The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 10. juni 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Ems den 10 Juni 1868.

Kjre Fru Melchior! Endnu er jeg i Ems, dog ikke for min Fornielses Skyld, jeg har paa denne Reise, som det synes noget Uheld. Jeg faldt, som De veed, paa Banegaarden i Neuchatel og stdte Kn og Albue, det blev helet, men nu har jeg igjen her i Ems stdt mig og betydeligere! De udbryder vist: "men hvorledes gaaer dog det Menneske, kan han da ikke see sig for!" - Men jeg kunde ikke see mig for og det skulde nu saa vre. Iforgaars Aftes kom jeg fra Cuursalen og vilde op paa mit Vrelse, da tog jeg feil af een af de mange Gange her krydse hinanden, gik en Trappe hiere op end jeg skulde, der var ikke tndt Lys, jeg gik midt ud af Gangen og der har man stillet en stor Trkuffert, som jeg naturligviis stder imod og stder meget haardt Skinnebenet, det var skrabet i eet Blod, hele Natten badede jeg det med Arnica som jeg endnu havde fra Schweiz, men sov kun lidt, saaledes brndte Saaret, om Morgenen pakkede jeg ind, men gik fr Afreisen ned at hilse paa Fru Falsen; hun hrte mit Uheld og bad mig ikke reise fr jeg havde viist Saaret til en Lge, hun meente ogsaa at man aldeles ikke turde bruge Arnica til en aaben Vunde, nu blev jeg forskrkket, thi ideligt brndte det, jeg fik Bade-Lgen hentet, han undersgte Benet og paalagde mig at blive i min Stue og hele Dagen kjle det med Iis; i Nat havde jeg Feber, og Lgen som imorges saae til mig , siger at jeg br blive endnu i Dag, imorgen vil han give mig et Bind om det syge Been og da vil jeg kunde reise, med nogen Forsigtighed. Jeg har imidlertid havdt Besg af Nyerup, som med Frken Lange og Liebes indtraf her igaar Morges; han bliver her i sex Uger, saae glad og godt ud; flere Danske have venligt ladet hre til mit Befindende, men meest opmrksom og omhyggelig er Fru Falsen; hendes Kammerpige kommer stadigt for at hre om hvad jeg nsker, Lgen selv som jeg spurgte, hvorledes jeg kunde bringe ham min Tak, smilede og trykkede min Haand, sagde at derom maatte ikke tales, han var glad ved at kjende mig, som han kjendte mine Skrifter; jeg spurgte om jeg maatte sende ham den tydske Udgave af Eventyr, dem havde han alle svarede han og blev, som det syntes meget forniet, da jeg tog frem et godt Billed af mig, det i Kabinets Format. "Det er den bedste Erindring De kan forunde mig!" Nu ser han igjen til mig imorgen for at forbinde Saaret. Der er dog noget velsignet i, som jeg, at vre kjendt ude, jeg mder Velvillie, Deeltagelse, prver at der er Hjertelag hos alle Folk. Man siger: "alle gode Gange er tre", gid at jeg ikke kommer til at sige: "alle onde Gange ere tre", jeg har nu nsten Frygt for Hjemfarten, at det skal gaae mere ud over Arme og Been. Vil Gud er jeg imidlertid paa Sndag i Hotel de l'Europe i Hamborg og om Mandagen i Odense. Hils Deres Mand og Brn, samt mine andre Venner og Veninder. Fortl dem hvilken "Klumpe-Dumpe" jeg er. Hvor det er kjedeligt at sidde ene i sin Stue; min bedste Beskjftigelse, uagtet det generer mig liggende at skrive, er dog at stte Tankerne paa Papiret og vre i det samme med disse, paa "Rolighed".

Deres taknemlig hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad