The Hans Christian Andersen Center

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 10. juli 1838
Fra: Jonas Collin d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kbh. d 10 Julii 1838.

De er overmaade nøjsom med et God Dag! men slet saa knap er jeg ikke, uagtet jeg har Ord for [at] skrive kort. For det Første: Hilsen fra begge Søstrene, fra Ingeborg, som jeg i Morges tidlig, medens hendes Vanddrikken, besøgte ved Taarbæk, hvor jeg modtog Deres Brev (der ej skal vorde seet af flere end de Bestemte), og fra Louise, som nylig efter m[in] Tilbagekomst læste det, og bad Dem hilse[t] med det Tillæg [:] Moder længes forfærdelig efter Andersen.

Hennings er ikke Forstjunker, og bliver det heller aldrig, fordi denne Titel ikke mere skal uddeles. Han er Forstcandidat; jeg kiender ham forresten, og er ikke uenig med Dem i Deres Opfatning af hans Individualitet.

De har vel faaet et Brev, som jeg havde forsynet med Couvert? Det kom, ved et Tilfælde, til min Ærgrelse, ikke afsted den første Postdag.

d 11 Jul.

Ingeborg kommer i dette Øeblik (Torsdag Formiddag Kl 10) her til i Regnveir, men tør, da hun kiørte i lukket Vogn. Hun siger: Jeg havde virkelig havt i Sinde at skrive til Andersen, men jeg har ladet det være, alene af den Grund, at han ikke skulde tabe sine gode Tanker om mig; men hils ham tusinde Gange« - »Jeg vilde ogsaa have skrevet,« raaber Louise, »men har holdt mig tilbage af samme Grund; men naar jeg nu faaer Brev fra ham, saa skal jeg tænke paa« - »at lade være at svare« falder Ingeborg hende i Talen.

Stakkels Andersen, De faaer vist intet Brev; - »aah«, hører jeg Dem sige til Dem selv, med en selvtilfreds Fornemhed, »Stakkel er man ikke derfor!« Lad gaae!

Og dermed Gud befalet! Hils Hornemanns

d 12 Jul.

I Gaar Kl 2 rejste Storfyrsten til Lübek.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost