The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. maj 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Geneve den 25 Mai 1868.

Kjre Fru Henriques!

Dette Brev flyver ud af Strandveien og finder Dem der, hvor Flaget vaier, hvor Brneflokken tumler sig og "lille Maria" rimeligviis staaer og seer ud over Stranden som Hero efter Leander. Forrige Tirsdag forlod jeg Paris, en Deel af Landsmndene havde forud ordnet en smuk Middag for mig, vor danske Consul Callon viiste mig ogsaa megen Opmrksomhed, men i Theatrene var Intet at see, Offenbachs nyeste Klangspil Toto gad jeg ikke overvre og saa fli jeg paa Damp i Solhede mod Dijon hvor jeg henimod Aften, halv delagt, indtraf i Hotel du Jura. Nste Dag besgte jeg Prfecten Drouet, som jeg kjender fra Sydfrankerige, med ham besgte jeg Domkirken, Muset & men Varmen var ikke til at udholde. Efter Middag gik Reisen videre og frst da jeg mod Aften naaede Bjergene begyndte jeg at aande. Det er en storartet Fart man her gjr lige paa Hiden af Jura, med stadig Nedsigt i Dybden, saa at Kirketaarnene pege med Spiret op paa Een. Lysene blinkede op til os, eet ieblik blev jeg ganske svimmel og tnkte over: man veed dog ikke om man lever nste ieblik, "hvor let og snart kan det sig hnde", at jeg styrter paa Hovedet. Klokken var over elleve om Natten da jeg naaede Banegaarden ved Neuchatel og havde allerede lagt mine Reisesager ind i Omnibussen til Hotellet, da skynder jeg mig efter min Kuffert, bemrker ikke at der er ophiet Fortoug og jeg falder i hele min Lng[d]e, falder tungt saa jeg slaaer Hul paa den hire Albue og begge Kn, i to Dage maatte jeg i Hotellet forholde mig rolig og bade med Vand og Arnica, nu [er] det helet men jeg er dog ikke befriet fra en egen Fornemmelse i begge Kn, dog haaber jeg dette snart fortager sig; jeg er indbudt af min Ven, vor Landsmand Jules Jurgensen som ellers boer i Locle, men iaar har kjbt sig et smukt Landsted udenfor Geneve, her boer jeg og bliver denne Uge, vil De glde mig med Brev, da send det snarest til Bern poste restante, senere veed jeg ikke for ieblikket at opgive mit Opholdsted, da jeg enten flyver der eller der, men altid mod Hjemmet. Gid at De paa Deres Reise i Frankerige maa fa ae kjligere Veir end jeg har det, thi end ikke i Spanien og Portugal leed jeg mere af Varmen end paa denne Reise. I denne Morgen fik jeg et Brev fra den trofaste Robert Watt, han fortalte at Stigaard, uagtet det smukke Veir havde glimrende Huus til Mulatten men han skriver ikke hvorledes Stykket selv blev optaget. Hils ham! De vil jo ogsaa nok lade vedlagte lille Skrivelse til Frken Hallager komme i hendes Hnder. Hils vore flles Venner mellem hvilke jeg srligt tnker mig de elskvrdige Sstre Frknerne Price. Seer De Frken Hammerik da siig hende min Tak for de venlige Ord hun tilfiede i det forrige Brev; desvrre fik jeg i Paris ikke hendes Broder at see, jeg var der saa kort Afstandene ere saa store, Varmen var utaalelig og den gode Hammerich viiste sig aldrig i Caffeen. Jeg hrer af Watt at Fritz Hartmann er blevet forlovet! gratulerer! Alle ville de flyve to og to gjennem denne Verden! Hvad siger Hedt til Frken Langes og Nyerups Forlovelse? Hils ham og Magnus fra mig. Deres Svoger med Frue er vel nu kommet hjem fra Paris; de vare saa elskvrdige at besge mig, men uheldigviis blev det kun "God Dag og Lev vel" og det paa Trappen i det jeg just skulde ud til Frokost med Kammerherre Wolfhagen og to unge amerikanske Damer, som han kjendte fra Nizza, ventede nede paa os. Lad mig vide hvorledes det er gaaet den unge Abrahams som optraadte i Elverhi? Lad mig vide i hvilken Maaned De og Deres Mand reise til Frankerige; jeg haaber at vre i Danmark med Udgangen af denne Maaned, men lgger Veien over Fyen og maaskee Basns. Her i Geneve har jeg det udmrket godt, en deilig skyggefuld Have, venlige Mennesker om mig, men at gaae udenfor Haven efter 10 Om Formiddagen og fr 6 om Aftenen er ikke raadeligt en saadan Solvarme er her, kunde man forttte den og med Ballon lade den gaae til Kjbenhavn og lgge paa Brndekammeret saa behvede man ikke at tnke paa Brnde for Vinteren. Nu omfavner jeg lille Marie, hun omfavner hele Familien, de Store og de Smaa, men hun maa ikke kysse Hedt for meget, det gjorde hun i fjor! ellers kysser jeg til hiere venstre, Gaaseurter og Roser.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91. 169-72)