Dato: 14. maj 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Sophus Löwener
Sprog: dansk.

Paris den 14 Mai 1868

Kjære Hr. Löwener

Ret inderligt maa jeg takke Dem og Deres elskværdige Frue for Deres store Gjestfrihed og de hyggelige Dage De forundte mig i Deres lykkelige Hjem. Jeg kom i Grunden som Fremmed, og blev dog snart saa hjemme; jeg glemmer ikke de venlige Barne-Smiil, hvormed Deres lille "Olga" strax modtog mig med, det syntes at sige, "Det er en Ven af Fader, altsaa en Ven af mig". Deres Opmærksomhed mod mig at gaae om i den brændende Solhede den første Dag jeg var Deres Gjest bragte Dem Hovedpine og Ildebefindende, jeg var uskyldig Aarsag deri; nu vil jeg haabe De er igjen aldeles vel! Reisen til Paris var / let og behagelig, Luften var graa, det var slet ikke varmt, men paa Grændsen og i Lille maatte jeg aabne for Bagagen, det har jeg aldrig prøvet før, nær kunde jeg have ladet min Kuffert blive staaende i Lille, da den der og ikke, som jeg før var vant til, først aabnedes i Paris. Pa Banegaarden ventede mig Einar Drevsen, han blev glad ved at høre, at De erindrede ham som gammel Skolekammerat, han huskede Dem saa godt. En halv Snes Breve fra Hjemmet fandt jeg ved min Ankomst, blandt Nyhederne i disse er den at en Søn af Professor Abrahams i disse Dage skal optræde paa det kongelige Theater som Ebbesen "I Elverhøi". Orla Lehmann, som boer paa Frederiksberg Slot i Frederik den Sjettes Værelser gav der, den 1ste Mai en stor Fest for 300 Indbudne, Kunstnere, Lærde, Politikere, unge / og ældre Damer, Festen har været vellykkedes, man kom først bort Klokken 2 efter Midnat. Theatrene i Paris have for Øieblikket Intet der lokker mig, jeg synes efter disse to første Dages Ophold her, ikke at kunne groe fast, maaske fordi jeg følte mig hjemligere i Amsterdam og Gent, kan jeg ikke groe, da er jeg af de Slags Reiseblomster der forvandle sig til Sommerfugl og maaskee een af Dagene flyver jeg da til Schweiz, Breve til mig gae imidlertid til den danske Legation, men jeg venter intet fra Dem og vil kun bede, bevare mig i venlig Erindring og lad mig vide naar De engang er i Kjøbenhavn. Min Bopæl der vide Alle. Bring min hjertelige, ærbødige Hilsen til Deres Kone, lær Deres lille Datter at læse mine Smaahistorier og sig hende at jeg er hendes Ven. / Hils Deres Svigerforældre, jeg beklager at jeg kun engang kom i deres Huus. Hils den livsfriske, elskværdige Kolonel, den kjære Professor, som ikke maa glemme at hilse Hr. Wagner fra mig, Tiden blev forkort, til at jeg fik hilset paa min "Billedbog uden Billeder", mig deeltagende Gjengiver. Hils Deres Huusfolk, begge Pigerne, særlig hende, hvis Fader jeg skal ligne, hende talte jeg meest med, og nu være De træt af mit Skriveri og bevar i venlig Erindring Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (også lig med microfilmscan 78, 232-35)