Odense d 21 Marts 1868
Kjære Hr. Etatsraad!
Deres med Længsel forventede Brev stadfæstede glædeligen vort Haab om at see Dem. Jeg skal nu meddele Resultatet af mine Forhandlinger med alle Vedkommende. Naar det er givet, at De ikke vil forlade Kjøbenhavn før nogle Dage efter Deres Fødselsdag, maa det Opgives at see Dem før Paaske; thi de eneste Dage De kunde læse, vilde være Løverdag d 4de og Søndag d 5 te; i den stille Uge selv vilde det ikke falde godt, Tirsdag opløses Skolerne, Onsdag er Kongens Fødselsdag. I Paaskeugen, som ganske rigtig er fra Paaskedag til Confirmationssøndag, syntes det mig vel oprindelig - i Sammenligning med Slutningen af Marts mindre convenant, men efterat have talt med Andre, maa jeg dog foretrække den langt for en Udsættelse til Juni eller en anden Sommermaaned, da Alle ere adspredt, og selve Paaskeugens sidste Dage have Fortrin for den følgende Uge, som ligger imellem de to Confirmationer. Vi ere enige i at ansee Torsdag og Fredag d 16de og 17de for de beqvemmeste Dage. Om Onsdag Aften kommer Skolens2 Personale tilbage, og den forestaaende Confirmation vil ikke være til Hinder for Torsdag og Fredag. Vi selv kommer ogsaa hjem senest Onsdag Morgen og ville glæde os til at modtage Dem med Morgentoget Kl. 12.
Gaaer De ind paa denne Plan, vil jeg bede Dem meddele mig det. Det Øvrige er paatænkt saaledes, at der bruges en stor smuk Sal i Larsens Hotel og efter Deres Ønske læses fra Kl. 5. Adgangsbilletter skulle da hæves hos Gredsted, Familiebilletter for 4 ell. 6 Personer og Enkeltbilletter. Naar han har den Sag alene, bliver det saa klart, at De læser til den bestemte Stiftelses Fordeel - det er Fred. 7de Stiftelse for Haandværkere, ikke nogen Arbeiderforening eller Haandværkerforening. Gredsted mener ikke, at man kan blive ved den første Tanke at lade betale efter Behag ved Indgangen, og da Salen ikke kan rumme mere end 200 Personer, gaaer det vel heller ikke an. Det er den bedste Sal at tale i, saa at De nok kan høres af Alle. Raadhuussalen er tung og for stor. Klubbens Sal er for lille og ei heller lys nok.
Jeg vil nu ikke trætte Dem med heterogene Ting, men indbefatte det Vigtigste i den Meddelelse, at vi og alle Deres Venner her leve ved det Gamle og glæde os til at see Dem. Hils Collins!
Deres hengivne
C. T. Engelstoft.
