The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. juli 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Melchior
Sprog: dansk.

Til Frken Louise Melchior

Glorup ved Nyborg den 31 Juli 1867

Kjre Frken Louise!

Hvor var det venligt og smukt af Dem at De skrev mig til; at De ligesom bandt sammen den Bouquet af Hjertelighed og Tanker Deres Moder havde lagt paa Papiret til mig. De har vret i Helsingr, rimeligviis ogsaa paa Hellebk og besgt Fru Lund; hun gldede mig forleden med Brev, og jeg har sendt hende et igjen aldeles om Regnveir, thi jeg var den Dag, jeg skrev, saa aldeles gaaet op i Regnveir, at Brevet maatte blive vaadt deraf. Jeg sidder endnu fra Morgen til Aften i Stuen, men faaer der ved ogsaa en heel Deel bestilt, men har her nogen Smerter derved, jeg har fortaget min hire Haand paa en Dr, da jeg var paa Basns; det virker endnu i den, ja virker heelt op i Armen, naar jeg skriver; Lgen siger der er Intet at gjre uden Rolighed; ja paa "Rolighed" var det meget bedre; derhen flyver tidt min Tanke og jeg seer det i alle Belysninger, ved ildfarvet Solnedgang, ved hiin Aftens Lys da der ligesom laae Bogguld paa hvert Poppelblad i Aleen, jeg husker det ved Lampelyset inde, og ved de Solskins Timer vi alle sade pyntede i Stuen, men ogsaa naar De og Deres Moder, i de nette Morgenkjoler, svvede forbi og altid saa mildt og glad til mig. Tak for Deres elskvrdige Hjertelighed, Deres Godmodighed og venlige Sind. De er den af Husets Brn der ligesom er gaaet tydeligst op for mig, dog ogsaa Deres Sster Johanne har jeg ret smukt og klart. Nu er Deres Fader i Hjemmet; vil De inderligst takke ham for hans kjre Brev! ja gid jeg havde vret med ham paa Udstillingen ved Paris, kunnet fre ham omkring! der kommer jeg nu imidlertid ikke mere i dette Aar, det er sikkert. Stille glider Dagen her hen paa Glorup, Klokken 8 faaer jeg min Kaffe paa mit Vrelse, saa skriver jeg Breve, det er saaledes Tilfldet nu, derpaa spadserer jeg og er ved at tabe Galoskerne i de dybe Veie og Gange gjennem Haven. Klokken 12 samles vi nede ved Frokostbordet; her er i Besg Hr og Fru Flindt, samt Etatsraad Steffens; efter Bordet spille Herrerne Billard, jeg seer paa Malerierne hvoraf her er en Deel og det srdeles gode, saaledes af Dahl, af Srensen og Juul, et lille Stykke af Lund, forestillende en italiensk Gade, op og ned, med Udkig til Bjergsiden, interesserer mig. Efter denne Hvile-Time reenskriver jeg paa min portugisiske Reise og saa pjasker jeg igjen lidt om i Havens vaade Gange, hvor jeg ved hvert andet Fodtrin troer at en Kilde springer frem, saaledes vlder det. Klokken 5 prcise, gaae vi tilbords, drikke saa Kaffe i Grevindens hyggelige, lune Stue. Saa gaaer jeg op igjen og seer fra Vinduet ud over de vaade Marker, iner Langeland og en Stump af Sjlland henimod Korsr. Klokken halv ni mdes vi til Thee og da har jeg endnu hver Aften lst for dem. Slaaer saa den store Taarnklokke sine 10 Slag "God Nat! god Nat!" saa stiger jeg til min Hihed, og Vgteren raaber nede paa Veien, thi her er endnu ikke Natvgteren afskaffet. Jeg sover da i Portionsviis, hver Deel broderet med Drmme og, saa er det Dgn faret hen. Hils Frken Sophie Melchior, hils mine Veninder og sprg Thea om det var rigtigt gjttet "H.C. Andersen". Deres Moder skriver om denne Rebus og omtaler Endebogstaverne, det forstaaer jeg ikke, det kan ikke vre den Thea gav mig thi hun gav mig kun til Forbogstaverne. I dette ieblik bryder pludseligt Solen frem, som om den vilde see ind i Brevet jeg skriver, eller lgge sig der, dog det behves vel ikke, jeg tnker Solen skinner deiligt paa Rolighed, i Stuerne og i Hjerterne, bevar mig der, saa faaer jeg ogsaa Solskin.

Deres hengivne, rbdige

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad