The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. april 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Amsterdam 30 April 1868.

Kjre Fru Melchior! I Formiddags Klokken elleve indtraf jeg her til fra det venlige Arnheim, hvor jeg overnattede.

Georg Brandt og den unge Boye fra Kjbenhavn var ude paa Jernbanen og frte mig til deres Hjem. Jeg har den strste Stue paa frste Sal og seer ud i Toppene af de lysegrnne Trer og den brede Kanal. Hamborg forlod jeg i Tirsdags, jeg blev der Mandag over og tilbragte Middagen hos Deres Slgtning Hr Simon Henriques. Jeg var meget forkjlet og derfor lidt frygtsom for at reise videre, men det er Gud skee Lov gaaet godt; jeg overnattede daarligt i Minden, men srdeles godt i den hollandske By Arnheim. I Vognen fik jeg ved Bentheim (hvor Prinds Ludwigs Broder nok lever fem unge Piger i Vognen, de skulde til Examen nste Dag; de fortalte med lidt Skrk derom, spurgte om jeg var en Tydsker, og da de hrte, at jeg var fra Danmark, udtalte de at jeg var da Landsmand med Frederika Bremer og Fru Carln, jeg sagde at disse vare Svenske. De spurgte mig da hvilke store Digtere Danmark havde, jeg nvnede Holberg og Oehlenschlger og saa kom een af de unge Piger med Sprgsmaalet om Andersen var svensk; jeg klarede det og sagde at jeg var ham. Nu blev der en Jubel, jeg maatte da til dem hver skrive mit Navn paa et Blad, og da de saae, at jeg havde en Deel Blomster, disse havde jeg faaet i Odense ved Afreisen, betragtede de disse saaledes. at jeg strax gav dem de meest friske og nu fik jeg Taksigelser og Haandtryk og de meente tillige at det var et godt Varsel at de havde mdt mig, nu maatte det endeligt gaae godt med Examen imorgen. Det var det Mde, et andet, som endnu mere gldede mig, var, da jeg kom fra Fyen og steeg fra Dampskibet i Land i Fredericia; jeg gav en smuk, fattig Dreng min Taske at bre og sagde Levvel til en Herre, jeg havde talt med paa Overreisen. Den lille Dreng spurgte mig: "Var den Herre De talte med Hans Christian Andersen? Jeg vilde saa gjerne see ham, vil De ikke vise mig ham? Folk sagde, at han var paa Skibet!" Jeg spurgte om han havde lst Noget af Andersen. Jo, det havde han. Nu prsenterede jeg mig selv, og Fyren blev ildrd; han sagde mig sit Navn, hans Fader var Fisker. Han bar ellers Tiet mindre godt, for han skulde ideligt see paa mig. Jeg har nu netop spiist Frokost, og ved denne modtaget begge Deres Breve! hvor De er god og velsignet! Tak for Deres dle Venskab, De, Deres Mand og Frken Louise veed jeg ret ere mig trofaste Venner! Hils dem begge saa hjerteligt og varmt som Sligt kan siges og send Deres Svigerinde indlagte lille Epistel.

Gjerne havde jeg nsket, at Joachim var indtruffet lidt tidligere, da havde jeg kunnet nyde lidt mere godt af ham, nu mistede jeg endogsaa den store Concert, der fulgte lige efter Afreisen. Stockhausen er vel ogsaa kommet til Byen? Der bliver Klang og Sang!

Fr idag otte Dage (om Formiddagen) tager jeg da ikke bort; her tr og kan jeg vel nppe hre fra Dem, men da i Paris; send Brevet enten til Legationen eller poste Restante, jeg hrer paa begge Steder jvnlig om der er Breve til mig. Imorgen begynder jeg med mine Vesitter, til Digterne Ten Kate og van Lennep, til Gades Beundrer Verhoulst, der er Hollands betydeligste Componist. Imorgen Middag er jeg hos den ldre Brandt og paa Lverdag en Tour paa Landet for at see, tt ved Utrecht, Georg Brandts Leilighed, vi spiise Frokost derude og er her igen til Middag, det er Ugens Program.

Hils nu hele Familien og dernst Torsdags Vennerne, srlig Bloch og om De seer Watt, ogsaa ham, jeg fik et smukt hjerteligt Brev fra ham, da jeg var i Odense, snart skal han hre fra mig. Frken Sophie Melchior tillader jeg mig ogsaa at skrive til, i Dag er min Tid saa optaget. Hils hende hjerteligt.

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad