The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. juli 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Frederik VIII
Sprog: dansk.

Rolighed den 19. Juli 1868.

Deres kongelige Hihed,

som allerede fra de tidligste Aar var mig venlig og god, veed jeg, vil tilgive, om det er for meget mod Formerne, at ogsaa jeg tillader mig at bringe min hjertelige Lyknskning til den hie Forlovelse. Strax da jeg hrte den, var det mig en Trang at udtale min Glde, min inderlige Deeltagelse; men jeg var i Kamp med mig selv, om det skikkede sig. Deres kongelige Hihed blev igaar kun een Dag paa Bernstorff; jeg vovede ikke i de faa Timer der at trnge mig frem, og mere og mere blev det mig klart, at et Brev, skrevet i Kjrlighed og dyb Beskedenhed, vil blive naadigt modtaget.

Fra den Tid, Deres kongelige Hihed endnu var et Barn, kom De mig saa glad, saa hjerteligt imde. Jeg har levende hver Erindring herom, hvert lille Brev, lige fra det frste, der forundtes mig, til nu senere, da vi Begge mdtes. Danmarks Kronprinds er uforandret den samme hjertensgode, ophiede, unge Mand som altid, hvis Fremtids-Lykke fylder min Tanke og mit Hjerte. Gud glde, fre og velsigne Dem, min inderlig kjre Kronprinds! Den unge, dle Kongedatter har jeg seet og talt med i hendes Forldres Huus; hun kom mig saa aabent, saa mildt imde og takkede mig saa smukt for mine Sagor, dem, hun kjendte og havde gldet sig ved. Jeg husker det kloge, milde Udtryk i hendes ine, det aabne, lyse Sind, og derfor flte jeg for frste Stund, jeg hrte om en Forbindelse mellem Hendes kongelige Hihed og Dem, min velsignede, ophiede Herre, flte jeg Glde og bad til Gud om hans Naade og Velsignelse for Dem Begge. Tr jeg ikke nok saaledes ud af mit Hjerte skrive til deres kongelige Hihed? De tilgiver og bevarer et naadigt Sind for et taknemmeligt, trofast Hjerte, der her henvender sig i allerdybeste rbdighed.

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Deres kongelige Hihed,

som allerede fra de tidligste Aar var mig venlig og god, veed jeg, vil tilgive [overstr: mig], om det er for meget mod Formerne, at [overstr: jeg] ogsaa jeg tillader mig at bringe min hjertelige Lyknskning til den hie Forlovelse. Strax da jeg hrte den, var det mig en Trang at udtale min Glde,[overstr: og det tr en Digter gjre naar han udtaler sig paa Vers] min inderlige Deeltagelse; [overstr: i denne Betydn] men jeg var [overstr: dog] i Kamp med mig selv, om det skikkede sig. [Overstr: Dagen derpaa lste jeg at] Deres kongelige Hihed [overstr: kom til Danmark] blev igaar kun een Dag paa Bernstorff; jeg vovede ikke i de faa Timer der, at trnge mig frem og / mere og mere blev det mig klart, at et Brev, skrevet i Kjrlighed og dyb Beskedenhed, vil blive naadigt modtaget. [overstr: og her har jeg vovet at skrive]

[overstr: Gud glde og velisnge Deres min dle, elskelige Kronprinds og den unge Kongelige Hihed og den dle unge Kongedatter]

Fra den Tid, Deres kongelige Hihed endnu var et Barn, kom De mig saa glad, saa hjerteligt imde, jeg har levende hver Erindring herom, hvert lille Brev, lige fra det frste, der forundtes mig, til nu vi begge som ldre mdtes. Danmarks Kronprinds er uforandret den samme hjertensgode, ophiede, unge Mand som altid, hvis Fremtids Lykke fylder min Tanke og mit Hjerte. Gud glde, fre og velsigne Dem, min inderlig kjre / Kronprinds! Den unge, dle Kongedatter har jeg seet og talt med [overstr. hun kom mig] i hendes Forldres Huus; hun kom mig saa aabent, saa mildt imde og takkede mig saa smukt for mine Sagor, dem hun kjendte og havde gldet sig ved. Jeg husker det kloge milde Udtryk i hendes ine, det aabne lyse Sind og derfor flte jeg for frste Stund, jeg hrte om en Forbindelse mellem Hendes kongelige Hihed og Dem min velsignede ophiede Herre, flte jeg Glde og bad til Gud om hans Naade og Velsignelse for Dem Begge. Tr jeg ikke nok saaledes ud af mit Hjerte skrive til deres kongelige Hihed? [overstr: Deres der tilvisse tilgiver mmig min Henvendelse til Dem]

De tilgiver og bevarer et [overstr: kongeligt] naadigt Sind for et taknemmeligt, trofast Hjerte som her henvender sig i allerdybeste rbdighed.

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 736-40)