594. Fra Henriette Collin.
Aalsgaard 16de [September 1867]
De ønsker Brev kjere Andersen, men hvad vil De egentlig at en – næsten – Fiskerkone i Aalsgaard skal fortælle en feteret Digter i Byernes By : – dog nærmere beseet er vore Vilkaar maaskee ikke saa forskillige endda – Vi ere begge opfyldte af Beundring, De, over hvad Mennesket og Menneskeaanden formaar, jeg, over Guds deilige Skabning i Naturen og begge nyde vi med Glæde – det haaber jeg – de Dage der behage os. –
Det er jo deiligt at De i Paris har Danske som det er Dem kjert at omgaaes; jeg hører til dem som finder Paris bedaarende, straalende og umaadelig morsom, naar man saa dertil har behagelige Landsmænd til Deeltagelse i Udflugter og daglig Omgang saa ofte man ønsker det – saa – ja saa er man jo en Slags Lykkens Yndlinge, men det har De jo været i saa mange Aar! –
Vi leve nu vort stille Efteraars Liv herude og med Lunds flyttede vor sidste Selskabelighed – Jonna og hendes Børn vare rigtig glade ved Livet her og nøde det hvær især efter sin Eiendomlighed, Ingeborg var meget herude, hun forekommer mig i høi Grad ældet og skrøbelig, hun bliver overordentlig svær og saa forunderlig bøiet – Gotlieb har ogsaa besøgt os nogle Dage . . .
Fra Edvard skal jeg hilse og sige at han sidder med en fortraadt Fod, derfor skriver han ikke – hvorledes han vil forklare det Phzenomen at Foden forhindrer ham i at bruge Pennen, maa han selv om, men jeg antager at de 14 Forretnings Breve som han idag har afsendt har gjort ham udygtig til at skrive, Foden forvildede sig ned i et dybt Hul i et Leergulv og knixede, dog er det forhaabentlig snart godt igjen – Jonas kom hjem med en forklemt Fingerspids og mange Smerter, dog sidder han og behandler sine Tudser ved Hjælp af de andre 9. – Sophie Pedersen og Louise hilse begge mange Gange. –
Og saa Farvel kjere Andersen! Mor Dem deiligt! giv dygtig mange Penge ud ! – De har jo Raad dertil – men glæd Dem til at komme hjem til Deres mange Venner og Veninder – Til disse sidste regner sig meget
Deres
Jette Collin.
