The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. juli 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basns ved Skjlskjr

Sndagen den 21 Juli 1867.

Kjre Fru Melchior!

I det jeg er ved at troe at De har udtmt Deres Hjertens Godhed og Opmrksomhed mod mig, stter denne ligesom nyt Skud; [overstreget: idet] De sender mig Deres Mands Brev, det jeg godt indseer De dog ikke saa let i ieblikket kan afsee. Uendelig Tak! det har srdeles intereseret mig, kun har han Uret i at sige at han ikke, som Robert Watt, kan give interessante Reisebilleder, det kan han just, Alt er saa levende, saa friskt gjengivet, man er aldeles med ombord, oppe og nede, fler sig saa vel derved. Jeg fik Brevet iaftes og De vil af min forrige Skrivelse vide at jeg ikke tidligere end i Dag kan sende Dem hans Brev tilbage, i det vi faae Posten om Aftenen og frst nste Middag afhentes vore Breve som da naae Kjbenhavn Dagen derpaa. Inderlig Tak for Alt hvad De selv meddeler mig og i hi Grad er jeg Frken Louise taknemlig for hendes hjertelige Bilag, hun skal ogsaa faa Brev igjen, ikke i Dag, men lidt senere, jeg lgger det inden i et Brev til Dem, ellers kunde jo Skole-Rygtet let blive Posthuus Rygte, og det var da ikke morsomt for den unge Pige, en Beiler paa 62. Stakkels Frken Louise! jeg spaaer hende hun faaer en ung, en smuk, en brav gteherre, naar Timen slaaer og saa skal jeg nok skrive deres Brudevise. Theas Brev indeholdt en Rebus som hun nsker jeg skal lse dette har jeg forsgt paa vedlagte Blad, der er en lille Skrivelse til hende. Oplsningen er naturligviis ikke den hun venter, men det er altid en Oplsning. I Brevet fra min Ven William staaer et Ord jeg aldeles ikke kan lse, maa jeg bede om Oplysning der han skriver eller lader skrive: "Jeg har saadanne nogle brune ///; skal det vre ine? Saa siig ham at jeg troede at han havde "smaa grnne," men yndige! - Jeg skal strax skrive ham til, jeg haaber imidlertid at han ikke glemmer mig; naar vi sees og han bliver et Par Aar ldre, skal jeg nok lre ham at digte, nu maa han frst lre at klippe, det er den frste Begyndelse for Digteriet, men siig, han maa aldrig klippe med en spids Sax. Tak for det mrke Egeblad De sendte mig, jeg lgger til Gjengld her i Brevet en Alperose; en stor Busk blomstrer paa frit Land nede i Haven. Veiret seer i Dag lidt taaleligere ud og De har jo ogsaa i Dag paa "Rolighed" Deres Gjster fra Marienlyst, De har Bloch, maaskee ogsaa Watt, han er nok iaftes eller i denne Morgen kommet til Byen fra sin fyenske-jydske Reise; han er henrykt over Svendborgs Beliggenhed; siig ham, at han vil finde den tegnet af i min Roman: Kun en Spillemand og maaskee da vil vurdere mig som Maler, det gjr ikke Bloch. Veiret har vret utilladeligt raat og vaadt disse to tre Dage herude; jeg fryser og strkker som en Ildtilbeder mine smaa Hnder ud efter Solen. Fra Grevinde Frijs fik jeg iforgaars Brev med 20 Rdlr til Jrgensen, i Brevet selv skriver hun: "Det har bedrvet mig, at jeg slet ikke har faaet Dem at see, jeg havde saa smaat haabet at Hr. Melchiors Vogn havde fundet Veien til Frydenlund hvor De veed at De vilde have vret hjerteligt modtaget."

Det faldt mig slet ikke ind at bede Dem, kjre Fru Melchior, om en saadan Tour og jeg vidste jo heller ikke, fr Bloch tog afsted, at Frijs's vare paa Frydenlund; gid at Grevinden havde tidligere gldet mig med et Par Ord, men hun har vist srdeles travlt i Anledning af Datterens Bryllup. Hils Deres Svoger og hans Sster, hils alle Brnene, alle Vennerne og srligt Deres Mand naar De skriver til ham.

Deres taknemlig hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad