Kjøbenhavn den 28 August 1867
Kjære Fru Melchior!
Altsaa i Montreux faaer De dette mit Brev, det dejlige Montreux! gid jeg var hos Dem og Deres Mand, sammen med Billes, men Alt lader sig nu ikke forene i denne Verden, jeg flyver til Paris, Watt tager ogsaa derhen; hvor det var uendeligt fornøieligt om Deres Mand tog den Bestemmelse at besøge engang endnu Udstillingen! jeg troer det; jeg har den Anelse. Søndagaften, om Gud vil, reiser jeg, og er da i Paris 4 Dage derefter. Glæder De mig med Brev da send det til Paris poste restante; jeg hører da Deres Planer og paa hvad Tid De kommer der. Igaar var jeg ude paa "Rolighed" hvor de alle havde det godt, William var glad ved at see mig og sladdrede meget lysteligt. Jeg fik da at høre lidt fortælle fra Deres Brev, Reisen er jo gaaet fortræffelig og jeg vil haabe det gode Veir bliver hos Dem. Den Aften De reiste blev det en voldsom Skylregn, men Dagen efter skinnede Solen igjen varmt og klart; jeg tog ud til Collins i Hellebæk, den svenske Kyst syntes saa nær som jeg aldrig har seet den, der var noget sydligt i den hele Tone, men da jeg om Aftenen kjørte til Helsingør faldt Duggen saa strærk, som det var en Støvregn; igaar var atter Sommerveir, varmt og deiligt, men da jeg gik fra Rosenvænget, kom en voldsom Taage, en sand jydsk Havguss, kold og vaad, idag regner det, men er meget varmt. Saaledes staaer det til med Klimatet. Jeg kommer i dette Øieblik fra Christiansborg Slot hvor jeg efter Indbydelse har været at see: Udstillingen af Storfyrstinde Maria Feodorovnas Brudegave fra danske Mænd og Qvinder. Bogskabet er særdeles smukt, men Portrætligheden af vore store bortdøde Mænd, Ørsted, Oehlenschlæger, de som ere anbragte i Forsiringerne, kunde have lignet bedre. Bøgerne ere smukt indbundne, jeg saae mine Samlede Skrifter godt klædte paa. I Albumsbladene er kun Digte fra 6 Digtere. (Carl Andersen, H.C. Andersen, Holst, Hauch, Paludan-Müller og Herz). Billederne tiltalte mig mindre. Imorgen, Torsdag , er jeg paa "Rolighed", hvor Deres Datter har indbudt mig, jeg skulde bringe Bloch med, men han har Model, sagde han, og kommer ikke. Han er umaadelig flittig, men ser dog ganske vel ud. Hans store Stykke Niels Ebbesen bliver særdeles rosende omtalt i et Brev fra Franskmændene, et Par af dem var jo at see hans Billeder. Reisen herop har saaledes givet dem Lyst til at reise at de Fleste vilde nok i Efteraaret gjøre en Reise til Ægypten og Tyrkiet om ad Donaulandene, Aviserne i det mindste, tale om denne nye Reise-Plan. Hvad skal jeg iøvrigt kunne meddele her hjemme fra, det er kun faae Dage siden De tog bort og her ere saa faa Bekjendter i Byen. Høedt og Magnus skulle da endelig afsted iaften, dersom der bliver Noget deraf, de sætte ud og sætte atter ud. Høedt skal være ganske febril ved Tanken om at flyve afsted, han er intet Reisemenneske. Hans Moder mener at han ikke holder det ud at være fra Hjemmet sex Uger. Det fornøiede ham meget at erfare at han traf Watt og mig i Paris. Bjørnstjerne Bjørnson er indtruffet med sin Frue, de blive hernede i Danmark til næste Foraar. Hans Tragedie Maria Stuart vil blive opført paa Mandag. Fru Heiberg skal have taget sig særdeles af den, sat det hele Værk i Scene og ledet det glimrende. Man mener at Fru Eckardt vil blive en ligesaa god som smuk Maria Stuart. Bournonvilles nye Ballet har det nok lange Udsigter med, saa at vi alle efter Hjemkomsten vist kunne overvære første Forestilling. Den indstuderes imidlertid daglig og man siger at Hartmanns Musik er ligesaa smuk og original som til Valkyrien. Dette Brev skal jeg nok ikke blive færdig med, hver Gang jeg tager Pennen, banker det paa min Dør og jeg faaer Visitter; først kom den, saa den og der er herved en Uro i det hele, saa jeg burde kaste Brevet hen, skrive et andet og bedre, men jeg veed at De venligt vil bære over med det Skrevne; tryk varmt og inderligt Deres Mands Haand, siig: han vil forstaae hvor levende han er i min Tanke, hvor taknemlig jeg er for hans sjældne Venskab [overstreget: for mig]. De selv vil ogsaa forstaae min Tak og Hengivenhed. Moer Dem deiligt og overrask mig med at komme til Paris medens jeg endnu er der. Hils Billes! Jeg talte igaar med Thorwaldsens Dattersøn, han reiser i disse Dage til Italien og troer ikke paa Rygterne om Colera i Rom, idet mindste havde hans Moder ikke skrevet et Ord derom til ham. Nu Gud glæde og velsigne Dem!
Deres hengivne, ærbødige
H. C. Andersen.
[i marginen, s. 4:]
Mange Hilsener fra Bloch og Carl Andersen, de vare hos mig for lidt siden.
