The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 19. juni 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Chr. Thorning Engelstoft
Sprog: dansk.

Hamborg den 19 Juni 1868.

Kjre Hr Biskop Epgelstoft!

I Mandags1, strax ved min Ankomst til Hamborg, modtog jeg Deres venlige Skrivelse og saae at De frst som i Dag kommer hjem i Bispegaarden, men indtraf jeg tidligere vilde jeg ogsaa vre velkommen; jeg var tilvisse kommet allerede i Onsdags, havde ikke Omstndigheder stillet det anderledes; jeg har igjen prvet et Uheld paa Reisen, og det mere slemt end Faldet ved Neuchate, men er nu i god Bedring, som jeg skal fortlle. Mit sidste Brev modtog De fra Bern; her blev Veiret koldt og regnfuldt, jeg opgav Schweiz og tog over Base! til Baden-Baden hvor igjen Solen skinnede, hvor Lindetrerne stode i Blomster, og hvor Folk strmmede til, jeg tnkte imidlertid paa den danske Sommer og da jeg nu havde faaet Reise-Luft nok for iaar vendte jeg hjemad. Ems ligger imidlertid ikke langt fra den korteste Vei hjem fra Baden-Baden; Ems havde jeg ikke seet og jeg tog her hen, traf en Deel Danske, fandt Stedet smukt og vilde nu efter et Ophold af to Dage afsted, da gaaer jeg, det var i Tirsdags otte Dage, fra Konsert Salen ind i Kuurhuset hvor jeg boede, det var i Mrkningen, man begyndte at tnde Gassen, men i een af Gangene, nr ved mit Vrelse, er den ikke tndt, og der, midt i Gangen, har man stillet en stor jernbeslaaet Tr-Kuffert, som strax skulde bres bort, men nu stod den der, jeg saae den ikke, gik rask til og stder imod med det hier Skinnebeen, saa at jeg stder Hul paa det og skraber Benet slemt. Hele Natten laae jeg og badede detmed Arnica og Vand, det smertede meget og jeg maatte lade en Lge kalde; han forordnede at jeg skulde ideligt bade det med Iisvand; Benet var opsvulmet, saae meget slemt ud, jeg var febril ngstelig, ogsaa den flgende Dag maatte jeg ligge med Iisvand omkring det, tredie Dag blev det forbundet og fjerde Dag fik jeg Lov at reise, da jeg ved at ligge stille med benet i Vognen, anstrngte det mindre end om jeg blev i Stuen, hvor jeg dog altid forsgte at gaae. Det var en noget piinlig Reise frst til Kln, derfra en flgende Dag til Hannover og endeligt i Mandags til hamborg; her blev jeg ganske stille den flgende Dag, men et Par Venner hrte at jeg var indtruffet, de besgte mig strax. En meget velhavende histelskvrdig Familie, som jeg kjender fra Kjbenhavn, bad mig at blive nogle Dage hos dem i god Ro. Lgen kunde da see paa Benet, jeg havde i deres Hjem en Have ud til Elben, kunde om jeg vilde, vre i den frie Luft; man indbd mig saa hjerteligt og smukt. Jeg tog derimod og har nu i to Dage vret i Ro og Pleie; Benet heler sig med stor Hurtighed, Lgen er srdeles tilfreds dermed, i Nat har jeg frste Gang sovet uden Smerte, i Dag gaaaer jeg uden betydeligt at vre generet derved og om Gud vil er der Intet iveien for, at jeg Tirsdag Morgen (den 23), kan reise med Morgentoget og altsaa samme Eftermiddag vre i Odense. Jeg maa nu ikke komme afsted sige de her i Huset, fr jeg er aldeles ”gangbar, om jeg tr bruge dette Udtryk og er jeg det ikke til Tirsdag-Morgen, vil De faae Brev eller Telegram forud fra mig. Jeg er dog, som Engelnderne have kaldt mig ”Et Lykkens Barn'rdquo; selv naar Uheld stde til; hvor unendelig megen Deeltagelse og Omhue mder jeg dog! I Ems kom alle Landsmnd og Landsmndende strax og besgte mig; her mde igjen Venner, gjre Alt for at jeg skal have det hyggeligt og godt, hvert nske bliver opfyldt. Hvor Mange, mellem Tusinder, have det saaledes! Hils nu paa det hjerteligste Deres Frue, Brn og hele Omgivelse i Bispegaarden, mine Venner i Byen, forsaavidt De see disse. Give Gud at vi snart mdes i Sundhed og Glde. Fra Odense ventes jeg paa Basns, og paa Glorup, men jeg gaaer vist dog frst til Kjbenhavn og tilbringer en Ugestid eller to.

Deres inderlig hengivne

"" _

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus