han ikke har andre Planer. Sommeren haaber jeg er endnu ikke til Ende, og nu blomstrer Lyngen paa Heden, det er den deiligste Tid i Jylland. Min Sang om Landet, den jeg for flere Aar siden digtede derovre, da jeg paa aaben Vogn kjrte fra Randers til Viborg, blev sjunget ved Sangerfesten i Kjbenhavn, jeg hrte imidlertid Intet, saae ikke heller Noget af al den Stads, jeg blev paa "Rolighed" i dets Hygge og hos kjre Mennesker. De veed at De ogsaa er velseet der. Moses Melchior kom hjem fra Vestindien i Lverdagsog saae glad og vel ud; han er et ganske herligt Menneske, som jeg ret rer og stter Priis paa. / Familien paa Holsteinborg bliver kun denne Uge hjemme, da ledsager Greven Grevinden til Soden og selv gaaer han til Ems; den ldste Sn er for ieblikket i Paris. Derhen gaaer dog nu ikke min Lngsel, i det Hele fler jeg mig vel her hjemme, men naar Vaaren kommer vil det nok krible og krable i mig, Trkfugl Naturen rre sig og saa - ud i den vide Verden! Fortl mig nu lidt om hvorledes De har det, hvorledes De nyder Landlivet, Lyngblomster og Skov-bler! bliv ved at vre ung og elskvrdig! tnk ogsaa imellem paa

Deres hengivne H. C. Andersen

Til Hr. Robert Watt.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 90, 106-09)