The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. august 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Holsteinborg 11 August 1868

Kjre Fru Melchior! Nu begynde Brevene igjen! De har nok snart saa mange, som De har hvide Sommerfugle der iaar flyve hen over Markerne. Men hvorlidt sige Brevene af al den Tak jeg har at bringe Dem og Deres Mand; hvert Aar voxer denne. Hvor dog Tiden flyver! det er som en heel, deilig Sommertid, Ugerne jeg denne Gang tilbragte paa Rolighed; og jeg veed at De ikke blev trt af mig. Nu er jeg da paa Holsteinborg! Reisen herud gik med Gods Togets Langsomhed; jeg var til Roeskilde-Stationen i Vogn med den gamle Fru Lvenrn der vilde ud at besge sin Datter Grevinde Holstein-Lethraborg. Hun talte med stor Inderlighed og Kjrlighed om vort Kongehuus, i hvilket hun jo er vel optaget; af hende hrte jeg om de Kongeliges Reise til St Petersborg; hun meente at Kongen blev 14 Dage borte, Dronningen derimod doppelt saa lnge. Ved Sor, hvor jeg nu ikke lngere har Ingemanns at besge, holdt en Vogn til mig, Klokken var da 3 1/2 og tre Timer efter var jeg paa Holsteinborg, hvor Grevinden, hendes Sster, Svigermoder og Brnene alle kom ned til Vognen for at tage imod mig. Min lille Gudsn og hans yngere Sster stode i Ridehabit, de skulde have redet mig imde, men jeg kom tidligere end de ventede. Grevinden overbragte jeg Deres venlige Hilsen og hun bad mig srdeles at takke Dem og tilfie at hun inderligt nskede engang i Kjbenhavn at gjre Deres nrmere Bekjendtskab. Hun og den ldste Datter Bodil fulgte mig til Bords, deres egen Middag var forbi; jeg fik igjen mine to smukke Stuer. Gartneren havde sat et stort Blomsterbord med deilige sjldne Planter bag ved mit Skrivebord. Seent paa Aftenen, gik jeg fra min Stue ind paa Kirkegalleriet og tnkte paa de to elskvrdige "Tvillinger", at de vilde finde det "unheimlich", men det var det ikke. Naar man har to saa naturfriske, elskvrdige unge Damer i Tanke, tr ingen Spgelser vise sig. Hils dem begge, baade "den Gamle" og "den Sidste"; hils Moderen til dem begge; gid hun ret fle sig styrket og forynget ved Opholdet paa Rolighed! Og nu alle de andre Kjre, som ere groede ind i mit Hjerte! siig dem hver, dog det ville de forstaae uden Forkyndelse, at jeg har dem levende i Tanke. Det forniede mig at mrke, under dette Ophold, at begge Snnerne, srligt Carl, kom mig fortroligere imde, Thea er i den Alder at hun voxer fra, men jeg tnker hun voxer ikke bort. Vennerne paa Teglgaarden bringer De jo nok de bedste Hilsener, de ere vist i Dag med "den unge Elsker", i Besg paa Rolighed, siig mig ved Leilighed hvilket Indtryk han synes at gjre; Brev tr jeg vel nppe vente fra Dem her paa Holsteinborg, De erindrer at det sendes over Skjelskjr; jeg bliver her til Sndag Middag, (Breve indtrffe om Aftenen), reiser saa til Korser hvor jeg overnatter og haaber da at vre Mandag Eftermiddag paa Frijsenborg, derhen skriver man over Aarhuus. Mit Been har ikke havdt godt af Reisen, jeg har ikke stdt det veed jeg, men den tynde Hud er som den var gnavet og da jeg imorges badede den med koldt Vand, saae det ud som der slet ikke var Hud. Der er ogsaa nogen Hede deri. Det vilde vre trist om det brd op igjen; men i Dag kommer Dr Steenbuch for at see derpaa. - Grev Holstein ventes iaften; der kom igaar Telegram at han var indtruffet i Kjbenhavn fra Sverrig. Rimeligviis reiser da han og Grevinden til Ems frstkommende Sndag. Hun seer imidlertid mer vel ud end jeg turde troe, men hun er uendelig svag. Paa Torsdag skal jeg nok i Skikkelse af en lille hvid Sommerfugl, slaae paa Ruden eller saaledes vre med ved Kroquet- Spillet.

Deres taknemlige

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad