Dato: 3. juni 1868
Fra: Louise Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 3die Mai [Juni] 1868.

Kjere Herr Etatsraad!

Jeg blev rigtig bedrøvet over at læse hvor uheldig De havde været ved Deres Entré i Neufchatel; det var jo rigtig uheldigt; jeg haaber imidlertid at hvert Spor af Deres Fald nu er forsvunden og at De i fuldt Maal maa nyde Opholdet i det herlige Schweitz. De har vel forinden dette naaer Dem modtaget baade Louises, mit og min Mands Breve; jeg vilde have ventet med at skrive indtil jeg hørte hvorhen De nu var reist, men da jeg igaar fik sendt indlagte Epistel fra vor Ven Block, vilde jeg dog ledsage det med en kjerlig Hilsen og fortælle Dem, hvad han vist selv nu beretter Dem at han i Søndags har holdt Bryllup og vistnok nu er paa Lykkens høieste Tag. Der var ingen Mennesker der anede naar Høitideligheden skulde finde Sted, førend om Løverdagen da fortalte unge Fru Schousbo, der havde gjort Visit hos Falbes, at Brylluppet skulde staa hos dem i Hjemmet. Jeg sendte dem et Par Vaser med smukke Blomster og havde havt stor Lyst til at sende en Bouquet i Deres Navn, men jeg var ikke ganske vis paa om det var overensstemmende med Deres Ønske. Havde han tidligere forinden Brylluppet sendt Brevet til Dem havde jeg bestemt gjort det, men havde han ikke meldt Dem det, da vilde det jo have været for megen Overbærenhed fra Deres Side. Der har endnu igaar og i Forgaars ikke været et Menneske hos dem og have de levet i en paradisisk Lyksalighed. Han har jo ogsaa fortjent det, da han lige som Jacob har tjent i 7 Maaneder [over linjen tilføjet: ikke Aar]. Hans Forlovelsestid har ikke været misundelsesværdig. I Torsdags kom Billes tilbage fra Jylland hvor de have moret sig deiligt, og reiste de atter om Fredagen ud til Hellebæk. Jeg blev glad overrasket ved at træffe Tetens, der var kommet paa 3 Uger i Besøg til Kjøbenhavn. Han er uforandret seer vel ud. Han var herude i Løverdags Middag, da jeg havde et lille Selskab. Han hører til et af de behageligste Mennesker jeg kjender; han bringer altid Solskin med sig. I Søndags traf jeg Therese og hendes Familie ude paa Klampenborg; hun saae meget vel ud og er henrykt over at være paa Landet. Hun sagde mig at hun efter Deres Brev at dømme troede at De var paa Hjemreisen. Nu er da Festen til Ende i Lund. Nystrøm er kommet tilbage med Thyra og er han ganske stolt af den stormende Lykke hans Forlovede har gjort i Sverrig. Hun skal have gjort stor Opsigt, dandset med Prinds Oscar og opvakt megen Beundring. De skal først have Bryllup til Efteraaret og da reise sammen til Italien. Gamle Fru Hamrick er kommet hjem og bo de atter ude i Skoushoved; her er stor Jubel paa Gaarden over en yndig lille guul Ponie, som Carl og Emil have faaet sendt i Foræring af Herr Schousbo fra Vestindien. Det er heldigt at Carl har lært at ride i Vinter. Der var en venlig Hilsen til Dem fra Moses Melchior fra D emerara, (ikke med T som jeg i mit forrige Brev, skrev). Han havde et Par Dage lidt af Colerine, men var nu atter rask. Han mente at Jørgensen skulde gaa til Ostindien, dersom Harbo gik derhen. Henriette Melchior er i Hamborg, for at overvære Ida Melchiors Forening med Doctor Arndt, der skal være imorgen den 4de. Saa gjerne jeg end vilde skrive meer maa jeg dog slutte, da jeg som jeg sidst fortalte Dem har meget travlt med at fuldende mit Tæppe. Lev nu vel og kom snart hjem til Deres Venner, der med aabne Arme vilde modtage Dem.

Dorothea Melchior.

[i marginen , s. 1:] Kun idag sender jeg Dem en hjertelig Tak for Deres Hilsen i Mamas Brev. I Haab om snart at see Dem forbliver jeg Deres Dem hengivne

Harriet.

[f.o., s. 1:] Kjære Etatsraad Andersen! Pladsen er rigtignok lille, men dog stor nok til at tilføje en hjertelig Hilsen. Det gjorde os ondt at høre af Deres Brev, at De var kommet til Skade med Deres Been, men var det jo meget heldigt, at det gik saa hurtig over igjen. I Haab om at De ved Modtagelsen af disse Linier maae være aldeles rask forbliver jeg Deres Dem hengivne

Louise Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad