610. Fra Henriette Collin.
Alsgaard 16 Juli [1868]
Kjere Andersen At Mand og Kone er Eet, kan i Mange Tilfælde have sin Rigtighed, men der gives dog Forhold hvori man helst vil have hver sit, og til disse Forhold hører upaatvivlelig det corrosponderende'ndash;som f Ex naar jeg skriver til H C Andersen og H C Andersen svarer min Mand, saa bliver jeg stødt, og tier'ndash;dette er Grunden til at De længe ikke har hørt fra mig kjere Andersen, men nu da Støtheden synes at sætte sig'ndash;maaskee paa Grund af Heden'ndash;og jeg betænker det særegne ved vort Forhold, at De er en Stor Mand og jeg en lille Kone, saa tager jeg atter Lucy i Haanden, for at lykønske Dem til Deres Helbredelse som vel nu er fuldstændig, hvad Smerter og Pine angaar, og Med Hensyn til hvad der kunde være at ønske for »det Ydre«–saa er det jo godt at Moden endnu ikke har bragt os til de udringede Skinnebeen, og saa kommer det jo Ingen ved, hvad Farve Deres har.–
Hvad synes De saa om denne Sommer kjere Andersen?–Jeg husker Dem saa godt i Brunnen i de 28 Grader.–Deres Værelser paa Kongens-Nytorv maa være gyselige,–paa Rolighed faar De vist Sol og Skygge ligesom De selv vil'ndash;jeg er vis paa at selv deri er Fru Melchior istand til at opfylde Deres Ønsker.–De er ikke saa knapt aflagt som Eventyr Helten, han faaer kun 3 Ønsker opfyldt af sin velgjørende Fee'ndash;De faaer Alle Deres.–
Fru Bille hilser Dem mange Gange og glæder sig, som vi Alle, til at see Dem i Hellebæk. Her er henrivende deiligt og vi have havt Aftner og Solnedgange som Italien ikke skulde skamme sig ved.–
Edvard og Bille ere tidlig og sildig til Vands, og om man ikke egentlig kan sige om dem at »de ernære dem af Fiskeri«–saa tror jeg at deres Udholdenhed kan sættes ved Siden af den fødte Fiskers og den er saa meget mere beundringsværdig som de næsten aldrig faae noget, men saadan er jo Alle, til Fiskeri henfaldne Herre.–
Vahlia Lund er her og hilser mange Gange'ndash;ligesaa gjør Alle herhjemme og beder med mig Familien Melchior hilset.–
Deres
Jette Collin.
