The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. maj 1867
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 19 Mai 1867.

Sad jeg ikke og tnkte, mens jeg lste en Correspondance-Artikel fra Paris i et af Bladene: "Hvor det dog kunde vre morsomt at hre Noget fra Andersen," og saa kom Deres Brev, min kjre Ven! Dagen efter. Dog var Paris ikke Glandspunktet for Dem, det saae jeg snart, og hvormeget man end lser og hrer derom, baade af de Bortdragne og Hjemvendte, mig friste ikke heller de stiende og urolige Toner, men langt mere en Maaneskins-Nat, som den De beskriver ved Neufchatel-Sen, og endnu mere nogle Maaneder eller saa ved Neapels blaa Strand, ved Middelhavets Vande. Jeg har en Flelse, som om meget Stv og megen Skimmel kunde blse af Sind og Tanker, hvis vi alle herhjemme, men dog isr Henrik og jeg kunde reise bort en god Stund, faae nye Indtryk, friske Nydelser og dermed strre Syn paa et og andet, som nrved seer saa smaaligt ud, og som om Takken for og Glden over Hjem-Kjrligheden og Fdrelands-Kjrligheden ikke derved vilde formindskes, snarere styrkes. Men det seer ikke ud til at vi naae det nogensinde, Haarene graane allerede paa min Husbonds Hoved, og vi ere meget langt fra den ndvendige Betingelse for al Reisen her i Livet: Penge. - Jeg morede mig saameget over Deres Brev fra Udstillingen og Deres Opfattelse, som altid er saa frisk, af de Billeder De nvnede. Jeg var rigtignok saa dristig at sende Brevet til min Svoger Holger, der stter megen Pris paa slige Udtalelser, det havde De da Intet imod? Der har senere staaet nogle ret interessante Artikler i "Fdrelandet" om Konst-Udstillingen, som dog forekom mig at mangle den rette Alvor og Grundighed.

Alle som kunne, drage nu til Hovedstaden til Slvbryllupsfesten. Min Svigermoder, hvis Mand kun er i 3die Classe, er derved udelukket, med mindre hun skulle faae en srlig Indbydelse. Den venter jeg imidlertid at hun faaer, da hun pleier at naa hen til, hvad Andre attraaer uden at opnaae. Baade hun og min Svigerfader ere raske og velforniede. Holger har bortforpagtet sin Gaard i Slesvig og boer forelbig paa Nys, til megen Hygge for os alle, da han er saa fredelig og omgngelig. Brnene her fik igaar en meget stor Glde derved at min Broder Valdemar, som er i Kjbenhavn for Tiden, sendte dem som Gave en udmrket smuk Nordbak, guulbrun, med en Aal ned ad Ryggen (Tegn paa adelig Byrd, siger Valdemar) og med en smuk og fiin Skabning. Den skal vre saa from og god, Valdemars Brn have kjrt og redet med den, her var stor Jubel, kan De vide. Rigmor er nogle Dage hos Grev Holcks paa Rosendal, hvor hun ret har Leilighed til at nyde Herregaardslivet, da de har fuldt op af Heste, Kjretier og anden Herlighed. Fr i Juli-Maaned er det ikke min Hensigt at tage til Hellebk, men saa haaber jeg ogsaa at kunne blive der en rum Tid for at Brnene kunne have rigtig Nytte af de kraftige Bade. De glde dem umaadelig meget dertil, der er jo saa deiligt og Livet saa frit. Paa en Maade glder jeg mig ogsaa, naar jeg frst seer at det kan gaae, og at det virkelig skeer. Jeg elsker resund, det er som at Naturens Poesie isr talte til mig gjennem dets Vande, som om den danske Hjemlighed for mig just fandtes i de dybt bevgede og dog yndig skjnne Vande ved resunds Bredder. Min Natur er mere nordisk end dansk, og derfor kan det saa milde stilfrdige Prg ved Sydsjllands Egne, som jeg lever under, stundom gjre mig veemodig lngsselfuld efter det strkere kraftigere Rre i Sundet med den dybe Bund, med baade Storm og Stille, med oprrte Blger og med den henrivende stille "blege S" som Fiskerne kalde den, kun afbrudt af de rde og hvide Seil paa Baadene.

Min Pen lber lbsk, er det et Brev at skrive til en Digter, der har et langt rigere ie for Poesien eller i alle Tilflde har, hvad jeg engang tnkte og som slog mig: "har Udtrykket for, hvad jeg har Indtryk af." Undskyld mine Drmmerier!

Jeg blev meget glad ved igjen at faae Brev fra Dem, kjreste Andersen! det var trofast og venskabeligt, og jeg skriver derfor ogsaa strax. Jeg hrer vel nok med Tiden om Deres videre Planer? Mange Hlilsner fra alle herhjemme, men meest dog

fra Deres altid hengivne Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus