The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. juni 1868
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 7de Juni 1868

Kjre Andersen! Det var saa rart at hre Deres Vennerst igjen, at jeg har ret lngtes efter at faae Tid til at skrive til Dem, og dertil skal nu denne rolige Sndag-Eftermiddag bruges. - Der er foregaaet saa store Forandringer herude, at jeg neppe kan forstaae at det kun er en Maaned siden vi tidlig om Morgenen bleve kaldte til Nys, hvor min Svigermoder en Time iforveien laae dd i sin Seng, efter at have modtaget Hjlp af Jomfruen, som dkkede hende til, mens hun selv rettede paa sin Natkappe. Jomfruen, som altid sov hos hende, var bleven oppe, fordi det var hende paafaldende at min Svigermoder var falden saa hurtig i Svn; efter nogen Tids Forlb kaldte hun paa en anden af Folkene, som tydeligt saae at hun var dd. Hun havde Dagen iforveien vret saa munter og forniet og vret saa venlig, da hun sagde Godnat. Vi havde vret der to Dage iforveien fra om Middagen med alle Brnene, hun var saa oprmt og gldede sig saameget til Somren. Vi havde ikke i lang Tid fundet hende saa rask, saa vi havde ikke ventet saa brat en Ende. Begge mine Svogre vare tagne hver til sit Hjem. Men en mild og umrkelig Dd maa det have vret for hende, og den Forberedelse Herren tiltnkte hende, maa hun have faaet, da hun allerede if jor December ventede sin Dd og talte meget derom. Hun var i mange Dele som et lSarn, og kun Gud selv veed hvad Han krver af et Menneske. Det veed vi, at Hans Kjrlighed og Overbrelse er strre end selv det kjrligste Menneskehjertes. Hun havde en deilig Vinter, med alle sine Brn om sig, omgiven af alle de Goder Guld kan skjnke, og af den Kjrlighed, der gjr Hjertet godt. Hun flte det og skjnnede derpaa. Og for alle som holdt af hende er det et kjrt Minde, at den sidste Tid var saa god og fredelig.

Men nu er Nys heelt forandret. Elise tager i September til Vall, og jeg troer neppe hun vender der tilbage undtagen som Gjst. Holger bliver der ogsaa til September, men skal da til sit eget Hjem, og, som jeg haaber, skabe sig et Hjem han knytter sig til for hele Livet. Min yngste Svoger og hans Kone have jo det smukke Aldershvile, og ville neppe, som i Moderens Tid, tilbringe det halve Aar paa Nys, da det var Moderens Magt og Villie der gjorde det srlig behageligt for dem. Og vi flytte ikke til Nys, som De har hrt, kjre Andersen! det vilde vre altfor vanskeligt for os i mange, mange Henseender, jeg turde ikke paatage mig det Hverv, som da vilde tilfalde mig. Min Svigerfader bliver naturligviis boende der, det glder kun om at finde en Ordning der kan tilfredsstille ham, finde et hyggeligt og paalideligt Menneske der kan vre hos ham, modtage de Gjster han nsker at see og rette sig efter ham. Thi han fler nu, at han er bleven Herre i sit Huus og det betager ham saameget, at han ikke vil opgive det eller dele det med Nogen. Med Undtagelse af Ordningen i hans Hjem, er ellers Alting ordnet og paa en god Maade for alle. Han beholder Nys llygning med Tilbehr og sin kjre Beskjftigelse med Haven. Hans Aarspenge ere saa rundelige, at han kan leve et meget behageligt Liv der. Begge Brdrene have faaet meget mere at leve af, saa de kunne fre et Liv efter hvers Lyst og Hu, og Henrik har faaet, hvad han trngte saameget til, en stor og gldelig Virksomhed ved at overtage Godset. Vore Indtgter ere naturligviis ogsaa forbedrede, vel ikke som hvis han havde faaet det efter sin Fader, men dog saaledes at vi kunne leve srdeles godt og faae opfyidt nogle af de nsker vi lnge ikke have turdet tnke paa. Men saalnge min Svigerfader lever, blive vi her, vil Gud. Vi skulle nu til at bygge Huset strre, da vi trnge betydeligt til mere Plads; men fr nste Foraar begynde vi ikke derpaa; vi maae frst faae lidt strre Klarhed over vor Stilling fr vi tage fat paa Forandringer. Henrik har naturligviis uhyre meget at bestille, alle Godsforholdene interessere ham saameget. De kan tro han har megen Glde i at virke i alle disse nye Forhold.

Min Svigerfader har taget sig roligere i Ddsfaldet end vi havde ventet; han har vret saa magels god og kjrlig mod os Alle, er saa glad over at see Henrik saa virksom og over at vi Alle have nok at leve af, saa vi maae vre meget taknemlige imod ham. Han er ogsaa i mange Ting meget mere omgngelig end tidligere. Elise har vret umaadelig bedrvet, hun var Moderens kjreste Barn, skjndt Christian var Kjledggen. Fru Kock kom ud til Elise nogen Tid efter Ddsfaldet, og tog hende hjem med sig til Kjbenhavn, som jeg var meget glad over, da Elise var bleven saa nerveuse og trngte til Afvexling. - Moder reiste ind igaar efterat have vret her i henved 14 Dage. Jeg synes hun kom sig godt, jeg haaber hun skal blive ved at gaae fremad. Det fornier mig saameget, at Einar har moret sig saa godt i Paris og at han og Harald stdte sammen. Det var Skade at De var reist da Harald kom. Gid Harald nu maatte faae et rigt Udbytte af sin Reise og komme i en god Stilling ved sin Hjemkomst.

Mon jeg skulde trffe Dem i Kjbenhavn naar jeg nu i Terminstiden kommer nogle Dage derind? det vilde jeg nske. - Tak for Deres Brev og vrige Venlighed, kjre Andersen! mange Hilsner fra Henrik og Brnene.

Deres hengivne Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus