The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. april 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Hanover den 13 April 1867.

Kjre Fru Melchior!

Det lignede ret Deres Mand i hans magelse Godhed for mig, at han endnu den sidste Morgen fr Afreisen kom op til mig; gjentag min Tak og siig ham hvor taknemlig jeg gjemmer hvert Tegn paa hans varme Venskab. Jeg var da Middagen forud hos Deres Broder og traf sammen der med Padilla, der gjr Indtryk af en elskvrdig dannet Mand. Deres Svigerinde spillede for ham, og da jeg fik frem "Liden Kirsten" og Weyses Romancer sang han dem strax fra Bladet. Jeg beklager at jeg ikke fik ham at see i "Barberen". Medens De havde Deres hyggelige Torsdag, hvor jeg tnker mig Lunds og Bloch var, fli jeg i Regn og Rusk til Korser, over Beltet og naaede Kl 9 Odense. Den Aften var der en Concert hvor: "Verdens deiligste Rose" og "Den flyvende Kuffert" blev fremsagt, hrte jeg Dagen derpaa da jeg aflagde Besg i Bispegaarden hvor Engelstoft og hans Frue ret hjerteligt toge mod mig; efter Frokosten kjrte jeg til Banegaarden og i en bidende Kulde naaede jeg Strib, kom over Beltet og fra Fredericia jog til Hamborg; nu behver man ikke at stige af ved Altona,man slipper for at lukke sin Kuffert op og kan kjre til een af tre Porte som frer ind i Hamborg, jeg valgte Damthor der er nrmest Hotel d'Europe hvor jeg kom iaftes Klokken 10. Omtrent ved samme Tid imorges tog jeg derfra med Omnibus til Haarburg, da vi med Vognen kom paa Frgen over Elben, dandsede og sang en gammelagtig Mand for os, mens Regnen ruskede og Flodvandet skvulpede op; da vi saa hver gav ham en Skilling, sagde han: "ich bin auch Dichter". Vi kjrte i Land og jeg saae den vandrende Nutids Troubadour syngende til Guitar flge efter, jeg blev ganske veemodig derved. Paa hele Farten hrte jeg Folk tale om Krigens Muelighed, det er slet ikke fornieligt at hre, men nu maa jeg lade det staae til, Gud raader for Lykken. Seent paa Eftermiddagen kom jeg her til Hanover hvor jeg lser i Avisen at netop iaften synger den bermte Sanger Wachtel i Hamborg, havde jeg der vidst det da var jeg blevet at hre ham. De veed han har vret Droskekudsk i Hamborg og er nu en bermt Opera-Sanger. Jeg fandt her i Hanover Brev fra Watt der mlder mig om Vanskeligheder ved at finde Logi i Paris og at det er meget dyrt. Jeg vil imidlertid indrette det saaledes at jeg gaaer med et Nat-Tog fra Kln og saaledes kommer i Morgenstunden til Paris, saa har jeg Dagen for mig til at sge efter Leilighed; ieblikkelig maa jeg da tage hvad jeg kan faae. Deres Svoger Dr Melchior, sagde at han kunde have givet mig en Anvisning til en Familie nr ved Magdalene Kirken, hvor jeg fik det billigt, bed ham give denne Anviisning, som jeg dog ikke agter at gjre Brug af uden at det bliver altfor vanskeligt at faae et nogenlunde godt Vrelse for rimelig Betaling. Hils Deres Mand og Brn, hans Broder Hr. Moritz [Moses] Melchior og Sster, alle "Brnebrn", srligt min lille Ven hvis Chocolade endnu heel flger mig, den skal nydes paa Nattetouren gjennem Frankerige. Hils Deres Broder Martin og hans Frue, fortl hende lidt af dette Brev, eller bedre, da der tilvisse er Intet der er vrd at gjenfortlle, lse selve Brevet. Hun hrer fra mig naar jeg har vret nogle Dage i Paris, det samme skal ogsaa Bloch, hils ham og Lunds. Jeg skriver dette Brev under en voldsom Hovedpine, men Tankerne ere hos mine Kjre i Kjbenhavn og saa lber Pennen, for at de der kunne snart have Sort paa Hvidt for Sandheden heraf.

Tilgiv med de Pletter her ere paa Papiret, jeg opdager dem frst nu idet jeg slutter Brevet; men jeg skriver det ikke om, det kan jo antyde at jeg nsker at det var mindre magert af Indhold end det denne Gang er. Lev hjertelig vel.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

[tilfjet i marginen s. 4:]

N.B.: Breve til mig gaae til den danske Legation i Paris.

Tekst fra: Niels Oxenvad