The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. september 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Paris den 10 Sept 1867.

Kjre Fru Melchior!

Frst iaftes modtog jeg Deres inderlig velkomne Brev; hver Dag har jeg vret paa Posthuset for at erfare om et saadant var der, idet jeg troede at have sagt alle mine Venner at jeg sgte Breve poste restante og ikke i Legationen; derhen har De sendt Deres og jeg faaer det saaledes meget seent, ja frygter endogsaa uagtet jeg skriver ieblikkelig, at De ikke lnger er i Genf naar min Skrivelse indtrffer. Sndag den frste, altsaa ottende Dagen efter Deres Afreise tog jeg fra Kjbenhavn og Watt ligesaa, han overtalte mig til at gaa Seveien, og jeg begyndte Farten med Lyn og Torden, et voldsomt Vejr; men da jeg kom ombord, saae jeg en Stjerne paa Himlen, den lovede en heldig Reise, Kapitainen forundte mig en separat Kahyt, hvor jeg om ikke sov, saa dog hvilede ret godt og kan ikke andet end vre tilfreds med Reisen. Paa Banegaarden i Kjbenhavn traf vi Hirschsprung med Frue, de fulgte os til Hamborg og senere have vi truffet dem i Paris. Ved Afreisen kom fra Rolighed Fru Johanne og hendes Sstre hver med en lille Bouquet og den Herre som ledsagede dem udbragte et Hurra for mig. I Hamborg blev jeg en heel Dag, da jeg flte mig saa trt, gik saa til Hanover; her traf jeg Maleren Lsse med sine Brn og Huusbestyrerinde Frken Hanck samt Frken Kjrulf der alle vilde til Rom, men var ngstelige for Colera, hvorfor de frst blev en Tid i Schweiz. Varmen var nsten ikke til at udholde, vi fulgtes til Frankfurth, hvor de maatte blive da Brnene vare halvsyge af den lange varme Reise. Derimod fli jeg med Watt om over Strassburg, hvor vi bleve et Dgn og saae den prgtige Kirke, en sand arkitechtonisk Blomst; vi reiste derfra Fredag Aften og naaede Paris Lverdagmorgen hvor jeg boer i Hotel Palays royal, paa Hjrnet af rue Rivoli, hvor ogsaa Kammerherre Wolffhagen boer hvorfor det danske Flag vaier fra Balkonen paa frste Sal. Jeg fortalte ham iaftes at jeg havde Brev fra Dem og han bad mig overtale Deres Mand og Bille til at komme til Paris; Trngselen her er nu ikke saa stor og Udstillingen er for ieblikket i al sin Pragt. Hvor jeg vilde blive glad ved at hre De kom; men jeg bliver her neppe lngere end til Sndag otte Dage, men det er da nu 12 Dage endnu; gld mig endelig snarest med et Par Ord, om det blev Tilfldet De kom. Jeg er imidlertid uvis om dette Brev naaer til Dem, jeg vil derfor ikke lgge heri nogle Kort jeg har til Dem fra Hr Genevay men indtil videre gjemme disse. Jeg sgte ham strax op i en Caff, som han sger og han blev meget glad ved de to Basreliefs af Thorvaldsen. Strax Dagen derpaa besgte han mig. Paa Torsdag skal jeg nok med Watt til en Middag med Journalisterne som besgte os. Jeg var iaftes i Theater Chatelet og saae de 3 frste Akter af Cendrillon, det er aldeles et Stykke til at see, men kun at see. Thi det smukke Eventyr er slet ikke digterisk behandlet og Fremstillerinden af Cendrillon kunde hverken spille eller synge, desuagtet blev hun voldsom beklappet, saa at jeg sad og vendte og dreiede mig i Vrede over den Uret mod Kunsten og det Sande. Men Sceneriet var magelst, man blev blndet af Glands og Farver; Varmen var imidlertid som i et Dampbad og jeg, som sagt, gik fr endnu de to sidste Akter vare begyndte. Jeg havde nok. Hils Deres fortrffelige Mand paa det hjerteligste fra mig, siig jeg lnges efter at trykke hans Haand, gaae med ham paa Udstillingen. Deiligt var det om Bille og Frue kom. De maa endelig hilse de to kjre Venner. Watt sender ogsaa mange Hilsener, iaften skulle vi sammen i Theater lyrique at hre Romeo og Julie, det vil sige, om han kan skaffe Billetter, da det er nst sidste Forestilling. Jeg har skrevet Brev til Deres Datter Fru Johanne Melchior det afsender jeg i Dag samtidig med dette. Trffer De Venner af mig eller mine Digtninger da hils fra mig. Gid at jeg saae Deres Glde i det smukke Schweiz, hvor De har den lette friske Luft og vist "Alpeglden" i de stille Aftener; saa glimrende som jeg har seet denne i Montreux vil jeg ret nske Dem. Nu lev vel! Snart hrer jeg fra Dem poste restante.

Hjerteligst

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad