The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 7. januar 1867
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 7de Januar 1867.

Det var mig en kjr Overraskelse den sidste Dag i Aaret at kjende Deres kjre Haandskrift, min gamle Ven! udenpaa et Brev, jeg troer jeg havde lngtes efter at hre fra Dem. Samme Aften lste jeg to af de nye Eventyr op for Brnene ovre paa Nys, Eventyrbogen var netop iblandt Gaverne derovre, jeg lste "Gjemt er ikke glemt," og "Skrubtudsen." Den frste med sine fiint udkastede Billeder, og den sidste med den inderlig Poesiens Kraft i Billeder og Udtryk, der er Dem egen, tiltalte mig meget; de andre Eventyr har jeg ikke lst, da det ikke var os, men en anden som fik Eventyrbogen, men jeg har hrt "Portnerens Sn", rose saa srdeles af saa Mange og skal nok naae til at faae den lst, da jeg ikke vil undvre hvad godt og forfriskende vore egne Digtere give os. Jeg har Lvte paa at maatte laane "Breve fra Helvede." Vintergrnt lser jeg for Tiden; ligesaameget som jeg skjnnede paa Bjrnsons Kraft til at bruge Poesien i Nutidens Dont, ligesaameget forargede jeg mig over "Hertz's" tomme Spidsborgerlighed. Men synes De ikke, at den Iyriske Poesie nutildags er mat og underlig farvels imod hvad man gldede sig med i sin Ungdom, eller er det maaskee mig, der er bleven gammel? og dog banker mit Hjerte med, naar Ploug bekjender sin Tro i "Skumring" eller naar Mads Hansen Ungkarl synger til Kvinden, ja selv Velhavens gamle Lyre klinger frisk i mine ren, men Carl Andersen, Greensteen (?) eller hvad de hedde faae ikke mit Hjerte til at banke.

Det var fornieligt, at De naaede ud til Basns i Julen. Jeg har engang seet Snnen der og syntes at han havde et flinkt opvakt Ydre. Er han vakker? Jeg har, ved at hre Dem tale om hende, faaet Interesse for Grevinde Holstein; da jeg sidst traf hende, var hun saa venlig og elskvrdig imod mig, men i de sidste Aar har jeg ikke set hende. Charlotte Raben bliver altid glad over Hilsner fra Dem; da jeg sagde, at De vilde besge hende, spurgte hun: "troer De han mener det?" hvorpaa jeg svarede: Andersen siger ikke Sligt uden at mene det." Hun boer Nr. 17 i lille Amaliegade, den sidste Port op imod Slottet.

Jeg vilde rigtignok saa gjerne have besgt Dem, da jeg sidst var i Byen, men nu veed De jo nok, hvad der optog mig saameget dengang, stakkels Elna talte endeel med mig og lagde derved Beslag paa min Tid. Det var en srgelig Begivenhed, hvis Flger vil mrkes lnge. Einar er fuld af Bebreidelse og Bedrvelse, Gud hjlpe dem Begge; men naar man ikke passer sammen, maa man heller skilles ad. Et langt Samliv uden Kjrlighed er vrre end et kort med Lidelser.

Lev nu vel, kjre Andersen! gid dette Aar som begynder maa blive Dem til Velsignelse og Udbytte.

Deres hengivne Jonna Stampe

Tekst fra: H.C. Andersens Hus