Dato: 18. august 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Holsteinborg 18. August 1867.

Kjære Fru Melchior! Nu synes jeg at det er længe siden jeg hørte fra Dem. Aviserne have fortalt mig om vore franske Venners Besøg, jeg har i Tankerne været med, hørt Talerne, fornummet den folkelige Glæde og under Læsningen derom er Taarerne kommet mig i Øinene; jeg blev veemodig ved ikke at være med, og dog har De Ret, jeg havde vist ikke Kræfter nok til en saadan Uges stærke Bevægelse. Jeg veed imidlertid slet Intet om hvor lidt eller meget De og Deres have taget Deel i al den Glæde; jeg veed ikke om De fik Gjester paa "Rolighed", og om disse nu ogsaa ere reiste. Derom kunde jeg have hørt paa Tirsdag, var jeg efter min Bestemmelse reist ind imorgen Mandag. Men de kjære Mennesker herude holde saa elskværdigt paa mig, og der blev ordenlig Glæde iaftes da jeg lovede at forlænge mit Besøg endnu to Dage; ikke at reise før Onsdag.

Jeg kommer Torsdag Middag til "Rolighed" - men nu er det store Spørgsmaal, er De og Deres Mand da endnu derude, ere De ikke reist med Billes. Afreisen var jo bestemt til efter den 20de og Torsdag er den 22de. Jeg haaber at det nok slaaer til, dersom ikke Schweizer-Reisen er aldeles opgivet. Watt har skrevet mig til, men ikke med et Ord nævnet Deres Afreise. Jeg kommer ikke afsted før jeg vinder i Lotteriet og i den Lykkepotte groer nok ikke mit Træ.

Veiret har jo været særdeles deiligt hele denne Uge; Aftnerne saa klare og stille, Luften var opfyldt af Duft fra Lindetræerne, Maanen seilede i en Luft, der kunde vise sig i Spanien-Portugal, de vilde Svaner laae ude paa Stranden. Jeg har faaet en Deel Brev, igaar fik jeg eet fra Grev Moltke-Hvitfeldt, det havde søgt mig i Kjøbenhavn før det kom herud, han beder mig deri, at bringe sig i venlig Erindring hos Familien Melchior. Ogsaa fra Fru Lund i Hellebæk fik jeg et Brev. Den kjære Bloch er det længe, meget længe siden jeg hørte Noget fra, men jeg veed at han maler paa Kraft, saa at hans egne Kræfter altfor meget gaae.

Nu er det snart forbi herude med Roserne, men i disses Sted mylre Nelliker frem. Holsteinborg har en god Gartner, der særdeles smagfuldt ordner Blomster-Bouquetter jeg faaer hver anden Dag to saaledes, gid jeg kunde vise Dem disse i deres Friskhed. Selv har jeg fundet paa at lave nogle Bouquetter af rød-guul-hvid Persillie, de see ganske yndige ud. Professor Høedt og Hr Magnus reise nok til Wien og Paris, det er seent paa Sommeren, jeg troede at Høedt ikke kunde være borte fra Scenen naar denne i September aabnedes. Deres Mand maa De paa det hjerteligste hilse fra mig, ligesom Melchiors paa Teglgaarden, Broder og Søster. William og Thea kunde gjerne have understøttet hver andre i at skrive mig til, Thea veed jeg nok vilde, men William, siig det til ham, han har nok andre Spillopper for. Frøken Louise, Harriet, alle Børnene de hjerteligste Hilsener, snart, om Gud vil, sees vi. Børne-Kredsen flyver ikke til Schweitz. Forleden sendte jeg Bille en Slags Rejseplan for Schweiz; jeg antager at han og Frue for det første kun reise derhen og ikke til Rom hvor der er Colera. Det er da ogsaa en ulykkelig Sygdom der som en Polyp strækker Arme ud og ind over Europa og forstyrrer de Rejsende! Jeg har Gigt i min Haand, det smerter at skrive. Lev inderligt vel!

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad