The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. maj 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

603. Til E. Collin

Neuchatel den 22 Mai 1868.

Kjre Ven !

Nu er De i Hellebek! i Philemon og Baucis Hytte. Hvorledes gaaer det med Hipokrenen? har De slaaet Haanden af den og er gaaet tilses, som Talen var om. Jeg var dog roligere om De og Jonas levede for Kilden og ikke for aaben Baad paa aabent Hav. Dog allevegne kan Held og Uheld mde! jeg sidder i Dag paa tredie Dag med kolde Omslag, dog bliv ikke forskrkket, jeg er sluppet srdeles godt. Da jeg i forgaars Aftes henimod elleve, aldeles delagt af Varmen naaede Banegaarden ved Neuchatel og allerede havde bragt mine Sager ind i Omnibus til Hotel Bellevue, vil jeg sge min Kuffert, men bemrker ikke at der er et bredt Fortoug der lfter sig et Trin iveiret, Alt var hvidt af Stv, jeg styrtede i min hele Lngde og faldt meget tungt, thi jeg var trt og mat, min hiere Albue og begge Kn skurede jeg blodige og har derfor maattet blive i Neuchatel for at bade Arm og Kn, det er nu saa betydeligt bedre; jeg har vret min egen Lge og er, om Gud vil, imorgen ved Geneve hos Jules Jrgensen der har indbudt mig nogle Dage til sig, dervil jeg slutte dette Brev[,] saa veed De og Deres at jeg er under Venne-Tag. Jeg er ivrigt Vorherre taknemlig at jeg er sluppet saa vel, jeg kunde let have knkket et Been eller forslaaet mit Hoved. Varmen var meget strk i Paris, der var ikke morsomt og levende som under Udstillingen; med Einar var jeg noget sammen, han morede sig kongeligt og straalede af Glde, Alt behagede ham. Harald var endnu ikke indtruffet fra Bryssel da jeg i Tirsdags forlod Paris og naaede 5 om Eftermiddagen Dijon jeg var aldeles delagt af Hede. I Dijon blev jeg Natten over og sgte da nste Morgen Jonass Ven Drout, der glad modtog mig og med stor Interesse talte om Jonas. Jeg var imidlertid saa betaget af Varmen, det var allerede 28 grader i Skyggen at jeg maatte kjre hjem, men besgte dog paa Veien med Drouet Muset, Domkirken og Theatret. Om Eftermiddagen efter Klokken to, sad jeg igjen i Bane-Vogn og boer mod666 Schweiz over Jurabjergene, gjennem Tunnel paa Tunnel, det var svimlende at see ned i Dybderne hvor Lysene blinkede op til mig fra de smaa Byer, eengang svimlede jeg derved og tnkte, man veed dog ikke om man i nste ieblik styrter ned og der, men jeg styrtede dog ikke, fr, som sagt jeg paa fast Jord, faldt paa Banegaarden i Neuchatel. Jeg er noget m i alle Lemmer og det generer mig lidt at skrive, uagtet Haanden neppe har Skade; jeg er mat og nerveus, men det luftes vel snart hen og man maa finde sig i hvad der kan vre anderledes. Fra Brandt i Amsterdam fik jeg i forrige Uge Brev, han tog da paa Landet og Wilhelm Boye reiste hjem; denne vilde have lagt Veien til ses, men som jeg forstod af Brandts Brev havde Boye faaet en Indbydelse af een af mine Venner, den rige Digter Kneppelhout, til hvem jeg havde fortalt om Boye, at komme en Ugestid til ham paa hans Slot ved Arnhum, saa seer Boye den smukkeste Deel af Holland.

Genve 23 Mai 1868.

Klokken halv tre, efter Sol-Middag, kom jeg her til og fandt paa Banegaarden Jules Jrgensens yngste Sn med Vogn efter mig, hans Fader var endnu, til imorgen, i Locle, men havde telegrapheret at jeg i Dag var i vente; det er et nydeligt, vel indrettet Landsted Jrgensen har kjbt, det ligger lige tt ved Byen og her er deilig Skygge i Haven; jeg tnker, for det frste at blive her 5 a 6 Dage, tr altsaa ikke bede Dem eller Nogen at sende mig Brev her men hellere til: Bern poste restante . Frken Hallager betalte jeg forud, fr jeg reiste, Huusleie 25 Rdlr til 20 Mai, vil De afgjre videre fra 20 Mai til 20 Juni o.s.v. Hun kan give Qvitering. Hils nu hjerteligt Deres fortrffelige Kone, Louise og Jonas.

Deres hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost