The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. juli 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskr den 22 Juli 1867.

Kjre Ven!

Lever Du og Din dle Hustru endnu? Eller, Sprgsmaalet tydeligere stillet: Vandre I To endnu her paa Jorden mellem os andre Ddelige? Jeg har i en jordisk Evighed ikke hrt fra Eder eller om Eder. Jeg har sgt i Postskken og flt Sorg og Savn; jeg har sgt i Ddslisterne og flt Glde og Trst: I fandtes ikke. Hvor skal jeg sge Eder? Ved Grndsen, og det er ved Graven, ved Kongegravene, ved Roeskilde By i Fru Madsens Glasskab! Din Frue leer hit, Du componerer stille, saaledes finder jeg Eder helst. Du skulde dog ikke lgge Toner for David, der kunde gjre Saul godt? Hav dog Hjerte derfor, lad ikke "Ravnen" have drukket Dit Hjerteblod! Jeg venter intet Brev fra Dig, jeg er jo vnt fra. Jeg har en Slags Glde i at samle Blomster og Straa, stille disse sammen til en Bouquet, fryde mit ie derved, have mine Tanker derved og saa lade den flyve hen; her stiller jeg Ord og Stninger sammen i Bouquet, fryder mig ved Tanken om gamle Venner, som hvile sdt mellem Kongegravene og Fru Madsens Sarcophag, og saa lader jeg ogsaa denne Bouquet veire hen.

Jeg har i den sidste Tid levet paa "Rolighed" ved Strandveien, levet som en Greve, der har Noget at leve af; kun eet Savn havde jeg, det nemlig, at Du ikke kjendte Veien derud, frst med Sporvognen, saa med smaa, nette Skridt gjennem en Allee, hvor Solen hver Aften strede Guld paa Poppelbladene: man skulde troe, man var i Californien. Jeg reiste forrige Tirsdag til Sor og blev til Torsdag Morgen; der var vaadt og graat, det var efteraarskoldt i de Stuer, hvor Ingemann engang bragte Foraar ved Talens Humor. Jeg flte mig forunderlig veemodigt stemt og kunde ikke ret lfte mig igjen, uagtet det milde, taknemmelige Blik, jeg mdte hos den kjre, gamle Kone, med hvem jeg kun kunde tale ved Kridt paa en Tavle. Nu er jeg her paa Hjmet af Skjelskr, seer Sen rulle, lider af Udvee! Afsted! Afsted! Ja, naar man har en Kone, som forkjler En, og kan sidde og spise Jordbr i Fru Madsens Glasskab, saa forstaaer man ikke Sligt. Jeg har skrevet et Eventyr: "De smaa Grnne", det vil sige: "Bladluus"; lad ikke det virkelig Navn forarge, de have ikke selv dbt sig; det er os, der have givet denne dristige Rosenborger det platte Navn. Nu slipper Papiret, og med det slipper Du og Din Frue Skriveriet fra

Din glemte Ven

H.C. Andersen

E.S.

Jeg har ogsaa skrevet et Eventyr: "Peiter, Peter og Peer".

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter