The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. juli 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Sor den 17 Juli 1867

Kjre Fru Melchior!

Regnen skyller ned, og den skyllede igaar, da jeg kom, og da nu Ingemanns Huus, gammeldags og tomt, ligger i Skygge af store Trer er her forunderligt eensomt og efteraarsagtigt, saa at jeg doppelt maa huske paa Solskinsdagene og det levende Liv paa "Rolighed". Jeg maa jo ikke gjentage min Tak, har De sagt, den kan heller ikke siges, jeg fler mig som groet fast i Familien. Hver isr har vret og jeg haaber vedbliver at vre hjertensgod mod mig. I Banevognen fik jeg til Nabo en ung Dame der havde vret et Par Aar i Nordamerika som Lrerinde og nu skulde have en lignende Plads hos Grevinde Holstein paa Holsteinborg, dernst var der en dansk Mand, der havde vret bosiddende i Mexico, kjendte Keiser Maximilian og var opfyldt af hans fortrffelige Egenskaber. Veiret var imidlertid srdeles slet; men der var stor Glde i Modtagelsen; den gamle Fru Ingemann, som ivrigt nu er mere svag end jeg nogensinde har seet hende, var srdeles glad ved at jeg kom; hun havde sagt til Pigen: jeg vilde dog saa gjerne see ham endnu engang i dette Liv. Hun takker Dem meget for Kurven med Blomster og Frugt, den staaer paa Bordet foran hende. Frken Louises smukke Bouquet til mig fik hun ogsaa og var meget glad over den store hvide Rose. Forrige Sndag var Sangforeningen Arion hernede i Sor og gav en Consert til Indtgt for de fordrevne Slesvigere, om Eftermiddagen kom de udenfor Fru Ingemanns Huus og afsang, til Melodi: "Vift stolt paa Codans Blge", flgende Sang "til Bernhard Severin Ingemanns Minde:

I Hallen hviler Skjalden
Med Lyren paa sit Skjd,
Forvist blev han i Norden
Til Digterkronen fdt;
Og Du skal vide - Sangen
Som fra hans Lbe fld
Var fra den gode, sunde
Den gte Suttungs Mjd

Ham Moder Dana fostret
Har kjrligt i sit Skjd,
Der gammel er han vorden,
Men tro i Sorg og Nd;
Saa mangt et Navn er svunden,
Som var det aldrig fdt,
Men Ingemann vil leve
Vidt over Tid og Dd.

Ordene hrer jeg ere skrevne af en ung Haandvrksmand, som var mellem de Syngende. Fru Ingemann hrer nsten aldeles ikke, man maa skrive Alt paa en Tavle, men dog gik Samtalen iaftes ret taalelig. Hun var saa elskvrdig glad ved mit Besg. Imorgen reiser jeg til Basns og der over Skjelskjr, jeg tr jo nok om ikke mange Dage, haabe at modtage et Brev fra Hjemmet paa Rolighed; hils dem Alle der, Brnene, Folkene, Vennerne som komme og Veninderne med, glem ikke Fru Bille og Frken Sophie Melchior. Fra Deres Mand har De vel nu Brev og et ret fornieligt Brev?

Jeg fletter af Ord en lille Bouquet
For Fruen og Frken Louise,
For Thea og Anna og Harriet,
Som Vers er det ikke at prise.

Og nu lev vel for i Dag; Fru Johanne og hendes William, ikke at forglemme de andre Brn og hendes elskvrdige gteherre, mange Hilsener. Deres taknemlig hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad