The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. oktober 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

564. Til Henriette Collin.

Holsteinborg den 21 October 1866.

Kjre Fru Collin!

Alt hvad De gjr for mig er fortrffeligt, det er betnkt til mit Vel, min Oekonomi, min Velvren i det nytorvelige Hjem; jeg er taknemlig i hieste Grad, jeg har Intet at bede om eller nske anderledes; gjr i Alt som De vil! Jeg vilde vre et Skarn om jeg sagde andet.

Igaar forlod jeg Basns, hvor man saa gjerne havde beholdt mig lnger, hvor man i hi Grad ogsaa pleiede og hyggede om mig; det havde Alt vret deiligt havde vi ikke de to sidste Dage havdt Besg af den gamle Kammerherre Scavenius, han er der endnu i Forretninger, som Formynder! hvor hans Nrvrelse forstener Alt, hvor er han fornem og bevidst.

Mig siger de han holder af, han gav mig ogsaa Haand til Afsked, slattet629 Haand; Konger og Prindser trykke630 anderledes fast, kunde jeg have sagt ham, men jeg sagde det ikke, jeg gad ikke. Paa Veien til Holsteinborg igaar, kom hele Husets Ungdom mig imde tilvogns og til Hest, selv den lille sexaars Elisabeth var til Hest, de kastede Blomster ind i min Vogn og da jeg kom paa Gaarden, vaiede ved Dren to Danebrogs Vimpler, den unge og den gamle Grevinde kom ud at tage mod mig og jeg er igjen i mine to hyggelige Stuer tt op til Kirken, hvor Orgelet i dette ieblik bruser ind til mig. De kan ikke tro hvor opmrksomme og gode man er imod mig, var jeg et Grevebarn af Slgten jeg kunde ikke behandles bedre og naturligviis er Folkene, som Herskabet. Jeg tnker tidt, meest i gode Dage, hvor magels meget Godt der forundes mig fremfor Tusinder, og De kan tro jeg bliver ydmyg og skamfuld. Jeg bliver slet ikke fordrvet ved det meget Gode! det troer De heller ikke, thi ellers vilde De jo vide at De selv i fuldt Maal bidrog der til. Deres to Breve, fra Torsdag og Fredag fik jeg iaftes; jeg skal svare strax! der er ikke andet at svare, gjr i Alt som De631 selv vil! jeg bliver her paa Holsteinborg til Fredag-Morgen, reiser saa til Sor hvor Fru Ingemann venter mig; hun kan nu see og er glad derover! der kan jeg ikke blive kortere end Fredag og Lverdag, jeg indtrffer altsaa, om Gud vil, Sndag, med Morgen eller Middagstoget; vil De underrette Frken Hallager derom. Sine Penge har hun jo faaet; ogsaa for Brnden, eller har De besrget den? Vil De da lade Deres Gemal udbetale samme, ligesom hvad der er gaaet med ved Flytningen. Jonas fik jeg et rart Brev fra, det har gldet mig meget og jeg skriver et Par Ord til ham som jeg her lgger ved. Igaar sluttedejeg en ny lille Historie Moster. Den er morsom. Idag skriver jeg vist ned et Eventyr delstenen i Frens Hoved, jeg har i mit Hoved baaret dette Eventyr, der ikke er nogen delsteen, fra jeg gik i Alkantaredalen og ved Setubal. Det meeste af Reisen er nu ogsaa paa Papiret, men skal jo skrives om, beaandes og poleres; saa at De vil see at Landlivet herude har aldeles vret Arbeidstid, som den aldrig er det i Kjbenhavn. Jeg behver egenlig for at digte: et stort Hjem med Mad og Kakkelovns Varme, jeg er fdt i det Smaa, for at leve i det Store. Derfor er det at jeg stadigt venter den store Lod i Lotteriet.632Hils Deres Mand og Louise; har De sagt hende at Georg Sand skriver ogsaa paa Frken Collins Maade, den jeg ikke gaaer nok forover til at kunne efterligne og saa er min Skrift mere tydelig, sprg Louise!

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost