601. Til Henriette Collin.
Amsterdam den 2den Mai 1868
Kjære Fru Collin!
Mit sidste Brev var fra Odense den 24 Marts, efter at det var afsendt holdt jeg Oplæsning for overfyldt Huus; har aldrig følt mig friere og læste vist saa godt jeg kan det. Jeg gav: Barnet i Graven, Den grimme Ælling, Al Hjertesorg, hvad Fatter gjør er altid det Rigtige, Børnesnak og Sneglen, og Rosenhækken. Folk syntes henrykte. Om Aftenen var jeg i Theatret hvor hr Orlamundt gav »Den nye Barselstue« og havde sendt mig en heel Loge i første Etage, der var lagt Blomster paa min Stol og da Stykket var endt, reiste Borgemester Mourier sig og udbragte for mig et »Leve« som istemtes af hele Publicum forstærket ved Orchestrets Fanfare. Dagen derpaa var jeg ude at besøge Frederik den VIIdes Stiftelse for fattige Haandværksmestre og deres Enker, det var disse Indtægten af min Oplæsning kom til Gode, og den indbragte (Billetten kostede 3 U) 220 Rdlr. Kongeflaget var heiset, man modtog mig med en rørende Hjertelighed og Taknemlighed, som om jeg havde gjort noget Stort for dem. Hver Familie har to Værelse[r], Brændekammer og et stort Stykke Have?Jord. Søndag Middag forlod Jeg Odense og blev sagt Levvel paa Banegaarden af en Mængde Venner ogVeninder fik ogsaa en Deel Bouquetter. Da jeg fra Dampskibet over lille Belt kom i Land ved Fredericia gav jeg en lille fattig Dreng min Reise?Sæk at bære, han bad mig om jeg ikke vilde vise ham Hans Christian Andersen, for han var ombord paa Skibet havde Folk sagt; jeg spurgte ham om han havde læst noget af Hans Christian Andersen og han sagde ja. Da jeg saa fortalte ham at jeg var H. C. Andersen, blev han ildrød og bar daarligt paa Tøiet for at see paa mig. Han var Søn af en Fisker. Om Aftenen naaede jeg Hamborg, blev her Mandag over og tilbragte Middagen hos en Broder til Henriques, Tirsdag reiste jeg til Minden, laae daarligt; raat og vaadt var Veiret, forkjølet var jeg, men da jeg Onsdag Middag kjørte til Arnheim skinnede Solen, Træerne vare alle grønne, Engene med gule Blomster. Torsdag Formiddag i et voldsomt, stormende Veir kom jeg til Amsterdam hvor Georg Brandt og Wilhelm Boye modtog mig i Banegaarden. Eet af de smukkeste store Værelser ud til Gaden stod indrettet for mig; et stort Danebrogs Flag vaiede paa Gangen. Jeg fandt Deres kjære Brev, med Bilag fra Deres Mand, men ikke saameget som en Hilsen fra Jonas eller Louise. Jeg fik to Breve her laae fra Melchiors, hvoraf det ene var gaaet først til Odense. Den ældre Brandt, hans Frue og Andreas besøgte mig strax og vare meget hjertelige. Veiret er dog endnu koldt, jeg har i Kakkelovnen, uagtet udenfor staae Træerne grønne og Husets aabne Have myldrer med Blomster. I gaar aflagde og modtog jeg Besøg. Middagen tilbragtes hos den ældre Brandt; det var et rigt Maaltid, Champagnen knaldede, et Par Venner kom til aften, i Dag var bestemt en Landtour, men i hvor smukt Solen skinner, synes jeg dog der er Feber i Luften og har derfor ønsket heller at blive hjemme. Vilhelm Boye seer rask og fornøiet ud, han er blevet feed, synes at have tilbragt ganske gode Dage; han er meget indtaget i Amsterdam og blev her gjerne, men det lader sig ikke ordne siger han. De vil glæde Dem ved at tale med ham.–Jeg har mange Hilsener fra Brandts til Dem og Deres Mand. De tage nu i Mai paa Landet, derfor er Mai, Skilsmissens Maaned for Brandt og Boye, det var aftalt ved første Sammenkomst harjeg forstaaet. Over morgen reiser Wilhelm til Leiden paa sin Videnskabs Vegne, men kommer her tilbage før min Afreise. Brev fra Dem eller Deres Mand venter jeg nu ikke her og vil for Sikkerhedens Skyld helst bede Dem at sende indtil videre, Breve til Paris, enten til den danske Legation eller poste restante, jeg hører efter paa begge Steder. Om Einar Drevsen er der naar jeg kommer veed ikke; igaar sendte jeg ham et Par Ord og lod disse flyve til Hotel Bergère boer han der ikke da faaer han neppe Brevet. Er nu Harald paa Vei derhen? Hils Deres Mand, Louise, Jonas, Deres Broder, hele Familien. Send Frøken Ørsted vedlagte lille Epistel.
Hjerteligst.
H. C. Andersen.
