The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. maj 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk.

Locle, Canton Neuchatel, Suisse, den 15 Mai 1867.

Kjre Ven!

Tak for al Deres Hjertelighed og Velvillie mod mig i Paris; De er saa aaben, saa ungdomsfrisk, gid at jeg saae mig istand til engang at vise hvor hengiven jeg er Dem. Reisen til Dijon og Dagen der paa til Neuchatel, var meget trttende i det varme Veir; her kom jeg gjennem den nst strste Tunel i Frankerige (4100 Metres), da jeg saa mod Aften naaede Jurabjergene fulgte Tunel paa Tunel, Indtrykket fra denne Fart har jeg lagt ned i et lille Digt:

I Jurabjergene.

Hen ad Bjerge, gjennem Bjerge

Knap en Fod fra Afgrunds Randen,

Flyver jeg med Banetoget

I den maaneklare Nat,

Gjennem lange mrke Tunler

I en iskold, fugtig Luftning

Ud igjen, hit over Byer,

Dybt i Dalens Mrke sat.

Lysene dernede blinke /

Ovenover lyser Himlen,

Nyet tndt og alle Stjerner,

Seer jeg i min vilde Flugt.

Gjennem Bjerge, over Bjerge,

Som en Fugl jeg dristigt flyver,

Verden, Livet, Gud, det Hele

Hvilket Eventyr! hvor smukt!

---

Fra Fredagaften til Tirsdagmorgen blev jeg i Neuchatel, hvor jeg i Hotel Bellevue havde et smukt Vrelse i frste Etage med en Balcon ud til Sen, hele Alperkken strakte sig foran mig; det var aldeles Sommer, nsten for varmt, Aftnerne saa smukke, een af disse har De her:

I Neuchatel.

Der var paa Himlen ikke en eneste Sky,

Det var Maaneskin i den stille schweitser By;

Paa Sen kom en Baad med Fakler og Musik,

Det var en Stemningens varme ieblik,

Man flte sig saa hjemlig, saa barneglad,

At man i sin Glde om Guds Evighed bad.

--

Igaar Morges forlod jeg Neuchatel og kom paa Banegaarden i Vogn med Jurgensen, som jeg besger, og som da kom lige fra Paris; heroppe er aldeles Foraar,/ vi ventede begge at kun Stikkelsbrbuskene vare udsprungne og saa pranger allerede Bgen i sit friske Grnne, Grsgange mylre med hvide og gule Blomster, men Qvget er endnu paa Stalden frst i nste Maaned, er det den antagne Tid at det kommer ud og Klokkerne klinge over Bjerg og Dal. Alt tyder jo nu paa Fred og jeg kan tnke at der komme dagligt flere og flere Fremmede til Paris; igaar fik jeg Brev fra Fru Melchior, hun skriver at Redacteur Bille, i disse Dage tager til Paris, han kommer alene, hans Frue er ikke med. Italienerne gjre vedvarende stormende Lykke og de to Primadonnaer have hver sit Parti der kappes med at kaste Blomster til deres Tilbedte, det skal vre en heel Blomster-Udstilling, Blomsterne fres derhen i store Kurve. Al den Herlighed er nu forbi naar vi komme der. Ja naar vender De hjem? Og mon vi mdes endnu engang paa Landeveien? Vr saa elskvrdig, naar De modtager dette Brev, at skrive et Par og send dem til mig i Locle / (Canton Neuchatel, Suisse) jeg bliver her sikkert til Mandag Aften eller Tirsdag Morgen; om Reisen da gaaer i en Fart hjemad eller jeg endnu en 8 Dage flagrer om her i Bjergene veed jeg ikke sikkert. En Tjeneste beder jeg Dem om. Fr jeg forlod Paris kjbte jeg de sex Nummere der vare udkomne af L'exposition universelle 1867, illustree, hver Uge kommer eet endnu, vil De kjbe N 7 og de efterflgende, hver koste Frank, jeg skal strax og redeligt klare min Gjld for disse naar vi mdes. - Tilgiv dette hurtigt henkastede Brev, men da det ikke skal trykkes, lader jeg Pennen lbe, som Talen lber naar man mdes; jeg veed, at De tnker venlig paa mig, det nsker jeg mine andre Landsmnd ogsaa ville og beder Dem hilse, srligt Wolffhagen, Grn og Frue, Hardvick, Meinertz & &. Siig mig ogsaa, jeg seer nu ikke danske Blade, er der betnkt nogen srlig Festlighed hjemme ved Slvbrylluppet? Naar kommer H.M. Dronningen til Kjbenhavn? Eller bliver hun hos sin Datter i London? - Lev nu hjertelig vel kjre Ven; hils Hr og Fru Rubens naar de indtrffe til Paris!

Deres hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 387-90)