The Hans Christian Andersen Center

Dato: 28. oktober 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

595 Til Henriette Collin.

Basns ved Skjelskjr den 28 October 1867.

Kjre Fru Collin!

Uagtet jeg ikke veed om De bryder Dem om at faae Brev fra mig de faae Dage jeg er borte og jeg er aldeles vis paa at jeg ikke kan erholde en Skrivelse igjen skriverjeg dog, om De har Tid og Lyst at lse. Jeg tog fra Byen i Fredags morges. Dagen forud var bestilt en Vogn til Banegaarden; jeg sov uroligt om Natten, stod op halv fem; Vognen skulde holde for Dren et Qvarteer fr sex, men der kom ingen, Pigen gik at hente den, hun kom heller ikke, jeg var aldeles febril, nu gik Frken Hallager ned for paa Gaden at finde et Kjreti, Klokken manglede nu kun 10 Minutter i halv syv og De kan da tnke Dem min Urolighed, men neppe hvor vred jeg var; jeg foer afsted og naaede Banegaarden i det Klokken ringede frste Gang i til Affart og kom i Vognen netop i det Toget brusede frem. Fra Slagelse sneglede jeg med Deligensen i tre Timer fr vi naaede Skjelskjr, jeg kjrte med en Mand der ndvendigviis vilde ryge og da jeg ikke tillod det, sad han og rensede sin Tobakspibe saa vi fik Pestluft, dernst skrabede han sine Negle, saa jeg slet ikke blev i mildere Lune end ved Afreisen.

I Lverdags var da Brylluppet; en stor report var reist paa Broen over Voldgraven, en lignende Port af Gran og Blomster stod udenfor Gaarden, Danebrogsflag vaiede, vi vare 13 a 14 Vogne, jeg kjrte med den ldre og yngere Grevinde Moltke til Espe og frte den sidste i Kirken; denne var pyntet med Lys og Grnt, Psalmer af Grundvig og Lemke bleve afsjungne til blsende Instrumenter: (: Det er saa yndigt at flges ad.–Eden er lukket.–og Kjrlighed er Lysets Kildet. Brudeparret blev fulgt hjem til Basns med Fakler, Bnderhusene ved Veien vare illuminerede. Moltke Hvitfeldt til Glorup udbragte Brudeparrets Skaal, Grev Holstein Fru Scavenius Skaal, Jeg en Skaal for Brudgommens Moder paa Borreby, Kammerherre Castenskjold for den gamle Kammerherre Scavenius, som ikke var tilstede. Jeg for Otto Scavenius; Kammerherre Holstein til Holsteinborg Skaal for H. C. Andersen, den eneste659 der foruden ham var indbudt udenfor Familien. Otto endte med en Skaal for Provst Kofod-Hansen, der havde viet de unge Folk og er selv gift med en Moltke fra Espe. Talen var i Begyndelsen meget philosophisk, siden skjd den friske Skud. Efter Bordet blev dandset og frst efter Midnat kjrte de Nygifte til Borreby. Endnu er her nogle Gjester men hver Dag bliver Selskabet mindre og naar paa Fredag en stor Jagt er til Ende, reise de Alle, om jeg bliver Fredag over eller kommer hjem Torsdag Aften, er ikke bestemt. Jeg er slet ikke i Humeur, Alt seer saa efteraarsagtigt ud. Besget i Odense, hvor jeg jo skulde have en Fest naar jeg kom660, harjeg udsat, jeg er ikke i Humeur ! jeg har Lyst til at flyve ud i den vide Verden, saa langt, saa langt! o var man661 rigtig riig. Penge og Sundhed er dog alene Livets store Brere !–

Paa Holsteinborg har de vret i stor Sorg og Angst for Grevinden, flere Dage svvede hun mellem Liv og Dd662, nu er det lidt bedre, jeg fik igaar Brev fra Bodil, men ganske tryg er man ikke; Grevinden ligger ganske stille hen og er uendelig svag. Hun er en sjlden Qvinde, velgjrende, deeltagende, from og god! Gud bevare hende! I Nat havde jeg en fl Drm, det er ordenlig psycologisk at jeg endnu kan drmme Sligt, jeg syntes jeg var i Meislings Huus, der var Alt, lige i alle Enkeltheder, kun at Meisling kaldte mig i al sin Bitterhed og Spot,: Hr Etatsraad; eet Omsving var der dog skeet i mig, jeg reiste mig fra Skolebnken kastede Bgede hen mod ham og forlod Stuen, men nu fulgte atter Noget663 Characteristisk der viser hvorledes jeg har vret betaget den Tid, jeg havde Angest for at vise mig for Deres Svigerfader, sgte derfor frst til Eduard, men han holdt et strngt Foredrag, under hvilket jeg heldigviis vaagnede. Det er mig selv ganske mrkeligt at jeg saa tidt og saa lnge efter hiin unge Tid kan i Drmme fres tilbage i disse Forhold, det viser hvor betaget, hvor knuget, hvor afhngig jeg har flt mig! Det giver en Forestilling om at vre trlbaaren.

I Dag fik jeg Brev fra Fru Melchior, hun er endnu i Montreux og tr ikke reise fr om flere Dage, hun sendte mig en Hilsen til Collins; med hendes Befindende gaaer det bedre, men rask er hun ikke. Bring Deres Mand, Louise Jonas og Theodor min Hilsen og tnk selv, som altid, deeltagende og venligt paa

Deres hengivne rbdige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter