The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. maj 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Locle i Jura-Bjergene

den 23 Mai 1867.

Kjre Fru Melchior ! Inderlig Tak for Deres velsignede Brev, De er og bliver dog den meest trofaste af Veninderne; samtidig med Deres Skrivelse kom ogsaa Brev fra Fru Collin, "bliv dog i Schweiz!" skrev hun, "hvad vil De dog hjemme i Snee og Vinter-Kulde!"; jeg havde imidlertid fulgt Deres Rst, men jeg flte mig saa lidt vel og er endnu ikke stort bedre, at da jeg lagde Reiseplanen hjemme, indsaae jeg at ved at tage strax afsted vilde jeg dog ikke naae Hjemmet fr netop Sndag Formiddag den 26de, indtraf der den mindste Hindring da kom jeg dog efter Festen; Familien her i Schweiz holde paa mig og en strk Tandpine ruskede mig til Bestemmelse og jeg er saaledes blevet, men forsikrer Dem, ikke lidt forstemt; for dog at vre med hos Kongeparret, som jeg i mit Hjerte holder af, har jeg skrevet et lille Vers, det kan nu ikke naae Kjbenhavn til Sndag, men vil, antager jeg, komme f.Ex i illustrerede Tidende Sndagen efter, Verset har jeg, i et Brev til Kronprindsen afsendt i Dag, jeg vil give Dem her en Afskrift, men ingen Fremmede erholder den, da den nu er bestemt for illustrerede Tidende og der maa den staae, som ny.

Den 26 Mai

Fra Wilhelm Tells til Palnatokes Hjem,
Fra Alpelandet med de dybe Ser,
Flyv Sangfugl did hvor Havet lfter frem
Den friske Bgeskov paa Danmarks er.
Der er saa sndagsfestligt denne Dag,
Slvbryllups Klokkerne i Slottet klinge.
Flyv Sangfugl, flyv med strke Vingeslag
En dybtflt Sang Du Kongeparret bringe!

Hver Storheds Drm blev Sandhed underfuld,
Til Kongekrone svulmed' Brudekrandsen.
Dog ogsaa Prvelsernes Blge slog
Mod Kongens Huus, den slog mod Folk og Rige.
- Gud holde og udfolde Danebrog,
Det sank fra Himlen, - lad i Glands det stige.

Huuslivets Lykke holder Fest i Dag,
Slvbryllups Klokkerne i Slottet klinge.
Flyv Sangfugl, flyv med strke Vingeslag,
Br frem i Sang, er den end svag og ringe,
Det bedste nske Hjertet bringe kan!
Gud vre med i Glde og i Smerte!
Guds Aasyn lyse over Folk og Land,
Da er der Fryd i Kongeparrets Hjerte.

Saaledes har jeg tilfredstillet mit Hjertes Trang, og at jeg ikke personligt er med, vil Ingen savne. Overmorgen, om Gud vil, reiser jeg fra Locle, hvor det med Eet er blevet Vinter, Sneen fyger udenfor, medens Seriner og Guldregn blomstrer; jeg har i Kakkelovnen og idelig Tandpine; Hjemreisen gaaer nu i Mag, men ved Juni Begyndelse er jeg, vistnok hjemme. I Hamborg, Hotel d'Europe, finder jeg jo Brev fra Dem, kjre Fru Melchior, og deri opgiver De mig Hr. og Fru Warburgs Adresse, jeg maa ndvendigviis besge dem, da, som De veed, de skrev mig til og tilbd mig at boe i deres Huus, det jeg ikke har modtaget. Tak Deres Mand for de venlige Linier han sendte mig i Deres Brev, hils lille Thea hun skal hre fra mig igjen. Siig til Bloch at jeg er glad over at han har malet Kronprindsens Portrt, at jeg ret lnges efter at see det. Snart ere vi sammen. Her har, i det lille Locle, vret meget selskabeligt, Aviserne have anmldt min "hie Ankomst" til Schweiz hvor jeg ret nyder stor Gjstfrihed. Hils Deres Brn og Slgt!

Hjerteligst

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad