Locle, Canton Neuchatel, Suisse. Den 21 Mai 1867.
Kjære Ven!
God morgen! ja, De modtager vist denne Hilsen paa Sengen, efter en behagelig Nat med Hvile og Drømme! i Dag var det min Bestemmelse at reise hjem, og [jeg] havde beregnet at indtræffe Løverdagaften, være med ved Festlighederne den 26de, men det skeer ikke; de sidste Dage har jeg følt mig mindre vel; det er som den stærke Varme i Paris og de anstrængende Vandringer har angrebet mig og her i den kolde Luft, hvor vi nu ideligt have Regn, lader det mig føle at jeg dog ikke længer er 22 Aar, som jeg saa gjerne siger. Jeg har lidt af Tandpine, føler mig slet ikke vel og maa saaledes udsætte Hjemreisen,/ om et Par Dage tager jeg ned i den varme Deel af Schweitz og reiser saa i Mag hjemad; mon vi da ikke mødes paa Hjemfarten! det gad jeg nok vide og derfor skriver jeg i Dag; Brevet faaer De i morgen og har De Tid og Stemning, da kan jeg senest Fredag have et Par Ord fra Dem og erfare Deres Reiseplaner. Jeg tænker at vi mødes i Hamborg, [overstr: og] der boer jeg i Hotel d'Europe, vær saa elskværdig der at spørge efter mig og opgive Deres Adresse, dersom jeg ikke hører fra Dem her i Locle, fra Hamborg kunne vi da maaskee reise sammen hjem. Hvad har De nu seet og oplevet siden vi sidst mødtes? Redacteur Bille er da indtruffet, ligesaa Edgard Collin, hils dem hjerteligt fra mig og siig at Hr Bille havde [overstr: her] fra Locle faaet et Brev fra mig om Udstilling[en], skrevet paa min Maade, ikke for at optage i Dag-/bladet, han har Deres Skildringer, men for at give ham mit Besyv om den Ting, men da han nu er i Paris selv, opgav jeg det og lægger, som her skrevet staaer, min varme Hilsen til ham. Siden Edgar er indtruffet, antager jeg at han er lykkelig Fader. Er det en Søn eller en Datter? Min elskværdige Landsmand og Vert, Jules Jurgensen beklager meget at han i Paris ikke lærte Dem personlig at kjende, han har med særdeles Fornøielse læst Deres Skildringer af Paris og de have tiltalt ham meget. Han kommer imidlertid i Sommer til Klampenborg maaskee mødes De der, han vil bruge Søbadene. Hvad som [overstr: maaskee] vistnok [overstr: her] ikke har været saa godt for mit Befindende, er at jeg selv i Bjergene ikke faaer Rolighed nok, man er for elskværdig og opmærksom mod mig, Selskab og Dinéer hver Dag, man vil vise mig Venlighed, det ville de Alle. / Seer De Anmælderinden for den berlingske Tidende da bring hende min Hilsen og Tak fordi hun saa smukt har omtalt min Fest. Det fornøiede mig ogsaa den Venlighed hvor med hun omtaler Dem, kjære Ven. Jeg glæder mig til at see Deres aabne, livsfriske Ansigt, haaber at det i Kjøbenhavn ikke skal slaae Folder, at De ikke i Hjemmet, formeget skal længes efter Paris, uagtet jeg godt kan forstaae Deres Stemninger og Natur. Fredag Aften eller Løverdag morgen forlader jeg rimeligviis Locle, og i een af de første Dage i Juni, om Gud vil, seer jeg vore Bøgeskove, Venners venlige Ansigter og hører vist Mere fortælle fra vort lille Hjem, end jeg kan fortælle fra det store Paris og den hele Sviptour. En hjertelig god Morgen, god Opstandelse fra Sengen, god Kaffe, god Middag. Hilsen til fælles Venner.
Deres hengivne
H.C.Andersen
