The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. august 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk.

Glorup den 2den August 1867.

Fortrffelige Ven!

Imorges, ja det er neppe en Time siden, da jeg fra mit Sovevrelse kom ind i Stuen fandt jeg paa Bordet Deres Brev og lste det strax uagtet jeg ikke halv var i Klderne. Hjertelig Tak for det riigholdige Brev paa en Tid hvori De har saa meget at bestille. Jeg blev glad ved at hre fra Mller, thi det var nsten blevet en Sygelighed hos mig at tnke paa: "han har dog ikke udeladt den Passus i Baggers Brev", men det seer jeg nu han har, Sagen selv var i sig selv vistnok ringe, det var det Udtryk at Bagger havde kaldt Een en litterair Skarnager og det vilde jeg ikke have at Brnene skulde lse - dersom han havde Brn. Jeg fik ogsaa Beskeed fra Mller i Anledning af et Arbeide jeg efter Opfordring havde givet Richardt og som jeg lngtes efter Svar paa. Det var saaledes en behagelig Sendelse jeg fik fra Dem. De kan ivrigt troe at De har stadigt vret i min Tanke, jeg vilde i forrige Uge allerede have reenskrevet og tilsendt Dem det belovede Stykke om "Locle", men da jeg seer efter i min Mappe er det ikke at finde, det maa vre blevet i Byen. Jeg blev lidt rgerlig, men De skulde ikke lide derunder. I min Tanke havde jeg et dansk Sagn jeg vilde bringe Noget ud af, vise hvorledes der i Overtro altid laae et Korn af Sandhed, Menneskeklgten skulde finde dette ud og faae Syn for Sagn. Jeg havde bestemt det Skrevne for Dansk Folkecalender, men min Ven Robert Watt er No I, De skal have det, gid at De nu nogenlunde maa vre tilfreds der med og Deres Lsere ligesaa. De faaer altsaa ikke Locle, men Vn og Gln. Igaar havde jeg netop, til kort fr Posten afgik, reenskrevet samme, men ikke begyndt paa Brev, dette skriver jeg nu, efter at have modtaget Deres, mit vil De erholde imorgen Lverdag, altsaa fr Deres Afreise til Aarhuus. Vil De ikke nok srge for at Correcturen bliver correct lst. Igaar, Torsdag, tnkte jeg mig at De var ude hos Melchiors, jeg havde netop sendt en Skrivelse, hvori De ogsaa forekom, den maatte indtrffe til Middag, men da De ikke nvner samme, saa har De vel ikke vret der den Tid, eller allerede afsendt Deres Brev til mig fr De kom til Melchiors. Bloch maler altsaa "Madonna efter Model og Barnet med. De lser "Spillemanden", lser den i Drevsens By, der skulde De egentligt lse "At vre eller ikke vre" i den Roman groer Silkeborg og hele dens Omgivelse. De vil have det godt derovre, Drevsen er en hist behagelig Vert, der er noget aabent og sundt hos ham som jeg holder af. Hils ham hjerteligt! bring ogsaa min rbdige Hilsen til Fru Jrgensen. De selv vilde behageligt overraske mig ved om jeg fik et lille Brev, send det kun her til Glorup ved Nyborg, rimeligviis er jeg da af sted, men saa veed den fyenske Postmester hvor jeg er. Det glippede med Lotteriet; jeg vandt ikke en Styver, jeg havde tnkt at Fru Fortuna skulde have rystet nogle Guldmnter ud af Posen saa at jeg kunde, ved Udstillingens Slutning have flyvet endnu engang til Paris og seet Blomsten fr den veirede hen. Jeg saae jo egentligt Udstillingen kun i Knop! jeg vilde have flyvet ud med en Ven og det skulde have vret ham som Damerne kalder "Robert den Engel". Men det blev nu til Intet. Fru Fortuna vil jeg skal blive hjemme i Landet og ernre mig redeligt, som man siger. Jeg glder mig til at see Dem i Kjbenhavn, sladdre med Dem, fortlle hvorledes det rrer sig i mig. Jeg er flittig, reenskriver paa mit Besg i Lissabon, som jeg tnker kommer ud ved Juletid; Regnen skyller ned, det er som sprudler der en Kilde ved hvert Trin jeg gjr i Haven. Gigt har jeg faaet i min hiere Arm, Bisselder har jeg i Fdderne, afsted! afsted! lige langt kommer jeg! men der ved mdes vi jo, min kjre Ven.

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Helge Topse-Jensen

Glorup den 2den August 1867.

Fortrffelige Ven!

Imorges, ja det er neppe en Time siden, da jeg fra mit Sovevrelse kom ind i Stuen fandt jeg paa Bordet Deres Brev og lste det strax uagtet jeg ikke halv var i Klderne. Hjertelig Tak for det riigholdige Brev paa en Tid hvori De har saa meget at bestille. Jeg blev glad ved at hre fra Mller, thi det var nsten blevet en Sygelighed hos mig at tnke paa: "han har dog ikke udeladt den Passus i Baggers Brev", men det seer jeg nu han har, Sagen selv var i sig selv vistnok ringe, det var det Udtryk at Bagger havde kaldt Een en litterair Skarnager [se Brev og det vilde jeg ikke have at Brnene skulde lse - dersom han havde Brn. Jeg fik ogsaa Beskeed fra Mller i Anledning af et Arbeide jeg efter Opfordring havde givet Richardt og som jeg [overstr: ogsaa] lngtes efter Svar paa. Det var saaledes en behagelig Sendelse jeg fik fra Dem. De kan ivrigt troe at De har stadigt vret i min Tanke, jeg vilde i forrige Uge allerede have reenskrevet og tilsendt Dem det belovede Stykke om "Locle", men da jeg seer efter i min Mappe er det ikke at finde, det maa vre blevet i Byen. Jeg blev lidt rgerlig, men De skulde ikke lide derunder. I min Tanke havde jeg et dansk Sagn jeg vilde bringe Noget ud af, vise hvorledes der i Overtro altid laae et Korn af Sandhed, Menneskeklgten skulde finde dette ud og faae Syn for Sagn. Jeg havde bestemt det Skrevne for Dansk Folkecalender, men min Ven Robert Watt er No 1, De skal have det, gid at De nu nogenlunde maa vre tilfreds der med og Deres Lsere ligesaa. De faaer altsaa ikke Locle, men Vn og Gln. Igaar havde jeg netop, til kort fr Posten afgik, reenskrevet samme, men ikke begyndt paa Brev, dette skriver jeg nu, efter at have modtaget Deres, mit vil De erholde imorgen Lverdag, altsaa fr Deres Afreise til Aarhuus. Vil De ikke nok srge for at Correcturen bliver correct lst. Igaar, Torsdag, / tnkte jeg mig at De var ude hos Melchiors, jeg havde netop sendt en Skrivelse, hvori De ogsaa forekom, den maatte indtrffe til Middag, men da De ikke nvner samme, saa har De vel ikke vret der den Tid, eller allerede afsendt Deres Brev til mig fr De kom til Melchiors. Bloch maler altsaa "Madonna efter Model og Barnet med. De lser "Spillemanden", lser den i Drevsens By, der skulde De egentligt lse "At vre eller ikke vre" i den Roman groer Silkeborg og hele dens Omgivelse. De vil have det godt derovre, Drevsen er en hist behagelig Vert, der er noget aabent og sundt hos ham som jeg holder af. Hils ham hjerteligt! bring ogsaa min rbdige Hilsen til Fru Jrgensen. De selv vilde behageligt overraske mig ved om jeg fik et lille Brev, send det kun her til Glorup ved Nyborg, rimeligviis er jeg da afsted, men saa veed den fyenske Postmester hvor jeg er. Det glippede med Lotteriet; jeg vandt ikke en Styver, / jeg havde tnkt at Fru Fortuna skulde have rystet nogle Guldmnter ud af Posen saa at jeg kunde, ved Udstillingens Slutning have flyvet endnu engang til Paris og seet Blomsten fr den veirede hen. Jeg saae jo egentligt Udstillingen kun i Knop! jeg vilde have flyvet ud med en Ven og det skulde have vret ham som Damerne kalder "Robert den Engel". Men det blev nu til Intet. Fru Fortuna vil jeg skal blive hjemme i Landet og ernre mig redeligt, som man siger. Jeg glder mig til at see Dem i Kjbenhavn, sladdre med Dem, fortlle hvorledes det rrer sig i mig. Jeg er flittig, reenskriver paa mit Besg i Lissabon, som jeg tnker kommer ud ved Juletid; Regnen skyller ned, det er som sprudler der en Kilde ved hvert Trin jeg gjr i Haven. Gigt har jeg faaet i min hiere Arm, Bisselder har jeg i Fdderne, afsted! afsted! lige langt kommer jeg! men derved mdes vi jo, min kjre Ven.

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 90, 61-64)