The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. december 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Bloch
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskr den 27 Decbr. 1866.

Kjre ven!

Nr var jeg ikke kommen afsted; thi endnu Sndag flte jeg mig saa nerveus og febril, at jeg havde Angest for at vove Reisen; Lgen raadede imidlertid til den, da Forandring af Luft vilde vre mig god.

Hele Natten laae jeg og vred og vendte mig; men da Klokken var halv fem i Morgenstunden, sprang jeg op, kldte mig paa og foer afsted til Banegaarden. Allerede lidt efter ni var jeg i Slagelse; her smlede det lnge, fr Diligencen kom afsted; den sneglede nu i henved halvtredie Time, fr den naaede Skjelskr, hvor Vognen fra Basns ventede mig. Dagen forud havde den vret forgjves i Slagelse for at hente; man troede saa vist, at jeg kom med Middagstoget. Juletret stod tndt Juleaften, Julebordet dkket; jeg tnkte paa Dig; hvor monstro Du holdt Juul? Smukke Gaver laae til mig, og selv fra Holsteinborg fik jeg sendt fra Grevinden et smukt Album, indbundet i russisk Lder og med mit Navn indgraveret paa Bindet. Veiret er imidlertid slet; inat har det stormet. Jeg er ikke saa rask, som jeg nsker at vre det, og kan naturligviis ikke modtage nogen Indbydelse andensteds. Hele Familien her skal paa Sndag til Espe og den anden Januar til stort Bal paa Gaun; jeg tager ikke med; men for nu ikke at sidde ene hjemme, kjrer jeg Sndag Formiddag over til Holsteinborg og bliver der i Ro til den fjerde Januar; da vender jeg tilbage til Basns, hvor Alt igjen er i sin gode Rolighed, og jeg kan der efter mit Befindende bestemme Hjemreisen. See, det var nu en lang, kjedelig Snak for Dig at lse; alt Dette skulde jeg ikke plage Dig med, men hellere sige Dig, hvad Du jo dog rigtignok veed, at mellem alt det Nye og Gldelige, det henilende Aar 1866 bragte mig, var mit nrmere Bekjendtskab med Dig, vor Forstaaen og vort Venskab. Gid altid Din Dygtighed maa blive forstaaet og erkjendt, og kommer der engang en Miskjendelsens S, saa lad den rulle! Hvad Gud har reist paa Klippegrund skylles ikke bort! Hvad mon der i det nye Aar vil forundes mig? Nppe saa meget Nyt og Godt som i det forrige! Sundhed, godt Humeur og et Uddeligheds-Besg af min Musa, ja, det er at tage Munden fuld, nsten en Himmerigs-Mundfuld. De sidste Eventyr, hrer jeg, gaae rivende af; Bladene tale vel om dem, og flere Breve rundt om fra synge Taksigelse.

Mit lille Brev her bringe Dig det Samme i rigeligt Maal! Hils Dine Forldre og Brdre fra mig; bring Frederik Bgh min Hilsen, og udtal den ligesaa hos Melchiors og Henriques! Imorgen Aften er her stort Bal paa Basns; Folk komme milevidt fra Omegnen; stor Belysning, god Musik og rlig Bevrtning ville ikke mangle, men efter Midnat sger jeg til min Stue og sover endnu nogle Timer bort af det gamle Aar, som Mandag Aften jo skriinlgges.

Naar vi i det nye Aar sees, tnker jeg, at Doms-Engelen Niels Ebbesen er traadt levende ud af Lrredet og taler Guds Alvorsord med Gezler-Geert, der ligger for Verden i sin Ngenhed.

Din trofaste Ven og Beundrer

H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost

Basns ved Skjelskr den 27 December 1866.

Kjre Ven!

Nr var jeg ikke kommet afsted; thi endnu Sndag flte jeg mig saa nerveus og febril, at jeg havde Angest for at vove Reisen; Lgen raadede imidlertid til den, da Forandring af Luft vilde vre mig godt. Hele Natten laae jeg og vred og vendte mig; men da Klokken var halv fem i Morgenstunden, sprang jeg op, kldte mig paa og foer afsted til Banegaarden. Allerede lidt efter 9 var jeg i Slagelse; her smlede det lnge, fr Diligencen kom afsted; den sneglede nu i henved halvtredie Time, fr Deligencen kom afsted, den sneglede nu i henved halvtredie time fr den naaede Skjelskr, hvor Vognen fra Basns ventede paa mig. Dagen forud havde den vret forgjves i Slagelse for at hente mig, man troede saa vist, at jeg kom med Middagstoget. Juletret stod tndt Juleaften, Julebordet dkket; jeg tnkte paa Dig, hvor monstro Du holdt Juul. Smukke Gaver laae til mig og selv fra Holsteinborg fik jeg sendt fra Grevinden en Julegave, der bestod i et smukt Album, indbundet i rusisk Lder og med mit Navn indgravet paa Bindet. Veiret er imidlertid slet; i Nat har det stormet, jeg er ikke saa rask, som jeg nsker at vre det, og kan naturligviis ikke modtage nogen Indbydelse andetsteds. Hele Familien her skulle paa Sndag til Espe og den anden Januar til stort Bal paa Gaun; jeg tager ikke med; men for nu ikke at sidde ene hjemme, kjrer jeg Sndag Formiddag over til Holsteinborg og bliver der i Ro til den fjerde Januar; da vender jeg tilbage til Basns, hvor Alt er igjen i sin gode Rolighed og jeg kan der, efter mit Befindende bestemme Hjemreisen. See, det var nu en lang, kjedelig Snakken for Dig at lse, alt Dette skulde jeg ikke plage Dig med, men hellere sige Dig, hvad Du jo dog rigtignok veed, at mellem alt det Nye og Gldelige, det henilende Aar 1866 bragte mig, var mit nrmere Bekjendtskab med Dig, vor Forstaaen og vort Venskab. Gud glde og bevare Dig, han har givet Dig en stor Mission! Gid altid Din Dygtighed maa blive forstaaet og erkjendt, og kommer der engang en Miskjendelsens S, saa lad den rulle! hvad Gud har reist paa Klippegrund, skylles ikke bort! Hvad mon der i det nye Aar vil forundes mig? Nppe saa meget Nyt og Godt som i det forrige! Sundhed, godt Humeur og et Uddeligheds Besg af min Musa, ja det er tage Munden fuld, nsten en Himmerigs Mundfuld. De sidste Eventyr, hrer jeg, gaae rivende af; Bladene tale vel om dem, og flere Breve rundt om fra synge Tak og Taksigelse.

Mit lille Brev her bringe Dig det Samme i rigeligt Maal! hils Dine Forldre og Brdre fra mig! bring Bgh min Hilsen, og udtal den ligesaa hos Melchiors og Henriques! - Imorgen Aften er her stort Bal paa Basns; Folk komme milevidt fra Omegnen; stor Belysning, god Musik og rlig Bevrtning vil ikke mangle, men efter Midnat sger jeg til min Stue og sover endnu nogle Timer bort af det gamle Aar, som Mandag Aften jo skriinlgges.

Naar vi i det nye Aar sees, tnker jeg, at Doms-Engelen Niels Ebbesen er traadt levende ud af Lrredet og taler Guds Alvors Ord med Gesler-Geert, der ligger for Verden i sin Ngenhed.

Din trofaste Ven og Beundrer

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm